{ 10. april 2017 }

Pakora med yoghurtdip


Selvom jeg skriver dette blogindlæg lidt sent, så passer denne opskrift perfekt under min kategori “Grøn Mandag”. Jeg elsker fingermad og at få brugt mine rester – derfor er pakoras også et hit hjemme hos mig. Pakora er en klassisk indisk snack og en rigtig god måde at servere grøntsager på. Du kan bruge de fleste typer grønt, så det er en let og velsmagende måde at få brugt dine grøntsagsrester.

{ Pakora med yoghurtdip }
4 personer

200 g squash
200 g blomkål
1 rødløg
2 tsk hele spidskommen
1 tsk fennikelfrø
1-2 tsk chiliflager
1 tsk havsalt
½ bdt koriander
ca. 3-3,5 dl vand
300 g kikærtemel
olie til stegning

Dip:
4 dl græsk eller tyrkisk yoghurt
2 fed hvidløg
½ bdt koriander
saft fra 1 lime
salt og peber

Skær squash og blomkål ud i små tern, og hak løget fint. Kom det i en skål med krydderier og koriander. Rør vand og kikærtemel sammen i en anden skål til en dej, vend grøntsagerne rundt i dejen. Varm olie op i en stor pande, og steg små “deller” af grøntsagsblandingen, indtil de er sprøde og gyldne på begge sider.

Rør yoghurt sammen med revet hvidløg og hakket koriander, og smag dippen til med limesaft, salt og peber. Servér de lune pakoras med yoghurtdip.

Tip! Skal det være mere spicy? Du kan sagtens bruge andre typer dip fx chutney eller en sød chilisauce.

En tanke om "Pakora med yoghurtdip"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *