{ 15. februar 2013 }

Vafler til weekenden…

Vafler til weekenden...

Jeg har endelig fået mig et vaffeljern – jeg gik egentlig efter en gammeldags, slidt model, men efter at have købt mig et på et loppemarked, og ødelagt jernet i første forsøg, droppede jeg den idé. I stedet har jeg nu købt mig et nyt og moderne apparat, som kan lave vafler uden at dejen hænger i – I like! 

Første portion vafler, som jeg skulle overraske min mand med, blev knap så gode og havde konsistens og smag som mørkt brød – dejen blev nemlig lavet med fuldkornsmel og ingen sukker. Det var første og sidste gang, for jeg vil have sprøde, lette og søde vafler, hvilket jeg fik med denne opskrift.

Vafler til weekenden...

Vafler, 4 stk.:

150 g hvedemel
1,5 tsk bagepulver
20 g sukker
40 g smør, smeltet
2,5 dl mælk
1 æg
1 tsk ren vanillepulver
evt. citronskal

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Kom æg, mælk og smeltet smør i en anden skål og bland de tørre ingredienser i – rør det hele godt rundt indtil dejen er glat og uden klumper. Varm vaffeljernet rigtig godt op og pensl det med smør. Kom 3-4 spsk dej ind midt på jernet og bag vaflerne i ca. 4 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde.

Vaflerne spises med det samme og gerne med god syltetøj, flormelis, is eller bare uden noget 🙂

GOD WEEKEND!

Vafler til weekenden...

20 tanker om "Vafler til weekenden…"

  1. Prinsesse Suh

    Tillykke med vaffeljernet. Jeg har liget fået et i fødselsdagsgave, og havde planlagt at lave nogle i morgen. Hvilket tilfælde. Det kan være jeg kaster mig over din opskrift, da det ser ud til at jeg har ingredienserne.
    Glæder mig til at se flere eksperimenter med jernet!

    Reply
    1. Ditte

      Tak – dejligt du også har fået dig et jern! Jeg skal helt sikkert have eksperimenteret med nogle flere vaffel-opskrifter 🙂

      Reply
    1. Ditte

      Dejen skal være våd, men ikke flydende. Jeg plejer altid at gøre mine hænder våde og derefter “forme” nogle klatter – de kan ikke formes runde eller perfekte. Håber de bliver gode 😉 God lørdag til dig!

      Reply
  2. Inger

    UHM vafler minder mig om min barndom, min mor bagte ofte vafler til os :O) det var SÅ hyggeligt. Det er faktisk lidt “pinligt”, jeg fik et vaffeljern i julegave, men det har ikke været i brug……endnu. Men nu skal det hentes ud af skabet, for jeg skal meget snart ha bagt nogle vafler, alle tiders du lige har en opskrift på bloggen, jeg bliver i hvert tilfælde inspireret til at gå i gang.

    Reply
  3. Line

    Et vaffeljern er bestemt ganske nyttigt! Har selv gået med vafler i tankerne på det seneste, så jeg må lige få afprøvet din opskrift når jeg har shanghajet nogle at lave vafler til (det burde nok ikke være så svært).

    Hvis du vil prøve noget andet med dit vafflejern så er der i Alle Tiders Karoline (den nye Karolinekogebog) en opskrift på kartoffelvafler som som er ret spændende.
    God fornøjelse!

    Reply
  4. Sysleren

    Mmm, vafler! Jeg har også lige fået nyt vaffeljern og kæmer med at bruge den rigtige mængde dej, så det fine mønster kommer frem uden at der er dej overalt.

    Reply
  5. lise.vestergaard

    Super lækre vafler! Lige bagt tredobbelt portion og alle mand var vilde med dem. Tykke og sprøde, perfekte 🙂

    Reply
  6. Helene

    Hej Ditte. De ser gode ud. Hvilket vaffeljern har du brugt, og er du tilfreds med det? Det er ret vanskeligt at finde et godt et, synes jeg.

    Reply
  7. Kirstine

    Hej Ditte. Jeg har lavet din opskrift på vafler her til morgen, og det er første gang, at det lykkedes for mig! Jeg har altid succes med dine opskrifter. Så dejligt

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *