The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Aftensmad

TACO-FEST

af Ditte Ingemann 25. februar 2014

tacos

Jeg har netop været nogle dage i Edinburgh – det var mit første besøg i Skotland, og jeg må erkende at Edinburgh er en utrolig hyggelig, spændende og smuk by. Jeg var afsted i fire dage, men tog desværre INGEN billeder…. ja, jeg havde simpelthen ikke mit kamera med, men nød i stedet byen og spiste en hulans masse god mad. Edinburgh har absolut intet at gøre med mexifood, men det har derimod Texas, som jeg har haft fornøjelsen af at besøge to gange… I Texas kan de i den grad lave god tex mex, og under mit sidste besøg endte jeg med at transportere stakke af majstortillas med hjem i min alt for overfyldte bagage. Nu har jeg så langt om længe investeret i min egen tortilla-presser, så nu kan jeg få hjemmelavede tacos lige så ofte som jeg lyster.

corn-tacos

Det gode ved tacos er, at fyldet kan varieres i det uendelige, men min favorit er helt klart pulled pork eller pulled beef. Til disse små tacos lavede jeg pulled beef med chilisauce, sorte bønner, mango, rødløg, avocado, masser af koriander og lime.

tacos med oksekød

Jeg har kun prøvet at lave disse majstortillas ved hjælp af en tortilla-presser, men mon ikke de med lidt god vilje kan rulles ultra tyndt ud med en kagerulle. Hvis du ikke har mod på at give dig i kast med tacos, så kan jeg varmt anbefale at stikke forbi Barburrito i København, som serverer mega gode tacos!

Majstortillas, ca. 14-16 stk. (opskrift fra bogen “Taco mexican style”)

4 dl majsmel/masa harina
3,5 dl kogende vand

Rør mel og varmt vand sammen, og så snart du kan røre ved dejen, æltes den sammen til en kugle – dejen skal være en smule fugtig. Stil dejen til side og lad den hvile i ca. 30 minutter.

Form dejen til små boller, ca. 14-16 stk, alt efter hvor store/små du ønsker dine tacos. Læg et stykke plastic (evt. en plasticpose) invendigt på både under- og oversiden af presseren, læg en bolle ind og pres til. Kom hver taco på en meget varm pande og steg dem indtil de tager en smule farve.

Homemade tacos

taco-fest

*****************
HUSK: Du kan købe min nye kogebog SALATSNEDKER, 
som indeholder 100 sprøde, sunde og saftige opskrifter til salatskålen. Bogen starter med en intro omkring salatgrej, salatens opbygning og mine 10 superhelte aka. yndlingsgrøntsager. Derefter kommer der 8 kapitler; De fyldige, De lette, De lune, De festlige, De feminine, De maskuline, De supersunde og tilbehør til salater. Derudover har jeg lavet en sæsonguide, menuforslag og en oversigt over hvilke råvarer der kan erstatte hinanden. Så hvis du er salatelsker ligesom mig eller har brug for ny inspiration til salatskålen, så er denne bog lige noget for dig.

TACO-FEST was last modified: august 2nd, 2018 by Ditte Ingemann
37 kommentarer
11
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Nøddesmør
næste
Semlor med amaretto-creme

Mere af det samme

Ærtesuppe med broccoli

30. oktober 2014

Falafel-vafler

19. januar 2017

Lækre linsebøffer

14. august 2013

gedegalettes med rødbede & ramsløg

12. august 2012

Tacos med BBQ-blomkål

26. december 2016

Meatballs Asian Style

16. november 2014

Så mødes vi igen, Hr. Græskar

22. oktober 2013

Laksesliders med ramsløgsmayo

5. maj 2013

Perlerisotto med rosenkål

22. november 2011

Mine 10 bedste salater

27. april 2014

37 kommentarer

julie L 25. februar 2014 at 21:39

Hvor ser de lækre ud!!!!!!
Hvor skaffer man sådan en “presser” henne og hvor meget fylder den ???

Svar
Ditte 25. februar 2014 at 21:44

Jeg har købt min lige her: http://www.chilihouse.dk/shop/tortilla-presse-inkl-494p.html
Den fylder ikke meget, og jeg er allerede meget glad for min!

Svar
Kristina @truffledogtravels 25. februar 2014 at 23:01

Mums siger jeg bare! Jeg har også besøgt Barburrito for nyligt og fået appetit på tacos derhjemme. Jeg tænker, at min pastamaskine også må kunne gøre det for en tortillapresser- om de bliver helt runde gør vel ikke den store forskel. Tusind tak for opskriften!

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 08:37

Jaaaaa, sikke en god idé med pastamaskinen – mon ikke den kan gøre jobbet ligeså godt :-)

Svar
Fru Kofoeds Køkken 25. februar 2014 at 23:24

Velkommen hjem! Mmm, hjemmelavede tortillas! Jeg har også lavet dem nogle gange, bare med kagerulle og håndkraft – de bliver bare lidt sjovere end dem, man køber :-)

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 08:38

De smager nemlig helt anderledes end dem man køber – jeg er helt vild med den smag, som majsmelet giver, så fremover laver jeg dem selv…

Svar
Sandra 26. februar 2014 at 06:56

Mums, jeg elsker Barburritos tacos, kunne man lokke opskriften på pulled beef ud af dig også? I særdeleshed hvilken udskæring du bruger og hvor længe den får?

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 08:41

Jeg brugte en oksebov, som fik ca. 8-9 timer ved ca. 120 grader. Inden boven kom i ovnen gned jeg den i en blanding af: salt, sort peber, stødt chili, oregano, paprika, spidskommen og chipotle :-)

Svar
Julie 31. august 2017 at 11:54

Hej Ditte
Jeg har læst hvordan du tilbereder kødet. Hva gør du så efterfølgende? Skiller kødet og blander det med bønner..eller skal der gøres andet?
Mvh Julie

Svar
Emma Jo 26. februar 2014 at 09:51

Hvor ser det lækkert ud! Det fyld dér, det skal prøves! Og vildt fine billeder forresten :)

Emma
http://www.thecasualcliche.blogspot.dk

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 09:55

TUSIND TAK, Emma :-)

Svar
Chalotte 26. februar 2014 at 10:21

Mums, hvor ser det godt ud!!! Fantastiske billeder….. :-)

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 10:44

Tusind tak :-)

Svar
Mia 26. februar 2014 at 10:29

En af mine absolut favoritter er Fish Tacos,som min veninde i San Diego laver. Let grillet hvid fisk, ahi ahi eller ganske alm dansk torsk, guacamole (ingen mexi mad uden guacca’en), hjemmelavet salsa, og så la piece de la resistance (for mit vedkommende) “Megan’s Fish Taco White Sauce” (ikke ultra sund, men såååå lækker sammen med alt det andet guf): 1/2 cup yoghurt naturel (eller som jeg, skyr), 1/2 cup god mayonnaise (den lidt ikke så sunde del), limejuice fra 1 lime, 1 finthakket jalapeño, 1 tsk hakkede kapers, 1/2 tsk tørret oregano, 1/2 tsk spidskommen, 1/2 tsk tørret dild, 1 tsk Cayenne. Jeg laver altid selv mine Tacos med kagerullen-de blir tit lidt tykkere med stadig helt fantastiske! Tak for tip om køb af presseren, det er det sidste jeg mangler!!

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 10:45

Jeg skal helt sikkert lave fish tacos næste gang – det elsker jeg nemlig også :-)

Svar
Chalotte Poulsen 26. februar 2014 at 10:43

Jeg blev så inspireret af dine smukke billeder, at jeg lige har bestilt tortillapressen!! Har du en opskrift til pulled beef? :-)

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 10:45

Sådan – sejt :-) Jeg brugte en oksebov, som fik ca. 8-9 timer ved ca. 120 grader. Inden boven kom i ovnen gned jeg den i en blanding af: salt, sort peber, stødt chili, oregano, paprika, spidskommen og chipotle :-)

Svar
Chalotte Poulsen 26. februar 2014 at 10:44

Ups! Beklager – jeg så ikke, at du allerede har lagt opskriften på pulled beef på….. ;)

Svar
Nadja - Cinnamon, please 26. februar 2014 at 19:52

Det ser vildt lækkert ud, men jeg er lidt forvirret… Plejer tacos ikke at være de der “chipsskåle”? Eller er det kun, når det er frøken Santa Maria, der laver dem?

De bedste hilsner
Nadja

cinnamonplease.blogspot.com

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 20:33

De sprøde stegte tacoskaller er ikke en original taco… En taco er en blød hvede- eller majspandekager/tortilla, som ikke kan sammenlignes med færdigkøbte tacoskaller :-)

Svar
Tina Hoffbeck 26. februar 2014 at 21:10

Godaften og velbekomme!

Hvor gode billeder af dine mexikanske taco ret.
Jeg elsker stærk mad med friske ingredienser såsom mango, melon, ananas.

Mon du fik smagt skotsk stuvning?
I sin tid da min far var i Skotland kom han hjem fuldt ud inspireret af deres stuvning, men det med lam og græskar i en gryderet det blev ikke en succes for familien.

Dejligt med dine rejser og inspirationer, det smitte så positivt af.
Jeg har stor glæde af din blog:-)

Aften hilsner fra Tina
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

Svar
Ditte 26. februar 2014 at 21:15

Hej Tina, TAk for de søde ord :-) Jeg fik ikke smagt skotsk stuvning… faktisk fik jeg vist ikke noget, der var specielt skotsk, men jeg fik masser af lækker mad :-)
God aften til dig.

Svar
Jenny 11. marts 2014 at 08:56

Så godt! Vil det være greit å bruke “vanlig” maismel om en ikke har masa harina?

Svar
Ditte 11. marts 2014 at 11:16

Ja, det tror jeg helt sikkert du kan bruge!

Svar
Pernille 17. april 2014 at 18:27

Hej Ditte!
Jeg kan simpelthen ikke få det til at fungere – har brugt Italiensk Majsmel (altså det man også bruger til Polenta) og så det helt fine majsmel fra Urtekram kaldt Fuldkornsmajsmel, som er det jeg lige havde. Er det fordi det er det forkerte mel jeg bruger eller..? :)

Svar
Ditte 18. april 2014 at 11:06

Du skal ikke bruge polenta-majsmel, men hasa marina (majsmel), som er meget fint majsmel, og som er det rigtige at bruge til majstortillas :-)

Svar
Camilla 8. oktober 2014 at 17:20

Men hvor køber man Masa Harina -hvis man bor i København?!?!? :-/

Svar
Ditte Ingemann 9. oktober 2014 at 09:29

Jeg køber mit her: http://www.chilihouse.dk/shop/masa-harina-majsmel-495p.html

Svar
Lars 8. februar 2015 at 13:49

Det skal prøves. Var i New York sidste sommer og boede i Bushwich/Brooklyn i hispanic kvarter med masser af mexicanske restauranter. Når man har smagt tacos der, kan man ikke gå tilbage til de papskaller man kan købe i supermarkedet.

Svar
Lise 8. juni 2016 at 08:16

Majsmel eller groft majs havde jeg haft glæde af, dengang da min datter ikke må spise hvedemel i maden. En skål (2 dl) Majsmel stiller jeg i køleskab med vand i der lige dækker majsene. Farsen til frikadeller/forloren hare/boller i karry starter jeg med alt ingrediens og til sidst majsmel/groft majsmel.

Svar
Mila 9. oktober 2016 at 16:37

Hejsa:
Jeg har fundet en webshop, hvor der findes den ægte masa mel “Maseca” fra mexico, til at lave tortillas,
min veninde fra mexico, hun mener at det er maseca, der bruges og ikke andet i mexico https://sydamerikanske-specialiteter.dk/maseca2kg

Svar
Cathrine 21. november 2016 at 11:59

Hej Ditte
Ved du, hvordan de hjemmelavede tacoer holder sig? Og hvordan de er at opvarme?
Jeg skal bruge dem til et større selskab fredag – og vil gerne lave dem torsdag aften og så bare lune dem i sølvpapirspakker i ovnen fredag – tror du, at jeg kan gøre det?
Dbh. Cathrine

Svar
Litha 19. oktober 2017 at 10:14

Kan det lade sig gøre at opvarme dem igen?
Jeg vil gerne lave dem til et større selskab om 9 dage. Venter spændt på svar?

Svar
Mette 16. oktober 2018 at 07:30

Jeg har med succes anvendt et Gode Råd kagejern (krumkagejern) :)

Svar
Charlotte 3. november 2018 at 15:42

Jeg har netop forsøgt at lave de her tacos. Men jeg kan ikke få det til at virke. Jeg presser dem med en tallerken mellem bagepapir, men de sidder helt fast og kan ikke komme fri af papiret bagefter hvad mon jeg gør forkert? Jeg har købt alm majsmel

Svar
Ditte Ingemann 5. november 2018 at 18:12

Du skal ikke bruge bagepapir, men plastic… Så hænger dejen ikke fast :-)

Svar
Julie 5. maj 2019 at 19:30

Hej Ditte,
Har lige forsøgt at lave de her tacos. Jeg brugte 4 dl Fuldkornsmajsmel fra Urtekram og 3,5 dl vand som i opskriften, men det blev sket ikke en dej men mere en “grød”. Derfor tilsatte jeg noget mere mel, og da de havde været på panden, var de svære at folde. Er det meningen, at dejen skal være SÅ fugtig, eller er det måske fordi man ikke kan bruge Fuldkornsmajsmel?

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram


Fatal error: Cannot use object of type WP_Error as array in /var/www/thefoodclub.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-slider-widget/instaram_slider.php on line 971