Det er jo faktisk meget sjældent, at jeg bliver personlig her på bloggen, og samtidig føles det også underligt ikke at skrive om det, som har optaget mig 100% de sidste 6-7 måneder…. det har intet med mad at gøre, så hvis du kun er ude efter det, så er dette indlæg ikke for dig. For noget tid siden pippede jeg en smule om, at grunden til tavsheden her på bloggen skyldtes at min mand, Søren, blev ramt af alvorlig sygdom – desværre kræft. Jeg håber I vil tage godt imod min historie og tanker, så nu vil jeg være modig og springe ud i det.
Jeg vil prøve at fortælle historien så kort som muligt, selvom den er lang, men det hele begyndte i april mens jeg var i Marrakech og afholde workshop. Min mand havde haft ondt i maven et par uger forinden, været hos egen læge, som umiddelbart ikke kunne sige så meget – så mens jeg var ude at rejse blev han akut indlagt og gennemgik en meget lang operation, da lægerne troede han havde et åbent mavesår. Jeg rejste hjem med det samme og har ikke forladt hans side et øjeblik siden. Desværre gav operationen ikke pote og i flere uger troede lægerne han havde haft betændelse i bugspytkirtlen, selvom han fortsat var ekstrem syg og dårlig, så vi var overbeviste om, at noget andet var galt – under operationen var der blevet taget en vævsprøve fra maven, og svaret fik vi d. 17. maj. Et svar som jeg havde frygtet og desværre blev vores værste mareridt til virkelighed på få sekunder. Vævet var ondartet og tilmed en utrolig sjælden kræfttype, som lægerne ikke havde det store kendskab til, så derfor blev vi sendt til Riget, hvor han skulle modtage behandling. Midt i maj modtog han sin første kemobehandling, en skrap tre-dags kur, som han modtog 5 runder af – heldigvis han har reageret rigtig godt på kemo’en og kræftcellerne er på nuværende tidspunkt stort set væk. Efter kemobehandlingerne kom den helt store kanon – nemlig en højdosis-kemo efterfulgt af en stamcelletransplantation med egne celler…. En barsk omgang, som rydder helt op, hvis der skulle gemme sig nogle små kræftceller i vævet – jeg havde i min vildeste fantasi ikke troet det ville blive så hårdt, men nu er vi igennem behandlingen, selvom jeg ind imellem ikke har kunne se lyset for enden af alt dette.
Det har været nogle ekstreme og barske måneder fyldt med fortvivelse, sorg, frustration, vrede og masser af kærlighed… Desværre er det ikke første gang jeg mærker kræftens grimme ansigt – da jeg var omkring 5-6 år fik min far strubekræft, fik fjernet sin strube og kom sig heldigvis over kræften… Desværre svækkede det ham så meget, at han flere år senere døde. Meget kort efter fik min morfar konstateret spiserørskræft og døde kort efter. Da jeg mødte min mand Søren var hans far syg med kræft, og desværre levede han ikke længe nok til jeg kunne nå at møde ham. Så nu håber og tror jeg på, at jeg kan lukke kræftkapitlet for altid, og i øvrigt ønsker jeg ikke for nogen at blive ramt af denne urimeligt onde sygdom.
Vi var ikke kommet igennem dette uden vores fantastiske familier og de super dygtige læger og sygeplejersker på Riget, som simpelthen har været altafgørende for os. Nu skal vi så til at finde tilbage til livet, hverdagen og hinanden – og jeg gætter på, at det også bliver en lang og krævende proces; især når tiden til kontrolscanningerne nærmer sig.
Jeg vil på et senere tidspunkt lave et indlæg omkring kost & kræft og hvilke ting vi har valgt at fokusere på under min mands sygdomsforløb… Så hvis du synes det er spændende, så stay tuned.
