{ 24. januar 2017 }

Banankage med kanel & mørk chokolade


Banankage er en af de kager, som jeg nok aldrig bliver træt af – for mig skal en banankage smage af banan, gerne i kombination med mørk chokolade og kokos. Det her er sådan en slags kage, som jeg godt kunne finde på at bage en kold og mørk tirsdag aften, hvis kagetrangen pludselig kommer snigende, for den er virkelig nem og kræver ikke så mange ingredienser. Kagen er ikke super sød, da den kun er sødet med modne bananer og en smule (meget) mørk chokolade. Hvis du har en sødere tand, så brug fx. en lys chokolade eller kom et par skefulde ahornsirup i dejen. 

{ BANANKAGE MED CHOKOLADE & KANEL }

75 g kokosolie, smeltet
3 æg
3 bananer, gerne meget modne
100 g mandelmel
45 g kokosfibermel
1 tsk bagepulver
1 tsk stødt kanel
et nip salt
1 tsk ren vaniljepulver
75 g mørk chokolade, jeg bruger 92%

Kom smeltet kokosolie, æg og bananer i en foodprocessor og blend det sammen til en ensartet masse. Kom mandelmel, kokosfibermel, bagepulver, salt, kanel og vanilje i en skål og rør de våde ingredienser i. Hak chokoladen groft og vend i dejen.
Fordel dejen i en smurt form, 1 L, og bag banankagen/brødet ved 200 grader varmluft, i ca. 35-40 minutter. Lad banankagen køle en smule af inden den spises.

3 tanker om "Banankage med kanel & mørk chokolade"

  1. Esther

    Den kage!!!!!! Har bagt den to gange nu, anden gang fik den en håndfuld pecannødder og 2 spsk kokosmel for lidt ekstra struktur. Den er genial.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *