Jeg elsker falafler, men synes der er langt imellem gode falafeloplevelser. Ofte er de for tørre, kedelige eller smagsløse. Med denne opskrift kan jeg næsten garantere en fantastisk falafeloplevelse.
Jeg har taget udgangspunkt i den klassiske falafelopskrift (hvis en sådan egentlig findes) og piftet den op med pinjekerner. Inden oliebadet rullede jeg dem i sorte sesamfrø og hakkede pistacienødder .
Alle ingredienserne blendes sammen og rulles derefter til små kugler; der bliver cirka 20 stk. af denne opskrift. Varm en hel del olie op i en pande eller gryde, læg falaflerne ned i olien og lad dem blive gyldne inden de vendes. Pas på med at pille alt for meget ved dem, da de nemt kan gå i stykker. Når de er sprøde og gyldne på alle sider tages de op, og spises enten kolde eller varme.
Mine falafler blev spist sammen med pitabrød, salat og en dressing bestående af creme fraiche, granatæble og pistacienødder. Meget simpelt, friskt, smagfuldt og helt perfekt til 1. januar på sofaen med film og dyne.
15 kommentarer
Hej Ditte.
Ja det ser lækkkert ud og en perfekt januar menu :O)
Hvad er tahin ??
Knus og godt nytår
@Birgit; Godt nytår. Tahin/tahini er en pasta/smør lavet af sesamfrø og smager meget kraftigt og aromatisk. Det kan fåes i langt de fleste supermarkeder og bruges bl.a i humus.
De ser godt nok flotte ud. Dem må jeg afprøve en eller anden dag.
mmm de ser og lyder gode! Må afprøves :)
Tak for kommentarerne – jeg vil varmt anbefale at prøve disse falafler!
Hej Ditte :-)
Uhm hvor ser det bare lækkert ud. Er de lette at lave?
@Mai Britt; Selv falafel-massen er super nem at lave, men ved stegningen skal man være lidt forsigtigt, da de nemt kan begynde at smuldre, hvis man piller for meget ved dem. I nogle opskrifter tilsættes æg, hvilket kan hjælpe til med at binde masse bedre sammen. Men vil klart anbefale dig at teste dem :-)
Super lækker opskrift. Hvis man udskifter de forkogte kikærter med kikærter der har ligget i blød i 8-10 timer uden at blive kogt efterfølgende, får du en mere sammenhængende masse som ikke falder så let fra hinanden under stegning :)
@Anders; tak for det gode tip! Det skal jeg da helt sikkert prøve.
Hej Ditte.
Har lige lavet dem til aftensmad og de smagte rigtigt godt. Men jeg var nød til at putte et æg i, for jeg kunne simpelthen ikke blende det ellers? Det var jo rigtig tørt og sådan? Nogle fif..
Hej Maria, Mine hang faktisk fint sammen og jeg fulgte denne opskrift.. Men måske det kan skyldes at kikærter kan være forskellige og suge forskelligt. Men fint du puttede et æg i og fik det til at fungere…
Kære Ditte
Jeg er helt vild med din blog! Sikke nogle flotte, flotte billeder. Nu har jeg så prøvet min første opskrift fra din blog – fantastiske falafel. Og ih, hvor er de lækre.
Venligst,
Cecilie :)
Hej Cecilie; tusind tak for din kommentar. Dejligt du kan lide min blog og at dine falafler blev gode :-)
tak de rigdit godt :D fra Holland
:-)