{ 20. april 2017 }

Morgenmadscrumble med bær

Ind imellem må morgenmaden gerne være lidt særlig – jeg er et vanedyr og spiser den samme morgenmad langt de fleste dage, men nogle dage tager jeg mig lidt ekstra tid og forkæler mig selv med en omgang luksus-morgenmad… hvilket sagtens kunne være denne crumble. Det føles som at spise dessert til morgenmad… What’s not to like?

{Morgenmadscrumble }
4 personer

Jeg har tilsat en smule quinoaflager i denne opskrift. Flagerne er glutenfri, rige på en række vitaminer og mineraler, og så har de et meget højt proteinindhold. Du kan købe quinoaflager i helsekostbutikker, men du kan også godt undlade dem, og bruge lidt ekstra nødder og frø til din crumble eller skifte dem ud med havregryn.

75 g quinoaflager (eller havregryn)
3 spsk ris malt sirup
2 spsk kokosolie
40 g cashewnødder, grofthakkede
40 g græskarkerner
1 tsk ren vaniljepulver
1 tsk bagepulver
2 æg
1 dl mælk, fx mandelmælk
200 g frosne jordbær, hindbær, blåbær eller brombær

Topping:
4 spsk drænet yoghurt 10%
2 spsk usaltede pistacienødder eller andre typer nødder

Rør alle ingredienserne godt sammen, undtagen de frosne bær. Fordel bærrene i fire små ildfaste skåle eller et stort fad. Fordel “dejen” ovenpå bærrene, og bag dem ved 180 grader, varmluft, i ca. 30 minutter, eller indtil de er gyldne og sprøde på toppen. Server dem lune med en skefuld yoghurt og en smule finthakkede pistacienødder på toppen.

2 tanker om "Morgenmadscrumble med bær"

    1. Ditte Ingemann Forfatter

      Ja, der er forskel. Flagerne ligner helt små havregryn… Men du kan sagtens bruge andre typer flager; fx boghvede, hirse eller havre 🙂

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *