{ 10. marts 2015 }

Morgengrød i GO'morgen Danmark

Morgengrød i GO'morgen Danmark

I morges var jeg endnu engang i Go’ morgen Danmark, denne gang for at trylle med lakrids. Jeg lavede bl.a denne klassiske havregrød, som jeg pimpede op med æblekompot, ristede hasselnødder og lakrids – en virkelig lækker kombination, som både er mættende og velsmagende.

Havregrød med æble/vaniljekompot, ristede hasselnødder og lakridsdrys, 4 personer:

Grød:
4 dl havregryn
4 dl mælk
4 dl vand

Æblekompot:
2 æbler
ca. 4 spsk vand
vaniljekorn

Topping:
4 spsk hasselnødder
ca. 2-3 tsk RAW lakridspulver (Johan Bülow)

Skær æblerne i små tern og kom dem i en gryde med vand og vaniljekorn – lad det simre under låg i ca. 15-20 minutter eller indtil æblerne er helt møre og kogt sammen.

Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør, varm pande indtil de er gyldne og skallen løsner sig.

Kom havregryn i en gryde med vand og mælk, og bring det langsomt i kog. Lad det simre i ca. 2-4 minutter under omrøring. Smag havregrød til med lidt salt.

Server havregrød med æblekompot, ristede nødder og et drys lakrids på toppen.

Morgengrød i GO'morgen Danmark

0 tanker om "Morgengrød i GO'morgen Danmark"

  1. Sonja {Dagmar's Kitchen}

    Det låter spännande! Hade nog aldrig kommit på tanken att strö lakritspulver på min havregrynsgröt om jag inte sett ditt recept 😉 Nu måste jag testa! Lakritspulver är mitt bästa “go to” godis när jag är sugen på något… Jag tar bara en tesked direkt från burken och sedan är sötsuget stillat!

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *