SE MIN OPDATEREDE GUIDE TIL BERLIN HER.
Jeg har fået en del henvendelser vedr. gode råd og tips til Berlin. Som mange måske allerede har luret, så elsker jeg Berlin og har de sidste mange år været afsted henover nytåret. Jeg har tidligere lavet et indlæg om mine anbefalinger til Berlin, men her kommer et opdateret indlæg, hvor der både er lidt om spisesteder og, for mig, nye turist-attraktioner.
{ Berlin }
{ Berlin }
{ SPISESTEDER }
The Bird: Burgersted med stort B. Charmerende, larmende, travlt og venligt sted med lækre, fedtede burgere, store steaks, kolde fadøl og en ualmindelig god cheesecake, som jeg klemte ned, da fejrede min 30 års fødselsdag på “fuglen” for et par år siden. Der kan være meget travlt, så bestil bord for at være på den sikre side. Der sluttes af med et shot “on the house”, hvilket er god stil i mine øjne.
The Barn: Hvis du er kaffenørd, tenderende til kaffesnob, så er The Barn stedet for dig. Kafferisteri kombineret med en lille café.
Luzia: Hyggelig cocktailbar i Kreuzberg – god stemning, dejlig musik og gode drinks.
Santa Maria: Mexikansk restaurant i Kreuzberg – der kan være meget laaaaaaaang ventetid og stedet er utrolig småt, så medbring tålmodighed. Maden er super god og drinks’ne i top.
CHIPPS: Dejlig café med god morgenmad – både vafler og avocado-toast kan anbefales. Næste gang må jeg prøve deres aftenkort.
Cookies Cream: Vegetarisk restaurant, som ligger godt gemt inde i en baggård, og der skal ringes på døren for at komme ind. Rigtig lækker, velsmagende mad til få penge.
Gipfeltreffen: Jeg havde min bedste morgenmads-oplevelse på Gipfeltreffen i Kreuzberg. Fantastisk gode croissanter, pandekager og kaffe!
Melbourne Canteen: En rigtig hyggelig café med rigtig god morgenmad – jeg kan især anbefale deres surdejsbrød med avocado og lime.
Markt halle neun: Kan sammenlignes med Torvehallerne i København, dog knap så “pænt”. Hallen er fyldt med små producenter, som sælger deres lokale varer. Mulighed for både kaffe, pandekager, vin, tapas, ost osv.
Solar: Jeg anbefaler primært dette sted på grund af deres skønne udsigt, men de serverer også god mad til rimelig priser eller man kan nøjes med en god gin/tonic i loungebaren højt oppe over Berlin. Solar ligger godt gemt og indgangen findes i en baggård, hvor man skal med elevator til 16. etage.
White Trash: Et meget specielt sted, som både er en restaurant, club og et tattostudie. Udefra ligner det allermest en kinesisk restaurant, men det er noget helt andet indenfor. Et afslappet sted med afslappet mad og gode øl.
Onkel Ho: Asiastisk spisested med hurtig betjening, spændende cocktails og meget stærk mad. Dagens menu varierer, men der er noget for enhver smag. Bordbestilling er ikke nødvendigt.
Schneeweiss: Som navnet antyder, så er denne restaurant hvid som sne. Indretningen er utrolig smuk og deres alpekøkken er fantastisk. Bordbestilling er nødvendigt.
Habibi: Hvis man er til dürum, falafel, humus og andre libanesiske lækkerier, så smut forbi Habibi og spis frokost. Der kan være kø, men de laver altså en edderlåsme’ en god falafel, så det er turen værd.
District Mot: Indendørs gadekøkken fra Saigon. Rigtig fin restaurant, som er udsmykket på flotteste vis, så man næsten tror, at man befinder sig i en vietnamesisk gade. Der er masser at vælge imellem og prisen er mere end rimelig.
Transit: Hurtig, billig og udemærket asiatisk mad, som kan fåes i både Mitte og Friedrichshain. Der er samme menukort til både frokost og aften og bordbestilling er ikke nødvendigt. The’en “against cold” er super og har reddet mig fra en lurende forkølelse flere gange.
Sankt Oberholz: En af mine favorit caféer i Berlin – umiddelbart tror man det er en læsesal, da caféen er altid fyldt med arbejdende mennesker, som sidder med telefoner, iPads, hørebøffer og computere – dette er nok på grund af deres super hurtige wifi og deres kaffe, kager og salater. Oberholz kan lidt af hvert, så tag derhen for at spise morgenmad, frokost, drikke drinks eller bare for at surfe løs :)
KaDeWe: Hvis man besøger Berlin og ikke har været i KaDeWe, skal man klart smutte derind og tage elevatoren op på øverste etage, hvor der åbner sig en gastronomisk verden uden lige. Der findes ALT og jeg mener ALT! Der er mulighed for at sætte sig rundt omkring og nyde en pølse, fadøl, kager, kaffe, skaldyr, tapas, vin og meget, meget mere.
{ OPLEVELSER }
Flohmarkt am Mauerpark: Loppemarkedet i Mauerpark er ikke et spisested, men jeg anbefaler det alligevel, for man kan nemlig sagtens spise der. Men man kan også få tilfredsstillet sin indre loppe, for markedet er gigantisk og tætpakket med mennesker. Der er marked hver søndag og det trækker en del mennesker til, så gælder om at væbne dig med tålmodighed. Når man får nok af menneskemængden, kan man gå en tur i parken, som egentlig er rimelig hærget, men på den fede måde :-) Inden muren blev bygget var Mauerpark en station, men den blev ødelagt og aldrig genopbygget. I dag bærer parken præg af ikke at være blevet vedligeholdt, men den er nu stadig meget charmerende og der er mulighed for at gå langs rester af muren, som nu er fyldt med graffiti. Køb f.eks. en god øko pølse eller en dürum med falafel og halloumi på markedet og nyd den i parken på en solskinsplet.
Berliner unterwelten: Hvis jeg skal fremhæve en attraktion i Berlin, så må det være Unterwelten. Her er der nemlig mulighed for at opleve en meget autentisk underverden – en uhyggelig intakt bunker, som gemmer på skræmmende og fascinerende historier fra 2. verdenskrig. Jeg var med på en tur (tur 1) med dansk guide, som gjorde historien og rundturen super interessant.
Olympia stadion: Berlins olympiske stadion viser sig at være yderst tilgængelig – 7€ og den olympiske by er din, hvis ellers det lokale hold ikke spiller hjemme. Egentlig var det min mand, som gerne ville besøge stedet, men faktisk endte jeg også med at finde det ret imponerende.
Tempelhofer Freiheit: Nogenlunde midt i Berlin finder man en træløs mega-park, som i virkeligheden er en nedlagt lufthavn. Parken/landingsbanerne bliver nu brugt til cykling, rulleskøjtning, kite-surfing og meget andet. Derudover er der midt i det hele en stor urban have, hvor der bl.a dyrkes urter, grøntsager og avles bier.
Hotel Mani: Dejligt hotel med fine, små værelser – hotellet ligger helt perfekt på Rosenthaler Platz og personalet er utrolig venligt.
41 kommentarer
WOW.. det ser bare kanon lækkert ud det hele :O)
Elsker Berlin.. og efter dine skønne billeder og fif er jeg klar igen, igen :))))
TAK – vi havde en skøn tur :-)
Lækkert, de her tips må jeg lige bogmærke til næste gang, jeg er nemlig også lige vendt hjem fra Berlin. Mange af boderne i Markthalle 9 var desværre lukket mellem jul og nytår, det er ellers et sted lige efter min smag. Asiatisk og orientalsk mad findes der jo med virkelig høj kvalitet (elsker Yumcha Heroes, Long March Canteen og alle de tyrkiske steder i Kreuzberg for eksempel), men det lidt gourmet-agtige i Berlin kan altså ikke måle sig med københavnsk standard efter min mening.
Ærgerligt med Markthalle – jeg må have ramt en heldig dag, for jeg var der også mellem jul og nytår :-) Jeg elsker udvalget af mad i Berlin, og jeg synes netop Berlin har meget mere at byde på end Danmark :-) God weekend.
Café Anna Blume – Kollwitzstrasse. Hyggeligt sted med lækkert cafemad OG kage :-)
Tak for tippet :-)
Sushi-restauranten DUDU er helt fantastisk!
Jeg har aldrig fået bedre, mere delikat, smukt anrettet og anderledes sushi andre steder – hverken i Danmark eller udlandet. Det er endda til at betale (siger en studerende), og så er det virkelig hyggeligt derinde :)
https://www.facebook.com/pages/DUDU/159207368121?fref=ts
Ved du hvad… Vi boede lige ved siden af DUDU – altså lige ved siden af!! Men vi nåede aldrig derind… så det har jeg til gode :-)
Jeg synes ellers, jeg har ret godt styr på Berlin, men der kom lige et par nye navne på listen over spisesteder, som skal besøges på næste besøg (som desværre nok ligger langt ude i fremtiden…suk). Det lyder rigtig spændende. Tak for at dele dine tips!
Du må endelig melde tilbage, hvis du har andre gode steder du vil dele :-)
Tak fordi du har gengivet mig lysten til at besøge Berlin igen! Jeg var af sted for 5 år siden med min mand. Det var vores første udlandsferie sammen. Vi var unge og uerfarne, havde absolut ingen penge og havde mildest talt ikke den optimale oplevelse af Berlin. Vejret var virkelig dårligt, vores hotel lå langt pokker i vold og havde dårlige senge, vi travede 30 km om dagen (i regnvejr) for at spare på transporten og havde derfor konstant ondt i benene og vabler på fødderne. Og så endte vi på de mest håbløst elendige restauranter (den værste var i Sony-centret, hvor vi i vores ungdoms naivitet gik ind – det var direkte uspiseligt. Min stakkels Andreas bestilte en burger og fik serveret noget, der mindede om en kogt sojabøf…). Vi fik set nogle fede ting, men de blev virkelig overskygget af sult og lidende legemer. Det eneste gode mad vi fik, var Döner mit Kohl fra Kreuzberg – de var til gengæld også gode!
Siden har vi haft de fedeste storbyferier sammen – Berlin står bare stadig i et uheldigt lys, som nok ikke er helt retfærdigt. Måske giver vi byen en chance igen med din guide under armen :)
Det lyder virkelig som en rigtig skidt tur… og alligevel kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg læste din fortælling. Synes bestemt I skal give Berlin en ny chance….. måske en forårsferie :-) Jeg kan varmt anbefale at købe transport-kort, da det er billigt og gælder til både bus, tram, s- og u-Bahn!
Hej!
Det hele ser vildt lækkert ud:-)
Jeg overvejer at give min kæreste et ophold på et hotel eller hostel i Berlin i fødselsdagsgave. Vi vil gerne afsted 3 nætter. Kan du anbefale et lidt billigere sted at bo?:-) Det må meget gerne være centralt, men værelserne behøver ikke være noget specielt:-)
God idé med en miniferie til Berlin :-) Jeg har tidligere lejet lejligheder i Berlin gennem airbnb, hvilket fungerer godt og er billigt. Derudover har jeg boet på Hotel Agon ved Alexanderplatz, som er i den billige ende. Denne gang boede vi tæt på et hostel, som så rigtig fint og pænt ud – du kan jo tjekke det ud: http://www.circus-berlin.de/1/rosenthalerplatz.html
Rigtig super godt 2014 ønskes!
Dejlige billeder af Berlin, som vækker minder.
Skønt med din guide til gode steder og oplevelser.
Min far har i mange år arbejdet i efterretningstjenesten og
det var min far, der stod bag Berlin murens fald og dermed
den Kolde krigs ophør!
Selv har jeg historie og samtidsorientering som hovedfag og elsker også Berlin.
Tina
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Godt nytår – det lyder rigtig spændende med din far… Så må du have et specielt forhold til Berlin :-) Det er en fantastisk by, som på mange måde stadig bærer præg af den tragiske fortid.
Kan se at du er lige så vild med BERLIN som jeg, vi har en slags stamcafe le midi – griefenhagner str. Man får en lækker brunch serveret på et spækbrædt.
Og så er der. Delores hvor man kan få de lækreste tortillas Jum Jum. Det ligger på rosaluxenburg str.
Der ligger også en lille hyggelig cafe ” verdens ende ” jeg kan ikke huske gadens navn. men cafeen ligger ved kanalen og et af de bevaret vagtpost huse.
Jeg kan huske den, fordi det er et par fra det dansk / tyske mindretal der har den, for at få job mens de læste.
Jeg vil tjekke de steder ud, du har foreslået næste gang jeg skal til BERLIN .
S’s Monica
Tak for dine tips – nu får jeg jo bare lyst til at tage afsted igen :-)
Ih hvor ser det hele altså bare skønt ud! Jeg har prøvet en del af de steder, du nævner, og vil kun give dig ret i, at de er FANTASTISKE!
Elsker Berlin og elsker dine billeder! Bliver ekstra glad i låget af, at 2014 nok bliver det år, hvor jeg FLYTTER til Berlin :D Endelig!! Så vil jeg prøve de steder og forslag du har, som jeg endnu ikke har prøvet!!
Tak :)
Fantastisk at du flytter til Berlin – lad mig endelig vide, hvis du finder en masse gode steder :-) Regner helt sikkert med at snuppe en Berlin-tur igen i 2014! Held og lykke i den skønne by.
Sikke nogle dejlige billeder fra skønne Berlin. De giver virkelig lyst til straks at hoppe på et tog sydpå med kurs mod den tyske hovedstad :) Og tak for de gode madtips – der er et par nye steder, som vist skal prøves og tilføjes listen her: https://www.facebook.com/notes/vild-med-berlin/vild-med-berlins-guide-til-gode-måltider-i-berlin/291433414312001
Ihhh, sikke en god liste – den må jeg vist nærlæse ;-)
Åhhhh Berlin. Ich liebe den dejlige by! Tak for dine tips….
Det er nemlig en skøn by ;-)
Hej. Meget flot side og skønne guider og opskrifter. Kan du ikke lave en guide for chp til os der ikke lige kommer til Berlin.
God idé – det vil jeg bestemt overveje :-)
Sikke en skøn blog du har – og godt og brugbart indlæg om Berlin (Jeg skal nemlig selv afsted i Påsken)! Super inspirerende og smukke billeder.. Hvilket program redigerer du dine billeder i? Det er super flot – du har et godt øje for billeder!
Tusind tak, Emma – dejligt med en tur til Berlin i påsken. Jeg redigerer mine billeder i Aperture.
Hej Ditte!
Lækker blog, går aldrig glip af ét indlæg.
Min familie og jeg er i Berlin lige nu, vi har haft stor glæde af din guide. Vi har nu været her i tre dage og i morgen et vores sidste dag her i Berlin. Vi har besøgt en del af dine forslag til caféer og restauranter.
Den første af dine anbefalinger vi har besøgt er Gipfeltreffen som du skrev så godt om. Vi var der til morgenmad og den faldt lige i vores smag, beliggenheden, madden, kaffen, indretningen og prisen. Noget man kun kan blive i godt humør af! Vi har nydt meget af området Kreuzberg.
I dag har vi været til frokost på CHIPPS også en af vore favoritter. Gennemført café/restaurant med tydeligt friske råvarer. Mange forskellige mennesker (lokale) noget vi elsker! Vi fandt ud af at udenrigsministereriet ligger luge overfor, samt en masse andre vigtige hovedkvartere i nærheden, ikke mindst arkitekturen var vi yderst imponeret over.
I aftes var vi på Santa Maria, lækker mad, fyldt med stemning, “spitze” service – dette sted var udover forventning.
I forgårs tog vi på Distict Mòt bemærkelsesværdig indretning som er gennemført til UG. Dette kan vi sige fordi vi har boet i Asien i nogle år, og rejst meget i Vietnam.
I maj skal vi igen til Berlin med nogle venner fra USA, Malaysia, Brasilien og Tyskland – her vil vi helt klart bruge denne guide igen.
Jeg vil gerne anbefale dig en café som ligger i Mitte der faktisk hedder Kaffemitte. Den er rå og hyggelig på sin egen måde, de server suveræn kaffe samt deres kager er i top. De tilbyder også mad som jeg desværre ikke nået at prøve da vi var til kaffe og kage derhenne et par gange. En café for en hver, der er en del stilet studerende der besøger den men, en hver kan besøge den. http://kaffeemitte.de
Som du kan høre ud af dette er vi meget begejstret, maaaaaaange tak for indlægget!
Kære Signe, mange tak for din kommentar – hvor er det dejligt at mine tips kunne bruges… Det er jeg meget glad for at høre :-) Jeg er jo ingen Berlin-ekspert, men jeg elsker blot byen og har været der en del gange. Jeg har godt luret ind på Kaffemitte, men der har været propfyldt de gange jeg har været kaffetrængende :-) Så det må blive næste gang…
Tak for guiden – brugte den denne weekend med min søster, og vi har forelsket os i byen, menneskerne og ikke mindst gipfeltreffens lækre morgenmadsmenu, mums!
Har du også gode tips og ideer til en tur til det svenske?
TUSIND TAK – fordi jeg nu har smagt verdens bedste burger på The Bird, fået fantastiske pandekager på CHIPPS og nydt den gennemførte indretning og autentiske mad på District Mot. Dine tips har afgjort været med til at gøre min sommerferie i Berlin endnu bedre!
En lille anbefaling – prøv den lækre mad og nyd den skønne indretning hos http://www.paulysaal.com – eller smut eventuelt forbi deres bar til drinks. Lidt i den dyrere ende, men afgjort et besøg værd. Og næsten lige om hjørnet fra dit ynglingshotel ;-).
Derudover ligger der også i August Strasse en bar/restaurant der hedder Gypsy (og et eller andet mere) – hvor der er gratis danseundervisning. Der er en hyggelig gårdhave udenfor og danseri indenfor.
Glæder mig til at følge dig på din blog :-).
Hej Louise, Dejligt du kunne bruge min lille guide – det lyder som en skøn tur. Og tak for dine tips – det må jeg se nærmere på næste gang jeg smutter til Berlin.
Hej Ditte,
Flot blog du har dig her :)
Jeg har nydt at læse din Berlin guide, da jeg skal holde nytår 2015 i Berlin.
Det fører mig frem til om der er nogle gode spisesteder du kan anbefalde denne aften i Berlin ??
Michael.
Hej Michael,
Mange tak! Jeg skal også selv holde nytår i Berlin, og har faktisk ikke fundet det helt rigtige sted endnu… Men vil anbefale dig at finde en restaurant, som du synes ser god ud og kontakte dem vedr. nytårsarrangement – de fleste restauranter i Berlin holder nemlig åbent denne aften og laver ofte en special-menu! Rigtig god tur.
Hej Ditte
Fantastisk indlæg, der er røget i bogmærkerne! Vil blot tilslutte mig, at burgeren på The Bird er helt igennem fantastisk! :)
Dejligt at høre – og ja, burgeren på The Bird er jo præcis som en burger skal være ;-)
Hej Ditte.
Din guide var jo et hit i Istanbul (Mikla var awsome!). Hvis du skulle pege på den bedste spiseoplevelse i Berlin, hvilken ville det så være? :)
Hej Anders, Der kommer snart en ny, opdateret guide til Berlin her på bloggen, men du skal helt klart prøve Martha’s – et nyt og rigtig spændende spisested!
http://marthas.berlin
Hej Ditte.
Hvor er der bare mange gode steder og oplevelser i denne blok. Vi har været i Berlin flere gange og elsker denne by. Nu har vi bestilt en rejse derned i julen , men vi har svært ved at finde nogle restauranter der har åbent juleaften. Kender du til nogle ?
Mvh. Sanne