59 kommentarer
Pyha, Ditte – sikken en omgang og forskrækkelse, I har været igennem, I to. Det har helt sikkert været barskt, for både krop og sind. Jeg ønsker din mand og dig al mulig heling og er overbevist om, at kærligheden til hinanden og taknemmeligheden over livet, er en vigtig brik i denne heling. I kærlighed <3 Anja Thybo
Tusind tak for dine fine ord – TAK. Kh Ditte
Tak fordi du deler din historie. Jeg har selv været gennem noget lignende og ved hvor fuldstændig afgørende det er at have én som dig ved sin side. Jeg vil glæde mig til at følge dine indlæg om kost og kræft. Selv har jeg valgt at leve (næsten) vegansk. All the best.
Tak for din kommentar, Marianne – håber du er ude på den anden side. God weekend.
Jeg føler med dig og din mand og håber aftalt går den rigtige vej for jer nu!
Mange tak!
Kæreste Ditte,
Hvor gør det mig ualmindelig ondt at læse, at I skal igennem alt det.
Af egen erfaring kan jeg kun sige at der er to afgørende ting der gør sig gældende for at komme
igennem et sådan forløb: kærlighed og at tale om det, også med andre. Og det er du allerede i gang med, ligesom du skriver at kærligheden på mange måder nærmest er styrket mellem jer, så jeg er sikker og vis på at I begge lander på begge ben igen.
Alt det bedste herfra til jer to.
Kærligst Nada
Kære Nada, Tusind tak for din søde kommentar – det betyder meget for mig. God weekend. Knus Ditte
Hvor godt at høre det går bedre!
Tak fordi du vælger at dele jeres historie. Kræft er en samling ondsindede sygdomme, som vi stadig mangler at knække koden på at kunne kurere fuldstændig.
Alt det bedste til jer to
Lige præcis – virkelig en ond, ond sygdom…
Så fint, at du deler på den måde – alle de bedste tanker og energi til jer!
Tusind tak, Nikoline..
Kære Ditte.
Mange tanker til dig, din mand og jeres familie.
Ønsker jer alt godt.
Mvh. Tina Hansen
Mange tak, Tina ❤️
Som læser er jeg både beæret og taknemmelig over, at du tog mod til dig og deler ud af din historie og din mands sygdom. Vi har måske en tendens til at tænke, at andre ikke gider høre om vores problemer og kriser -men ofte viser det sig, at være livsbekræftende og opløftende, når vi tager springer og også deler det der er svært. Det er der, vi får støtte og opbakning, ikke når vi “lider i stilhed”
Jeg håber alt det bedste for Jer!
Mange tak for din kommentar – dejligt du læser med…. Det har taget mod at dele historien, men jeg er rigtig glad for at have gjort det! God weekend. KH Ditte
Masser af kærlige tanker herfra. Og masser af pøj pøj med healingprocesserne og med at komme jer over dette forløb. Dejligt, at har hinanden <3
TUSIND TAK ❤️
Kære Ditte, tak fordi du delte din historie. Ønsker af hele mit hjerte,at I er igennem det værste, og at din mand snart må blive rask. Tror på kærlighed kan udrydde al modgang.
1000 TAK, Christa – jeg håber også det værste er overstået, og vi nu kan fokusere på at se fremad :-)
Hej Ditte
Jeg syntes du er sej og din mand er heldig at have givet dig sit og fået dit hjerte. Cancer er en hård, ond sygdom og selvom flere overlever, er livet efter sårbart. Jeg vil ønske jer begge god vind, masser af god karma og glæder mig til at se hvad du finder på af mad. ❤️
Tusind tak – dejligt du læser med! KH Ditte
Hvor er det stærkt at du deler det svære. Jeg sender alt godt i jeres retning <3
TAK
Kære Ditte
Puha en drøj omgang i har været igennem. Tak fordi du har delt den med os. Som sygeplejerske er jeg rigtig glad for at høre at i har haft en godt forløb på Riget, ved jo at der er mange der ikke oplever dette, pga alt den nedskæring der har været i sundhedsvæsenet. Jeg ønsker jer ALT det bedste fremover .
Kh Eva
Kære Eva, Vi har bestemt haft en god oplevelse med Riget – også på trods af nedskæringer, hvilket i øvrigt er dybt godnat! Og tak fordi du læser med. Kh Ditte
Sikke en historie, ønsker ham og jer alt godt. Kræft tager de bedste og vigtigste mennesker fra os – jeg håber, at I kommer igennem det hele <3
Tusind tak – kræft er virkelig en ond, meningsløs sygdom, som desværre kan ramme alle… :-(
Mange kærlige tanker herfra og de bedste ønsker for jeres fremtid. Tak for at du deler dit liv på godt og ondt❤️❤️❤️ Knus Tina
Mange tak, Tina ❤️
Ønsker jer det bedste i livet. Nu skal der heldigvis kigges fremad❤️
Tak og lige præcis!
Kære Ditte. Som ivrig læser af dine kloge og interessante indlæg gør det mig ondt nu at høre at din mand er blevet alvorlig syg af kræft. Men tak for at du deler det med dine læsere! Desværre er det en sygdom vi ofte hører om. Min mand blev for 3 år siden opereret for lungekræft (opdaget ved en tilfældighed i forb. med anden operation), har haft der godt ved løbende kontroller, men nu er der fundet ‘noget’ i den anden lunge, så vi venter spændt på en fremskyndet scanning hvor de forhåbentlig kan sige mere præcist hvad det drejer sig om, og vi håber det bedste, men er ikke for optimistiske. Kost og kærlighed og gode relationer er vigtige, så derfor ser jeg også frem til hvad du måtte skrive om kost og kræft. De allerbedste ønsker om bedring til din mand.
Kære Bodil, Tak fordi du læser med… Og hvor gør det mig ondt at høre, at din mand også er ramt… Jeg håber på det bedste for jer og sender jer masser af tanker i denne svære ventetid. Kræft er sådan en ond og barsk sygdom – og jeg ville inderligt ønske ingen skulle gå igennem det.
Mange hilsner fra mig
Kære Ditte
Tro, håb og kærlighed ♥️
Hver for sig er I seje.. men sammnen er I bare super seje..
GODT kæmpet og Fuck Cancer
Knus og kærlige tanker strømmer til dig og Søren
Kære Moster,
TAK for jeres kæmpe støtte igennem hele forløbet – det betyder mere end I aner. Og vi glæder os til snart at se jer og give jer et kæmpe kram.
Knus fra os
Et stort kram til Søren – som jeg har delt barndom med – og masser af tanker til jer..
TAK – og hilsner tilbage til dig fra Søren.
Sender jer kærlige tanker ❤️ her slår ord ikke til ønsker jer alt det bedste
TAK, Bente!
Kære Ditte
Puuuha…det er virkelig kradse sager. Jeres historie har berørt mig særligt, dels fordi det virker så forkert når unge rammes af så alvorlig en sygdom, og dels fordi jeg kender Søren en lille smule. Vi har været kollegaer hos Creuna for mange år siden. Men hvor er det dog godt at høre at I klarede det og nu kan begynde at se fremad.
Masse af god energi og medvind til jer ☀️
Kære Pernille,
Mange tak for din søde og betænksomme hilsen – Søren hilser mange gange igen. God søndag.
KH Ditte
Det er noget ingen skulle gå igennem. Jeg håber at I får ro nu og km nyde hinanden. Husk dig selv også. Som pårørende er det nemt st knække når det “intense” er slut. Masser af kærlighed til jer
Tak for din søde kommentar – du har helt ret i, at jeg som pårørende skal være ekstra opmærksom på mig selv – og det kan virkelig være svært!
De kærligeste tanker til jer <3
Tusind tak!
Det gør mig frygteligt ondt på din mands og dine vegne!
Kræft er og bliver en lorte sygdom.
Jeg forstår godt du/I ikke magter mere kræft, nu I har så mange kære, som I har sagt farvel til.
Jeg har selv mistet hele min familie til kræft og da min egen datter fik alvorlig kræft og var igennem et intensivt forløb i ca. 3 år på Riget, da tog det også al vores opmærksomhed.
Det er om at tage en dag af gangen og så prøve at få sig nogle gode oplevelser sammen. Prøve skabe små stjernestunder og fordybe sig i noget rart sammen.
Jeg håber din mand kommer sig helt ovenpå denne voldsomme øv omgang.
Jeg ved hvor hårdt sådan et intensivt kemoforløb er for krop og ånd, så nu fortjener I hinanden og en tryg fremtid.
Frygteligt at kræft (en sjælden som i din mands situation) lige kan komme og slå en helt af pinden, det findes der jo ikke ord for, kun trøst.
Alverdens gode tanker jeres vej og bedring for din dejlige mand!
Kære Tina, Tak for din søde kommentar og tak fordi du deler din historie. Jeg er så ked af at høre, at dine nærmeste også har været ramt, og jeg håber meget at din datter er rask idag… Det er sådan en skrækkelig sygdom, som suger al energi ud af en, og i de næste mange måneder står den på ekstra meget nærhed, kærlighed og gode stunder hos os ❤️ Kh Ditte
Meget modigt og flot at du deler ud af sådan en svær og personlig historie. Det har sikkert ikke været nemt at skrive. Ønsker det bedste for du og din mand.
Tusind TAK :-)
Sikke en forfærdelig omgang I har været igennem, men hvor er det fantastisk at høre lægerne har kunnet hjælpe. Det betyder så meget vi snakker om det og du tænder jo et håb, der hvor det ser sortest ud, når du fortæller det er gået godt trods alt det barske. Går og venter på at høre hvad det er min moster fejler, det trækker ud, indkaldt til forkert afd. o.lign. fejl, tid som man ikke ved om man har at spilde, når de har sagt der er noget på leveren, men de skal finde ud af specifikt hvad det for en type… Håber det bedste for hende, og alle med kræft og at lægerne løser gåden med at helbrede eller endnu bedre, forebygge den forbandede sygdom. Jeg ved fra andre nære kontrollerne er et helvede, angsten bliver tændt og man må give sig tid og plads til at komme igennem disse også. De bedste ønsker for jeres fremtid❤️
Kære Anne-Marie, Tak for din kommentar og masser af tanker til dig og din moster! Lad os krydse fingre for at koden ift. behandling af kræft snart knækkes, så ingen skal opleve den forfærdelige sygdom. KH Ditte
Puha sikke noget I har måtte gå igennem, kan godt forstå dit behov for at dele det og godt at høre forløbet trods alt er gået så godt. Jeg sender masser af varme tanker jeres vej <3
Tusind tak, Jannie.
Hvor er det dejligt at høre at I er ved at være igennem det værste Ditte! Und jer selv at slappe af, nyd hinanden, og skulle I få lyst til en afslapnings tur til Marrakech siger du bare til;-)
Kære Kasper, Tak for din søde besked – og tak for din hjælp tilbage i april…. Det betyder mere end du aner! Det kribler lidt i mig for at komme til Marrakech igen snart ❤️ Men det tales vi lige ved om. Knus fra mig
Kære Ditte
Din beretning gav mig lige en enorm taknemlighed over, at være del af en familie, hvor sygdom stort set er ikke-eksisterende. Det betyder desværre ikke at jeg ikke har haft kræften tæt på alligevel, men pt er alle kommet godt igennem deres forløb takket været et utroligt sundhedssystem, så jeg håber for jer at det også bliver tilfældet. De allerbedste tanker i jeres retning – Gitte
Kære Ditte
Din historie går lige i hjertet på mig. Jeg håber og beder til at du og din mand må komme godt igennem denne svære tid.
De kærligeste hilsner og tanker
Pia
Tusind tak for dine søde ord, Pia. KH Ditte