Det er med en mave fyldt med sommerfugle, at jeg skriver dette indlæg. De sidste mange dage, uger og måneder, har jeg kun haft én mission i hovedet, nemlig min morgenmadsmission, som jeg nu langt om længe har lagt sidste hånd på. Puha, hvor har det været en lang, og til tider kaotisk proces, men også rigtig sjovt at få lov til at lave præcis den bog jeg så længe har drømt om.
Bogen er delt op i fem kapitler, og indeholder mere end 85 velsmagende og mættende opskrifter på bl.a grød med saltet dadelkaramel, bagte avocado med æg, baconmuffins, æblepandekager, tips til at lave din egen surdej, hjemmelavet nøddesmør og mange andre opskrifter.
Det gode ved min e-bog er, at du har den i din indbakke i løbet af få minutter, og selvfølgelig at den kan købes til kun 79 kr. Morgenmadsmissionen kan læses på både din computer, smartphone, iPad eller tablet. Brug Morgenmadsmissionen som planlægningsværktøj, brug den i køkkenet, når du handler eller tag den med dig i sofaen, og find masser af inspiration og skønne opskrifter til din morgenmad.
“Min mission er at få gode, hjemmelavede morgenmåltider på bordet i flere hjem, og udrydde alle de forarbejdede og sukkerholdige morgenmadsprodukter. Jeg håber at kunne få flere til at prioritere morgenmaden og lægge en smule mere energi i måltidet. I min e-bog er der lidt for enhver smag; både den sultne, den knap så sultne, den travle, den med god tid, den sunde, den med en sød tand, den med børn og den der bor alene”.
Jeg håber inderligt, at I vil tage godt imod min e-bog, og selvfølgelig håber jeg allerhelst mest på, at en masse mennesker køber den, bruger den og spreder ordet.
Så køb, køb, køb og god fornøjelse med min e-bog – bogen kan købes lige her.
35 kommentarer
Fantastisk. Jeg har glædet mig til at se den. Elsker morgenmad!
Juhuuuuu – tak. Det er jeg så glad for at høre :-)
Wow den lyder god! Det kunne være at man skulle overveje at skrive den på ønskesedlen. Jeg mangler noget inspiration til min morgenmad.
Sig endelig til, hvis du vil have din bog anmeldt på min blog :)
Hilsen Marie
http://laesehestendks.wordpress.com/
Hej Marie, rigtig god idé at skrive den på din ønskeliste – jeg garanterer at den er fyldt med god og lækker inspiration til morgenmåltidet :-)
Et kæmpe tillykke med morgenmadsmissionen. Den vil jeg glæde mig til at få inspiration fra :)
Tusind tak, Mille :-)
Hej Søs,
Nu har jeg fået kigget bogen igennem, og den er bare SÅ flot. Den kan du godt være stolt af.
Simpelthen bare en fryd for alle sanser at bladre i den.
Tak for al den lækre, og smukke inspiration:)
Knus,
Søster Lystig:)
Hvor er du sød – tusind, tusind tak! Selvom opskrifterne ikke er paleo, så håber jeg du finder inspiration alligevel :-)
Hej Ditte. Jeg har glædet mig til at få fingrene i din e-bog – jeg købte den lige med det samme! Indtil videre har jeg kun nået at kigge den hurtigt igennem, men jeg er allerede solgt og ser frem til at læse den fra ende til anden – og selvfølgelig prøve alle opskrifterne. Stort tillykke med det!
Tusind tak, Freya – hvor er du sød. Håber du vil teste nogle af opskrifterne og spise en masse skøn morgenmad :-)
Hej Ditte.
Kæmpe stort tillykke med din Morgenmadsmission.
Din bog er simpelthen SÅ flot. Smukke, lækre og indbydende opskrifter og billeder. Jeg ved allerede nu, jeg får stor fornøjelse af al din inspiration – mange af dine opskrifter vil helt sikkert blive testet her i huset.
Du er mega sej og dygtig, Ditte :-)))
Kh Inger
Hej Inger,
Tusind tak for alle de søde ord og hvor er det dejligt, at du allerede har købt min bog. TAK :-)
Hej Ditte
Stort tillykke med Morgenmadsmissionen – så cool klaret :))
Og så lykkedes det også her i det lille hjem, at få købt og downloadet dine super lækre opskrifter.
Jeg vil glæde mig helt vild til at afprøve min morgenmad fremover..
– men det bliver vist weekenderne der først må stå for skud :O)
Kan også se det er godt, at jeg har chiafrø på lager.. populært og mega sundt..
Og heldigvis også i din smukke og farverige morgenmadsmission :)
Masser af kærlige “god morgen” hilsner, Birgit
Kære Birgit,
Mange tak – hvor er det SKØNT at du har købt bogen. Rigtigt fedt at du har chiafrø i huset, for de er nemlig gode og sunde :-)
God fornøjelse med bogen – håber du bliver glad for den.
Hvor er det bare sejt gået! Stort tillykke med din e-bog! :D
Synes simpelthen du tager de smukkeste billeder. Det må blive min mission en dag! ;)
TAK, Pernille – sikke fine ord.
Hej Ditte..Hvor ser din/Jeres morgenmads-bog spændende ud….jeg glæder mig til at afprøve opskrifterne.
Stort tillykke til dig !!! Jeg tror bogen bliver populær og bliver en ny julegave-ide. Kh Grethe
Hej Grethe, Tak fordi du har købt bogen – nu krydser vi bare fingrene for at rigtig mange andre gør det samme :-)
Tillykke med den meget smukke bog. Har lige købt den og glæder mig til at afprøve opskrifterne en af de næste dage.
Tusind tak – hvor er det dejligt, at du har købt bogen.
Hvor er det sejt. TILLYKKE med den flotte udgivelse. Det er sgu da årets julegave. Kan man måske købe den som et gavekort på nogen måde?
Tak, Marian – rigtig god idé med julegave, men indtil videre kan man ikke købe gavekort. Du kan i stedet købe bogen og sende mailen med link videre som gave :-)
Jaaa, endelig! :D Er vild med morgenmad, og glæder mig til at blive inspireret af din e-bog!
Mange hilsner Julie
Ihhhh, hvor dejligt at du også er vild med morgenmad :-)
Er det muligt at se et index over opskrifterne i bogen?
Desværre ikke, Eva – men du kan læse om bogens indhold længere oppe på siden :-)
Så er bogen købt og jeg glæder mig til at komme igang.
Den er super flot, men det er dine billeder jo altid :-)
Dejligt – tusind tak. Håber bogen falder i din smag!
Missionen er udført til topkarakter.
Jeg har nu bladret og bladret i Morgenmadsmissionen i en uge, – og godt det er en e-bog, ellers havde jeg slidt bladene op!
Inspirerende opskrifter, har allerede prøvet nogle – med succes. Nu blir morgenmaden jo lige pludselig et lækkert og mættende måltid! Flotte, flotte billeder. Grafikken er helt i top. Fine farvevalg, godt afstemt, behagelig for øjet.
STORT TILLYKKE til dig – og til alle de, som gir sig selv bogen i decembergave.
Gotte
Af hjertet tak – så dejligt at du kan lide min mission. Nu krydser jeg fingrene for at mange andre også har lyst til at købe den og lave en masse lækker morgenmad.
Hej Ditte …
Spændende morgenmadsbog….tillykke med resultatet !
Nu skal der laves surdej og forsøges med koldhævede morgen-boller.
Kh Grethe
Tusind tak Grethe! Håber du bliver glad for bogen :-)
Hej. Tak for den skønne bog. Lige som dig er morgenmad mit bedste tidspunkt på dagen, så en hel bog med inspiration er FAB!! Jeg har et spørgsmål ang. den nøddesmør du har i bogen – du skriver at der skal bruges en stærk blender; hvilken bruger du? Og hvor stærk skal den være?
Mange hilsner og god jul, Mette :)
Hejsa.
Har du stadig ingen planer om at udgive bogen i en trykt udgave? Ville elske at have den stående.
Jeg lover dig, jeg køber den! :-)
Du er sød – men jeg har desværre ingen planer om at bogen skal trykkes :-)