{ 28. april 2017 }

Spicy gryderet med marokkansk touch

Lige om lidt rejser jeg atter engang ud på eventyr og denne gang i selskab med Anne (AnneMad). Imorgen skyder vi nemlig vores mad- og fotoworkshop igang sammen med 16 kursister og jeg har så mange sommerfugle i maven. Det er første gang jeg afholder en workshop, og jeg kunne ikke forestille mig et mere magisk sted end Marrakech, som skal sætte scenen for os. Jeg håber at kunne sende jer et postkort derfra – i form af et blogindlæg – men ellers skal jeg helt sikkert nok fortælle mere om turen når jeg er retur.

I Marokko spiser man tagine… som i masser af tagine! Denne opskrift er dog ikke på en tagine, men det er stadig en ret, som skal stå længe og simre, og har en del smage, som minder mig om Marokko.

{ Spicy gryderet med et touch af Marrakech }
4 personer

2 spsk olivenolie
2 tsk røget paprika
3 tsk stødt kanel
3-4 tsk stødt spidskommen
1 rødløg, finthakket
1 rød peberfrugt, i tern
300 g aubergine, i tern
250 squash, i tern
400 g hakket oksekød
2 dåser hakkede tomater
salt og peber

Gremolata:
½ bdt bredbladet persille
½ bdt mynte
skal fra 1 økologisk citron
1 fed hvidløg

Andet:
65 g pinjekerner, ristede
kernerne fra 1-2 granatæbler

Varm olie op i en stor gryde, og brænd de tørre krydderier af deri. Tilsæt løg, peberfrugt, aubergine og squash, og svits det hele i ca. 5 minutter. Tilsæt oksekød, svits videre i ca. 2-3 minutter. Vend det hele godt rundt, og tilsæt de hakkede tomater tilsættes. Lad det simre i ca. 1 time.

Hak alle ingredienserne til gremolataen fint. Bland det sammen, og kom det i en skål.

Smag gryderetten til med salt og peber, og vend ristede pinjekerner i inden servering. Servér retten med et drys gremolata og granatæblekerner. Server retten sammen med fladbrød.

3 tanker om "Spicy gryderet med marokkansk touch"

  1. Pernille

    Rigtig god tur! Jeg glæder mig på forhånd til de flotte billeder og spændende retter vi skal se på bloggen dernedefra – no pressure:-)

    Reply
  2. Birgit Mathiesen

    Hej Ditte
    Så burde jeg jo tage med til skønne Marokko, da jeg har en tagine og elsker at lave mad i den..
    Ganske enkelt at lave og med herlig duft og fantastisk smag hver gang..
    Min ynglings opskrift er tagine med lam, abrikoser, mandler og chili og alle de andre skønne krydderier som kanel, spidskommen, ingefær, kardemomme, citron osv.
    Rigtig god tur til Marrakech, det bliver en fed oplevelse, nyd den non stop 🙂
    Kh. Birgit

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *