{ 22. februar 2015 }

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Her kommer en opdateret guide til Berlin, som er en af mine favorit destinationer. Jeg elsker virkelig BERLIN og fejrede fødselsdag og nytår i byen igen sidste år, og fik spist en masse nye steder, som I kan læse mere om i bunden af indlægget. Lad mig endelig vide, hvis du har tips og anbefalinger til Berlin, for jeg er altid på udkig efter nye steder.

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

{ Berlin }

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

Guide til Berlin

GUIDE TIL BERLIN:

{ SPISESTEDER }

Kimchi Princess: En koreansk restaurant, som jeg måtte besøge på grund af navnet. Vi endte med at spise der to gange på en uge, fordi der var så meget lækkert at vælge imellem. Det er en god idé at reservere bord, da der kan være meget travlt. Retterne er gode, med masse af smag og naturligvis kimchi. Helt perfekt til en fredag aften sammen med venner og nogle gode drinks.

The Bowl: Et rimelig nyt sted med sund mad – de serverer skåle/bowler med masser af grøntsager (vegetariske/veganske), og det er blevet et meget populært sted på kort tid. Der kan være ventetid, men heldigvis er der i nederste etage et virkelig lækkert økologisk supermarked (Goodies) med alverdens lækkerier og en lille café, som bl.a sælger smoothies, salater og raw kager.

Chicago Williams BBQ: Hvis du er til kød og BBQ, så er dette stedet at tage hen. Det er et lille sted og man sidder tæt ved langborde – der er masser af kolde øl og kød fra grillen + snasket tilbehør – helt perfekt til en søndag aften (måske med tømmermænd).

Hallesches Haus: Dette er en butik kombineret med en lille café – butikken er fyldt med rigtig mange lækre sager, og caféen er perfekt til en kop kaffe eller en let frokost.

W-Der Imbiss: Et lille bitte sted, hvor der ikke kan reserveres bord, men tag derhen alligevel – kan du ikke få plads er der mulighed for take away. Stedet er vegetarisk/vegansk, og de serverer virkelig god mad til meget få penge. Maden er en fusion af indisk og mexikansk – meget velsmagende og meget friskt. Stedet er perfekt til en omgang hurtig aftensmad, og om sommeren kan man sidde udenfor og nyde Kastanienallee.

Kaffeebar: I Berlin er der rigtig mange hyggelige kaffebarer – de er så gode til at skabe en hyggelig stemning og lave god kaffe. Dette sted er ingen undtagelse – kaffebaren ligger i et meget hyggeligt område (Kreuzberg), så man kan passende snuppe en kaffe to-go, og slentre i området. Udover kaffe serverer de også morgenmad og frokost, og der er mange sunde og vegetariske muligheder.

Roamers: Jeg har længe ville besøge dette sted, og nu lykkedes det mig endelig. Det er et meget lille sted og yderst populært, så det betyder at der er meget trængt…. Men jeg skulle alligevel derind og have kaffe 🙂 Det er et super fint sted, meget dekorativt – maden ser meget lækker ud, så det må jeg prøve næste gang (hvis jeg kan få en plads).

Cafe Liebling: Endnu en hyggelig kaffebar/café – meget venligt personale og god plads. Jeg drak en del kaffe her og prøvede også deres avocadomad, som bestemt kan anbefales. Lige ved siden af caféen ligger en bog-/delikatessebutik, som man jo passende kan besøge efter man har drukket kaffe på Liebling.

Unicorn: En café som indbyder til at man sidder med sin computer og arbejder – der er masser af plads, højt til loftet og dejlig meget lys. Hvis man ikke skal sidde og arbejde kan man sagtens tage forbi alligevel til en kop kaffe, en vegetarisk frokost eller måske prøve en af deres lækre RAW kager.

La Soupe Populaire: Endelig har jeg fået besøgt dette sted – der har altid være lukket når jeg er i Berlin, men langt om længe fik jeg booke et bord. Restauranten er inde i en gammel fabrik og utrolig smukt indrettet i flere etager og med små kroge – der er svært at beskrive, og det skal næsten opleves. Jeg kan anbefale at booket et bord, da der ofte er helt booket – vi spiste frokost der, og næste gang vil jeg prøve deres aftenkort. Maden er yderst velsmagende og smuk, og jeg var især vild med deres desserter (og jeg bestiller ellers aldrig dessert), men jeg fik en slags bi-kage, som udover at være et lille kunstværk, også smagte vidunderligt.

Superfoods & Organic Liquids: Jeg er altid på udkig efter sunde steder når jeg rejser – jeg er glad for at jeg fandt dette lille sted, som laver friske juice, smoothies, morgenmad, salater og kaffe. Stedet ligger på Weinbergsweg, som er en hyggelig gade i mit favorit-område. Stedet er perfekt til morgenmad, frokost eller til take away. Personalet er utrolig venligt, og hjælper gerne med at forklare menuen.

Silo: Dejlig kaffebar – kan bestemt anbefales til alle kaffeelskere. Stedet er ikke så langt fra Ostkreuz, som det er en lille rejse fra Mitte.

Daluma: Jeg er ret vild med dette sted, og især deres morgenmad kan anbefales. Stedet har fokus på sundhed og RAW food, og der er alt fra salater, chiagrød, kokosyoghurt til grønne juice. Daluma er placeret i mit yndlingsområde; Rosenthaler Platz.

Sauvage: Dette er en PALEO-restaurant, hvor vi spiste morgenmad – rigtig dejlig, mættende morgenmad! Næste gang vil jeg prøve deres aftenkort, som lyder rigtig godt. Stedet er et af de første paleo-steder i Tyskland og emmer af stenalder og urmand.

Spreegold: Et lidt pudsigt sted, som ligger flere steder i Berlin. De serverer morgenmad i alle afskygninger, bl.a. fik jeg en rigtig lækker paleo-power-omelet, og de har masser af sunde retter på menuen, og lidt for enhver smag. Rigtig fint sted til morgenmad, frokost eller bare en kaffepause.

Bar Raval: En skøn (og autentisk) tapas restaurant i Kreuzberg, som serverer dejlige tapas og god vin. Rigtig afslappet sted med virkelig god mad, som leder tankerne til Spanien og deres velsmagende køkken. Jeg skal helt sikkert besøge restauranten igen.

Martha’s: Jeg spiste på Martha’s to gange i løbet af mit sidste besøg i Berlin, for det er virkelig et skønt sted med LÆKKER mad og sødt personale. Faktisk fejrede jeg nytår i restauranten og jeg giver Martha’s min varmeste anbefaling. Hvis der er tun hot-dog på menuen, så snup den! Restauranten er placeret i  Schöneberg, lige syd for Kreuzberg, men er bestemt turen værd.

Neni: Neni er en del af Hotel Bikini Berlin og er en arabisk/tyrkisk restaurant – maden er udemærket og udsigten fantastisk. Hvis man kun er til en drink og en snack kan jeg anbefale deres bar, Monky Bar, som er på samme etage, og med udsigt til ZOO. (Næste gang vil jeg bo på Hotel Bikini Berlin)

Kaschk: Hyggelig kaffebar, som fungerer som almindelig bar om aftenen. Jeg har kun prøvet deres kaffe, men næste gang vil jeg forbi og prøve deres store udvalg af Mikkeller øl. Rigtig god kaffe og dejlig afslappet stemning.

Grill und schlemmerbuffet: Her kommer jeg altid for at få en shawarma, for det er et af de bedste steder i Berlin (efter min mening). Der er altid mange mennesker, både dag og nat, men der er mulighed for take away, og så ligger det placeret på Rosenthaler Platz.

The Bird: Burgersted med stort B. Charmerende, larmende, travlt og venligt sted med lækre, fedtede burgere, store steaks, kolde fadøl og en ualmindelig god cheesecake, som jeg klemte ned, da fejrede min 30 års fødselsdag på “fuglen” for et par år siden. Der kan være meget travlt, så bestil bord for at være på den sikre side. Der sluttes af med et shot “on the house”, hvilket er god stil i mine øjne.

The Barn: Hvis du er kaffenørd, tenderende til kaffesnob, så er The Barn stedet for dig. Kafferisteri kombineret med en lille café, hvor de sælger god kaffe og meget lækre kager (især gulerodskagen).

Luzia: Hyggelig cocktailbar i Kreuzberg – god stemning, dejlig musik og gode drinks. Et rigtig sted til en drink før eller efter maden. Der kan være rigtig mange mennesker, især i weekenden, så vær klar på at stå tæt med de andre.

Santa Maria: Mexikansk restaurant i Kreuzberg – der kan være meget laaaaaaaang ventetid og stedet er utrolig småt, så medbring tålmodighed. Maden er super god og drinks’ne i top.

CHIPPS: Dejlig café med god morgenmad – både vafler og avocado-toast kan anbefales. Næste gang må jeg prøve deres aftenkort. Der kan være rigtig travlt, men ofte går det hurtigt med at få et bord.

Cookies Cream: Vegetarisk restaurant, som ligger godt gemt inde i en baggård, og der skal ringes på døren for at komme ind. Rigtig lækker, velsmagende mad til få penge.

Gipfeltreffen: Jeg havde min bedste morgenmads-oplevelse på Gipfeltreffen i Kreuzberg. Fantastisk gode croissanter, pandekager og kaffe!

Melbourne Canteen: En rigtig hyggelig café med rigtig god morgenmad – jeg kan især anbefale deres surdejsbrød med avocado og lime.

Markt halle neun: Kan sammenlignes med Torvehallerne i København, dog knap så “pænt”. Hallen er fyldt med små producenter, som sælger deres lokale varer. Mulighed for både kaffe, pandekager, vin, tapas, ost osv.

Solar: Jeg anbefaler primært dette sted på grund af deres skønne udsigt, men de serverer også god mad til rimelig priser eller man kan nøjes med en god gin/tonic i loungebaren højt oppe over Berlin. Solar ligger godt gemt og indgangen findes i en baggård, hvor man skal med elevator til 16. etage.

White Trash: Et meget specielt sted, som både er en restaurant, club og et tattostudie. Udefra ligner det allermest en kinesisk restaurant, men det er noget helt andet indenfor. Et afslappet sted med afslappet mad og gode øl – ofte er der live musik, som bestemt kan anbefales.

Onkel Ho: Asiastisk spisested med hurtig betjening, spændende cocktails og meget stærk mad. Dagens menu varierer, men der er noget for enhver smag. Bordbestilling er ikke nødvendigt.

Schneeweiss: Som navnet antyder, så er denne restaurant hvid som sne. Indretningen er utrolig smuk og deres alpekøkken er fantastisk. Bordbestilling er nødvendigt.

Habibi: Hvis man er til dürum, falafel, humus og andre libanesiske lækkerier, så smut forbi Habibi og spis frokost. Der kan være kø, men de laver altså en edderlåsme’ en god falafel, så det er turen værd.

District Mot: Indendørs gadekøkken fra Saigon. Rigtig fin restaurant, som er udsmykket på flotteste vis, så man næsten tror, at man befinder sig i en vietnamesisk gade. Der er masser at vælge imellem, og retterne er perfekte til at dele – prisen er mere end rimelig.

Transit: Hurtig, billig og udemærket asiatisk mad, som kan fåes i både Mitte og Friedrichshain. Der er samme menukort til både frokost og aften og bordbestilling er ikke nødvendigt. The’en “against cold” er super og har reddet mig fra en lurende forkølelse flere gange.

Sankt Oberholz: En af mine favorit caféer i Berlin – umiddelbart tror man det er en læsesal, da caféen er altid fyldt med arbejdende mennesker, som sidder med telefoner, iPads, hørebøffer og computere – dette er nok på grund af deres super hurtige wifi og deres kaffe, kager og salater. Oberholz kan lidt af hvert, så tag derhen for at spise morgenmad, frokost, drikke drinks eller bare for at surfe løs 🙂

KaDeWe: Hvis man besøger Berlin og ikke har været i KaDeWe, skal man klart smutte derind og tage elevatoren op på øverste etage, hvor der åbner sig en gastronomisk verden uden lige. Der findes ALT og jeg mener ALT! Der er mulighed for at sætte sig rundt omkring og nyde en pølse, fadøl, kager, kaffe, skaldyr, tapas, vin og meget, meget mere.

{ OPLEVELSER }

Flohmarkt am Mauerpark: Loppemarkedet i Mauerpark er ikke et spisested, men jeg anbefaler det alligevel, for man kan nemlig sagtens spise der. Men man kan også få tilfredsstillet sin indre loppe, for markedet er gigantisk og tætpakket med mennesker. Der er marked hver søndag og det trækker en del mennesker til, så gælder om at væbne dig med tålmodighed. Når man får nok af menneskemængden, kan man gå en tur i parken, som egentlig er rimelig hærget, men på den fede måde 🙂 Inden muren blev bygget var Mauerpark en station, men den blev ødelagt og aldrig genopbygget. I dag bærer parken præg af ikke at være blevet vedligeholdt, men den er nu stadig meget charmerende og der er mulighed for at gå langs rester af muren, som nu er fyldt med graffiti. Køb f.eks. en god øko pølse eller en dürum med falafel og halloumi på markedet og nyd den i parken på en solskinsplet.

Berliner unterwelten: Hvis jeg skal fremhæve en attraktion i Berlin, så må det være Unterwelten. Her er der nemlig mulighed for at opleve en meget autentisk underverden – en uhyggelig intakt bunker, som gemmer på skræmmende og fascinerende historier fra 2. verdenskrig. Jeg var med på en tur (tur 1) med dansk guide, som gjorde historien og rundturen super interessant.

Olympia stadion: Berlins olympiske stadion viser sig at være yderst tilgængelig – 7€ og den olympiske by er din, hvis ellers det lokale hold ikke spiller hjemme. Egentlig var det min mand, som gerne ville besøge stedet, men faktisk endte jeg også med at finde det ret imponerende.

Tempelhofer Freiheit: Nogenlunde midt i Berlin finder man en træløs mega-park, som i virkeligheden er en nedlagt lufthavn. Parken/landingsbanerne bliver nu brugt til cykling, rulleskøjtning, kite-surfing og meget andet. Derudover er der midt i det hele en stor urban have, hvor der bl.a dyrkes urter, grøntsager og avles bier.

Hotel Mani: Dejligt hotel med fine, små værelser – hotellet ligger helt perfekt på Rosenthaler Platz og personalet er utrolig venligt.

Jeg håber I kan bruge min guide til Berlin, og hvis I kender nogle gode steder, så sig endelig til, så jeg kan få opdateret min guide.

10 tanker om "Guide til Berlin"

  1. Ninna

    Sikke en fantastisk guide til dejlige Berlin. Jeg skal afsted i starten af maj – og jeg skal helt sikkert aflægge et par af de anbefalede steder et besøg 🙂

    Reply
  2. Heidi Kronvold

    Årh nu kan jeg slet ikke vente, til vi skal til Berlin igen. Vi plejer at være der i maraton weekenden eller i en ferie. Det er bare den dejligste by med masser af muligheder for lækkert mad og lige så lækre oplevelser. Jeg tænker, vi skal prøve et par af dine anbefalinger næste gang.

    Reply
  3. Nanna Frank

    For to år siden tog min storesøster og jeg på forlænget tøseweekend i Berlin, hvor vi besøgte Sauvage. Nu ved jeg ikke, hvordan den ser ud om dagen, men på sådan en kold januar-aften trådte vi ind i den hyggeligste restaurant jeg nogensinde har besøgt! Der var ingen elektroniske lys – hele restauranten var oplyst af stearinlys, så vi sad sådan lidt i halvmørket og nød voldsom lækker mad til en så fornuftig pris! Jeg vil anbefale den restaurant til enhver. Og husk endelig at gå en tur på toilettet. Det er lige før det er hyggeligere end selve restauranten ;-).
    Næste gang du skal til Berlin, så gør dig selv den tjeneste at spise aftensmad derinde! Du vil ikke fortryde det!!

    Reply
  4. Johanne

    Nu sidder jeg lige her i Berlin og keder mig en lille smule (hvordan er det muligt?), så jeg tænkte lige, jeg ville tjekke din guide (igen)! Jeg tror, jeg skal forbi Grill und schlemmerbuffet for at få en shawarma til frokost 🙂
    Jeg bor næsten lige ved siden af en Spreegold og har ofte kigget på morgenmadskortet, så det lyder som om, det skal afprøves, inden mit halve år er slut hernede!

    Næste gang du kommer forbi, så smut forbi Zeit für Brot ved Rosa-Luxemburg-Platz og snup en kanelsnegl! De er vanvittigt lækre! Varianterne med æble/kanel og mørk chokolade er helt fantastiske!

    Reply
    1. Ditte Ingemann

      Tak for tippet, Johanne – det sted kender jeg ikke, men må forbi næste gang jeg er i Berlin.

      Reply
  5. Regitze

    Super fed guide! Jeg bor hernede og vil helt sikkert gøre brug af dine tips!
    Anden sidste billede af to tallerkener med toastbrød, æg og bacon, hvilken restaurant eller café er det? 🙂

    Reply
  6. Dorthe Mikkelsen

    Tak for en super guide 🙂 Elsker Berlin!!!
    Jeg så du fejrede nytår i Berlin. Har du nogle gode tips? Jeg og min familie – to voksne og to drenge på hhv. 15 og 19- skal fejre nytåret dernede i år. Vi vil gerne ud at spise godt og derefter opleve festlighederne ved Brandenburger Tor. Vi skal bo i Prenzlauerbergområdet.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *