{ 28. juli 2012 }

Cookie-kugler

Jeg har opfundet spiselig kagedej! Ja, måske jeg ikke har opfundet det, men jeg har i hvert fald udviklet en utrolig lækker opskrift på nogle kugler, som smager af kagedej, og nok er en anelse sundere! Jeg har de små kugler i køleskabet og kan snuppe en om morgenen når jeg har for travlt til morgenmad. 

Kuglerne minder en smule om mine magiske müslibarer, som også er lavet med dadler. Jeg har købt en stor kasse økologiske dadler på min ferie i Egypten, så gode opskrifter med dadler modtages med glæde :-)

Cookiekugler, ca. 10-12 stk.

100 g. nødder, f.eks. mandler
100 g. havregryn, gerne grovvalsede
100 g. dadler
3-4 spsk. agavesirup
1 spsk. lakridssirup
50 g. mørk chokolade
Ca. 50 g. peanutbutter

Start med at hakke nødder og chokolade rimelig fint. Skær dadlerne i små stykker og kom alle ingredienser i en skål. Det hele røres sammen med hænderne, håndmixer eller røremaskine indtil massen har en god klistret konsistens – justér med sirup. Der kan evt. tilsættes en smule kokos til massen, eller andre typer af tørret frugt.

Tril små kugler, hvilket gøres nemmest med fugtige hænder. Kuglerne opbevares på køl og smager bedst når de er helt kolde.

19 tanker om "Cookie-kugler"

  1. Grethe Thuesen

    Hej Ditte….du har da været hurtig med at komme i køkkenet og trylle lækre godbidder….

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Grethe, jeg har desværre ikke lavet disse kugler i dag, men havde tid til at lave indlægget på den lange togtur :-) god aften til dig.

  2. Michelle

    åååh, de ser lækre ud, men jeg blev faktisk lidt skuffet – for jeg troede virkelig det var sådan nogle cookie dough kugler, haha. Oh well, jeg skal helt sikkert præve at lave disse en dag alligevel – de er jo både sundere og ser stadig lækre ud – trods alt, haha :)

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Ja, det er ikke helt “the real deal”, men de er et udemærket erstatningsprodukt :-)

  3. Magda

    Hmm, ser gott ut… blir till att göra… Men jag måste säga… dina Barca bröd gör succe… gör dem allt som oftast och alla uppskattar dem… :-) blir det något över blir de en perfekt snack om natten ;-)
    Kikärts hamburgarna… mmm super! Du inspirerar till så mycket gott!!! :-)
    Ang dadlar…
    Här hittar du ett riktigt god dessert, specielt till hösten… när det är lite lagom friskt ute och man kommit hem efter en lång promenad… http://www.nigella.com/recipes/view/easy-sticky-toffee-pudding-180
    So long!

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Magda, tusind tak for de søde ord. Dejligt du kan lide min blog! Tak for linket – den opskrift må jeg se lidt nærmere på :-) God dag.

  4. anja

    Nyder at se på dine flotte billeder og dermed blive inspireret til selv at gå i køkkenet.
    Hvor har du det rustikke spækbrædt fra. Jeg har længe ledt efter et med den form, som også har lidt patina.

    Jeg laver iøvrigt ofte dadelkugler på følgende meget simple måde:
    Friske dadler blendes til en klistret masses, mandler blendes sammen med lidt kokosmel (Det hele på slum). Derefter ælter jeg det hele til en fast masse, former til små kugler og rulles i god kakaopulver og opbevares i køleskab.
    Alle der smager dem bliver hooked!

    Jeg er lige kommet hjem fra Vietnam og har nydt deres gode mad – er det noget du har erfaringer med, her tænker jeg specielt på deres friske forårsruller, mango-chili salat samt kyllinge nuddel suppe med friske krydderurter….

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Anja, tak for din kommentar og din opskrift. Jeg har købt mit skærebræt på loppemarked og selv malet og “ødelagt” det :-) Jeg elsker vietnamesisk mad og er stor fan af alle de ting du nævner!

    1. Ditte Forfatter

      Det er jo ikke asiatisk mad, som præger min blog :-) har dog fået en fantastisk bog med mange skønne retter: Uimodståeligt asiatisk! Den kan anbefales!

    1. Ditte Forfatter

      Hej Maria, jeg har kun lavet dem med peanutbutter, men tror sagtens du kan undlade det og tilsætte en smule mere sirup, så de kan hænge sammen :-)

  5. Yael Brender

    Uhm! Lækker opskrift. Min veninde lavede dem til mig og gav mig dem som fødselsdagsoverraskelse! Jeg er STOR daddelelsker. Her er mit absolutte bedste fif: Frys dem. Og når du har lyst til at bage, tages de op, efter behov og aller, aller bedst: tag to – tre stykker op og smid dig som en ren ægyptisk Nefertiti i en sofa og bid af dem, mens de tør op. De har konsistens som engelsk karamel og himmelsk søde.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>