The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Søde sager

Luksuriøs Lakridskaramel

af Ditte Ingemann 1. april 2012

Jeg har egentlig altid troet, at det var frygtelig besværligt at lave ordentlige karameller selv, men nu har jeg bevist det modsatte. Det er super nemt og jeg overdriver ikke når jeg siger, at disse karameller smager fantastisk. Jeg fik så ondt i kæberne af at gumle karameller i går, at jeg desværre har måtte tage en kold tyrker fra de små guldklumper, men jeg vender stærkt tilbage senere i dag.

Jeg havde en del kondenseret mælk tilbage fra min iskaffe forleden dag, så jeg tænkte at det måtte kunne bruges til et godt og sødt formål, nemlig karameller. Opskriften fandt jeg hos Anne Au Chocolat, men har redigeret lidt i den og tilsat lakridssirup.

Jeg fik omkring 50 små karameller ud af denne portion – nåede dog at prøvesmage en del inden jeg startede med at tælle. Min karamelmasse var en anelse hård, da den kom ud af køleskabet, hvilket resulterede i plaster på langefingeren, da den skulle skæres ud. Så pas på og lad massen blive en smule blød før den skæres til karameller.

Jeg opbevarer de sølle rester af karamellerne i en dåse ved stuetemperatur og hvis det utænkelige skulle ske, at dåsen ikke er tom efter et par dage, kan karamellerne sagtens holde sig et stykke tid – det sker dog ikke her!

Luksuriøs Lakridskaramel was last modified: juli 11th, 2013 by Ditte Ingemann
62 kommentarer
1
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Iskaffe med et strejf karamel
næste
Påskepizza

Mere af det samme

Æblesirup!

24. august 2012

trøffel-helt

16. maj 2012

Kys

26. maj 2011

Konfekt med tahin

19. august 2015

Cookie-kugler

28. juli 2012

Sund græskartærte med kanel

31. oktober 2015

Hvide cookies

4. februar 2012

★ Glædelig jul ★ Konfekt på 5...

23. december 2017

Rocky Road Rules!

21. december 2012

Mandler i lakridssvøb

23. november 2011

62 kommentarer

Finny 1. april 2012 at 15:56

Uuuuh det lyder lækkert.. Dem skal jeg helt sikkert prøve at lave.. Ved du hvor man kan købe lakridssirup henne?

Svar
Ditte 1. april 2012 at 16:14

De er super lækre.. Min lakridssirup er fra Johan Bülow og kan bl.a købes i Magasin, men synes jeg ser hans produkter mange steder efterhånden!

Svar
Nana 1. april 2012 at 16:08

Haps! Nu må jeg virkelig snart skaffe mig noget kondenseret mælk! 50 stk, det er vist næsten for lidt hva? ;)

Svar
Ditte 1. april 2012 at 16:12

Det er alt alt for lidt – jeg er allerede afhængig :-)

Svar
Natalie 1. april 2012 at 16:24

Wow! Or ser det goooodt ud!
http://agoodiebag.blogspot.com/

Svar
Ditte 1. april 2012 at 17:36

Tak – de er også gode!

Svar
Laura 1. april 2012 at 16:47

De ser vildt gode ud. Det lyder næsten for nemt til at være sandt ;-) De skal da helt sikkert prøves!

Svar
Ditte 1. april 2012 at 17:37

De er meget nemme, udover at det tager lidt tid at lave. Men de er ventetiden værd :-)

Svar
Maria 1. april 2012 at 17:25

Hold da op, hvor ser de gode ud. Det skal jeg virkelig prøve – og smadder gode billeder forresten :)

Svar
Ditte 1. april 2012 at 17:38

Tak – jeg kan varmt anbefale at hoppe ud i dem, for de smager super skønt!

Svar
s 1. april 2012 at 18:24

mums. Det må prøves! Hvor kan man købe lakridssirup henne?

Svar
Ditte 1. april 2012 at 19:17

Lakridssirup kan bl.a købes her: http://www.meyersmadhus.dk/da/webshop/kolonialvarer/lakrids_by_blow.html :-)

Svar
Vibeke Lentz 1. april 2012 at 19:06

Hold k… hvor ser det lækkert ud-blev helt vanvittig sliksulten, det må laves som påskeguf imorgen, tak for god inspiration, som altid.

Svar
Ditte 1. april 2012 at 19:17

God fornøjelse med karamelkogningen og rigtig god påske… Er sikker på karamellerne bliver et hit :-)

Svar
Charlotte 2. april 2012 at 03:23

Ummm! Vi bor i Thailand, så jeg kan nok ikke finde lakridssirup – kan jeg mon bruge alm. sirup og så lidt ekstra lakridspulver? Herude bruger de jo meget kondenseret mælk fra dåser, sådan noget rigtig sødt flødeagtigt stads – er det det, du har brugt?

Svar
Ditte 2. april 2012 at 06:20

Du kan sagtens bruge lakridspulver i stedet for lakridssirup – og jeg har også brugt kondenseret mælk, som er utrolig sødt og flødeagtigt :-)

Svar
Tinna B. Budtz 2. april 2012 at 05:18

Mums – lækkert ser det ud. Må absolut prøves en dag.
Hvor kan jeg købe kondenseret mælk henne?

Svar
Ditte 2. april 2012 at 06:22

Kondenseret mælk kan efterhånden købes rigtig mange steder – jeg køber mit i Irma, men tror de fleste større supermarkeder forhandler det.

Svar
Mathilde 2. april 2012 at 07:09

HURRA – endnu en opskrift jeg kan bruge det fantastiske dåse-mælk til! Kan du ikke lave en opskrift på nem fudge også (som bliver til reel fudge og ikke hård karamel for mig?). Og måske jeg er blind, men findes der en “print”-knap, så man kan printe din opskrift istedet for at copy-paste?

Svar
Ditte 2. april 2012 at 17:19

Hej Mathilde, kan desværre ikke hjælpe med fudge, da jeg ikke kan lide det :-) men prøv denne opskrift – den er fantastisk. Opskriften kan ikke printes direkte, men du kan da bare bruge printfunktionen i din browser :-)

Svar
Maria 2. april 2012 at 12:05

Hvor henne køber man kondenseret mælk?

Svar
Ditte 2. april 2012 at 14:49

Du kan efterhånden købe det i de fleste supermarkeder :-)

Svar
Birgit Mathiesen 2. april 2012 at 13:17

Super Lækre Karameller :O)
Kondenseret mælk køber jeg altid i Løvbjerg (16 kr og står på køl)

Svar
Ditte 2. april 2012 at 14:48

Uhh det var billigt – I Kbh er prisen lidt højere :-)

Svar
Christine 2. april 2012 at 18:49

Hej Ditte. Tak for gode opskrifter! Dog oplevede jeg altså med denne, at karamellen ikke vil stivne. Dvs. jeg har fået en slags lakridsfudge, som også smager meget godt, men jeg vil hellere have karameller… :O) Har du en ide, til fejlsøgning? Jeg kogte i næsten 25 min.

Svar
Ditte 2. april 2012 at 19:42

Hej Christine, det lyder sørme mystisk. Min karamelmasse kogte i ca. 10 minutter og kom derefter på køl. Efter ca. 3 timer i køleskabet var min masse meget meget hård, men efter lidt tid kunne jeg skære massen ud og nu har karamellerne en perfekt konsistens; lidt ligesom Guldkarameller. Håber ikke du har mistet modet – du må prøve igen :-)

Svar
Cathrine Curting 2. april 2012 at 20:02

Du har simpelthen fået mig overtalt! – Bliver nødt til at anskaffe mig noget kondenseret mælk. Iskaffen var inspirerende, men karamellerne var prikken over i’et :b

http://frkcurting.blogspot.com/

Svar
Ditte 3. april 2012 at 14:24

Sejt! Jeg lover du ikke bliver skuffet :-)

Svar
Benedikte Capion 3. april 2012 at 13:43

Årh, virkelig, virkelig lækkert! Jeg køber kondenseret mælk hos etniske grønthandlere for 15 kr. :)

Svar
Ditte 3. april 2012 at 14:21

Ihhh billigt! Så er det vist slut med at købe det i Irma til overpris ;-)

Svar
Mai 3. april 2012 at 13:54

Wow, det skal prøves hurtigst muligt! Med lakridspulver, mener du så lakridsrodspulver eller er det rålakrids?

Svar
Ditte 3. april 2012 at 14:22

Jeg bruger rå-lakridspulver, da jeg bedre kan lide det end lakridsrodspulver, men da jeg bare har brugt det til at pynte karamellerne med, så tror jeg du kan bruge begge slags pulver.

Svar
Lis 13. april 2012 at 05:48

Mums den opskrift må jeg bare prøve. Lækre lækre karameller du har fået lavet.
Det er karamellerne bliver stenhårde kan også have noget at gøre med din kogetid, at den var for lang.

God fredag til dig.

Kh. Lis

Svar
Ditte 13. april 2012 at 06:35

Hej Lis, du kan måske godt have ret i det med kogetiden. Jeg er ikke så rutineret i karamelkogning, men næste gang jeg laver dem, vil jeg prøve at justere kogetiden :-)

Svar
Katrine 13. april 2012 at 06:28

Brugte du den salte eller den søde lakridssirup?

Svar
Ditte 13. april 2012 at 06:36

Den salte!

Svar
Lise 14. april 2012 at 04:58

Hejsa. Er vild med din blog! – Meget inspirerende.
Jeg lavede dine karameller i aftes og fulgte opskriften – men de smager slet ikke af lakrids?
Jeg må give dem gas med lakridspulveret i dag, når jeg overtrækker dem… :-)

Svar
Ditte 14. april 2012 at 05:37

Hej Lise, tak for kommentaren – dejligt du kan lide min blog. Mine karameller smagte også kun en anelse af lakridssirup, hvilket var målet. Tilgengæld kom jeg også en del pulver på toppen, som alt i alt gav en dejlig karamel med en mild lakridssmag :-) god fornøjelse med dem!

Svar
stephanie 18. april 2012 at 15:08

kan man lave dem uden lakridssiruppen? Og skal man i så fald bruge alm. sirup som erstatning? :-)

Svar
Ditte 18. april 2012 at 17:13

Du kan sagtens undlade den og komme tilsvarende mængde sirup eller honning i :-)

Svar
Anne au Chocolat 23. april 2012 at 17:12

Uh hvor ser de skønne ud! <3

Alt godt,
Anne au Chocolat

Svar
Ditte 23. april 2012 at 17:21

Tak for inspirationen Anne – de er fantastiske :-)

Svar
Julie 29. maj 2012 at 12:28

Hvilken chokolade bruger du….. Jeg har lige lavet en portion og chokolade er ret klistret stadig efter 2 timer på køl. Og der er ikke kommet vand i smelteprocessen…

Svar
Ditte 29. maj 2012 at 12:35

Jeg brugte mørk chokolade 70% fra Odense Marcipan til mine karameller – det lyder mærkeligt, at din chokolade ikke vil stivne på køl. Håber alligevel dine karameller bliver spiselige :-) God dag

Svar
Julie 29. maj 2012 at 20:08

Det vil jeg prøve at købe imorgen. De smager fantastisk!

Svar
Ditte 29. maj 2012 at 20:59

Held og lykke med det :-)

Svar
Tina 22. juni 2012 at 18:13

Flot hjemmeside, med en masse gode opskrifter – dejligt med lidt god inspiration. Jeg faldt med det samme for de her karameller – men de er nærmest blevet til bolsjer så hårde er de blevet.. Efter sukkeret er smeltet har jeg kogt massen i 10 minutter – så jeg tænker om man evt. kan koge det lidt mindre?? Nogle erfaringer – ellers må jeg bare kaste mig ud i det i igen..

Svar
Ditte 22. juni 2012 at 18:23

Hej Tina, tak for din kommentar. Jeg har kun lavet disse karameller en gang og mine blev også meget hårde. Faktisk så hårde, at da jeg skar dem ud, røg et lille bitte stykke finger også med, så nu har jeg et lille ar, som minder mig om karamellerne ;-) efter de havde stået ud et stykke tid, blev de blødere – cirka som guldkarameller! Men prøv dig lidt frem og meld endelig tilbage, hvis du finder den perfekte metode!

Svar
Anja 16. august 2012 at 16:50

Hej Ditte.
Sikke en skøn side du har dig her.
Jeg har i dag forsøgt at lave disse lækre karmeller, men som en anden skrev vil de slet ikke blive hårde. De var i køleskabet i 4 timer hvor jeg så lavede den ene halvdel også ydereligere et par timer, men de bliver ikke hårde. Har gjort præsis som der stod. Nu er de alle overtrukket med chokolade og sat på køl, så er jeg spændt på om de i morgen så er stivnet. Skulle gerne bruge den som værtindegave gange to i weekenden. Og for at komme den i cellofan poser skal de vist være lidt hårde…

Svar
Ditte 16. august 2012 at 17:34

Hej Anja, det er da irriterende, at de ikke vil blive hårde. Mine blev jo faktisk en smule for hårde, men kender flere som har fulgt opskriften og fået rigtig gode karameller. Jeg aner ikke hvorfor massen kan opføre sig så forskelligt.. Håber de bliver bedre på køl :-)

Svar
Anja 16. august 2012 at 18:33

Har lige læst lidt rundt omkring, og tror måske min masse ikk er blevet varm nok og har skulle have kogt længere tid. Det ved jeg til næste gang. De smager stadig godt!!

Svar
Ditte 16. august 2012 at 19:21

Aha, det kunne måske være forklaringen! Jeg må vist også hellere snart lave en omgang mere :-)

Svar
Mary 7. september 2012 at 23:51

Hvor spændende!:) det må jeg prøve. Jeg er dog studerende og jeg har ikke så mange penge til rådighed pr måned. Er der noget billigt lakridssirup du kan anbefale?

Svar
Ditte 8. september 2012 at 15:06

De kan sagtens laves uden lakridssirup, men et glas rækker rigtigt længe. Ellers faldt jeg over denne opskrift på en hjemmelavet udgave: http://krissers-cookiecrumble.blogspot.dk/2012/04/hjemmelavet-lakridssirup.html

Svar
Tine la Cour 27. september 2012 at 11:01

Åh gud! Jeg vil aldrig spise andet! Hvor er det absurd lækkert!

Svar
Ditte 27. september 2012 at 11:07

Ja, man skal passe på ikke at blive afhængig!

Svar
lene paaske 3. december 2012 at 22:05

Hej
Fantastisk blog…

Måske har vanskelighederne noget at gøre med temperatur – har set hos “Karamelleriet” at man skal koge indtil massen er 120-125 grader varm… og det kan jo svinge meget, hvornår den er det. Kan anbefale, at man køber et stegetermometer til ca. 80 kr. hos f.eks. Kop&Kande – det virker! Har lige lavet dejlige bløde karameller og skal i gang lakridsen efter jeg har set denne blog – tak for dejlig insp.

Svar
Ditte 4. december 2012 at 15:53

Hej Lene, Tak for den brugbare kommentar. Tror jeg har et sukkertermometer, så måske jeg skal finde det frem og i gang med karamellerne igen :-)

Svar
Viola 14. april 2013 at 14:34

Jeg lavede disse i går og de smager sååå skønt!! Jeg kom desværre bare til at koge karamelmassen i for kort tid, så de blev lidt grynede men ellers smagte de fantastisk!
Hvilket program bruger du til at lave din billedkollage eller hvad man nu skal kalde det?
Fed blog forresten, med fantastiske billeder!

http://www.creme-av.blogspot.dk

Svar
Ditte 14. april 2013 at 15:01

Skønt – jeg bruger Photoshop :-)

Svar
Mille 20. oktober 2013 at 13:41

Har læst mig til dette : Det er temperaturen, du koger karamelmassen til,
der er afgørende for karamellens konistens.
Du kan vælge at koge massen, til den konsistens du bedst synes om.

Ved en temperatur fra 118 grader til 124 grader er det en nogenlunde blød karamel ,
så man ikke knækker tænderne, men gå gerne længere ned hvis den skal være mere blød.
og ved 130 en hård karamel.
Mette Blomsterberg anbefaler en temp. på 122 grader . Hun skriver :

Brug et stegetermometer og lad massen koge indtil den når
præcis 122 grader, hvor den tages af varmen.
Det tager tid at nå fra 105-115, men herefter går det stærkt, så det gælder om at være vågen.
Når temperaturen er 122 grader, er det tid til at smagssætte karamellen

Svar
Lene 21. december 2013 at 12:19

Hold da op, hvor blev de gode! Jeg tilsatte dog en del lakridspulver , og rullede dem i lakrids pulver bagefter (havde slet ikke tid til at overtrække dem med chokolade)… Desværre holder de ikke ret længe, og nu eksperimenterer jeg med at erstatte lakridsen med mørk chokolade og reven appelsinskal. Tror det bliver godt også. Tak for den opskrift :)

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen