The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Rejser

Guide til Göteborg

af Ditte Ingemann 17. juli 2016

IMG_1917_

Jeg er netop hjemvendt efter 5 dage i Göteborg, og en del af jer har spurgt efter en guide til byen, så den kommer lige her. Jeg har været i Göteborg én gang før, kun nogle få timer, men jeg fik en virkelig god fornemmelse af byen, og havde lyst til at udforske den endnu mere. Göteborg er Sveriges 2. største by og har utrolig meget at byde på, både i forhold til oplevelser, kultur og mad, og så er Göteborg kun en “smuttur” fra København. 

Jeg har samlet nogle af mine bedste anbefalinger i bunden af dette indlæg, og husk endelig at skrive en kommentar, hvis du har andre gode tips og anbefalinger til Göteborg.

IMG_1923_

IMG_1791_

IMG_1748_

IMG_1854_

IMG_1750_

P7140465_

P7130434_

IMG_1876_

IMG_1816_

IMG_1795_

IMG_1896_

IMG_1829-2_

IMG_1858-2_

P7110267_

IMG_1803_

IMG_1913_

IMG_1842_

{ GUIDE TIL GÖTEBORG }

Falkenberg Strandbad: Vi startede vores tur med en enkelt overnatning på Falkenberg Strandbad, som ligger på vejen til Göteborg. Falkenberg er et idylisk hotel og spa, hvor man ikke kan lave ret meget andet end af slappe af. Desværre var vejret rigtig dårligt, så vi fik ikke brugt stranden eller badet i havet, men i stedet slappede vi af indenfor og brugte spa-området, og spiste en dejlig middag i en af restauranterne.

Hotel Pigalle: Dette hotel er nok et af de fineste hoteller jeg har boet på. Det er én af Göteborgs ældste bygninger, som nu er bygget om til hotel á la Paris i 1920’erne. Hele hotellet er super gennemført, og alle værelserne er designet forskelligt, og byder på mange finurligheder. Receptionen fungerer også som bar, hvor det er muligt at sidde og arbejde, eller drikke en drink og spise lidt charcuteri. Her er også gratis te og Nespressokaffe, hvilket jo altid er et plus i min bog. Vi boede i et af de større værelser, som naturligvis også var fulstændig gennemført – det eneste jeg kunne sætte en finger på, var en smule støj fra gaden (sporvogne), da hotellet ligger meget centralt, og kun 2-3 minutter fra centralstationen. Morgenmad er inkluderet og den er virkelig lækker med alverdens gode sager og kan nydes udenfor på den fine tagterrasse. (og hotellet er faktisk rimelig ift. pris pr. nat)

Restaurang Atelier: Restauranten er en del af Hotel Pigalle og er placeret øverst på hotellet med en stor tagterrasse, som også fungerer som bar. Selvom man ikke bor på Pigalle kan jeg virkelig anbefale restauranten – udover at stedet er super smukt er maden rigtig velsmagende. Til forret fik jeg rødbeder fra Gotland med gedeost fra Skåne, og til hovedret fik jeg fisk med agurk og peberrodscreme sammen med en rigtig god lokal øl.

Bellora: Hotel Bellora er både hotel og restaurant i et. Vi spiste frokost her, og kunne sidde ude og nyde det gode vejr. Jeg fik en god italiensk tomatsalat med urter og brød, og min mand fik en dejlig pizza med oliven og sardiner. Priserne for en frokostret ligger mellem 100-150 svenske kroner.

The Green Room: Vegetarisk restaurant, der ligger inde i forlystelsesparken Liseberg. Jeg er normalt ikke fan af buffet, men lige præcis denne buffet var super lækker og med masser af valgmuligheder – der er både varme og kolde retter, salater og mere børnevenlige retter. Selve Liseberg er også et besøg værd, og i den forbindelse er The Green Room nok det mest spændende sted at spise i parken.

Brasserie Lipp: Dette sted ligger på en stribe af masser af restauranter og hoteller, men det skiller sig alligevel ret meget ud. Restauranten er nyrenoveret og virkelig smuk med franske vibes. Jeg fik en delikat tun-salat til forret og min hovedret var en stor sommersalat med grillet halloumi, hampefrø, spirer og granatæble – min mand gik naturligvis efter steak frites.

Tranquilo: Der er stor tradition for at spise frokost ude i Sverige og derfor koster det heller ikke alverden. Vi fik frokost på Tranquilo, som laver sydamerikansk mad, og kun har nogle få frokostretter at vælge imellem. Jeg fik en lun salat med hvide bønner, spinat, tomater og stegt feta, og min mand fik de lækreste fritter af søde kartofler. Næste gang vil jeg dog spise aftensmad her i stedet og prøve deres tacos.

Barabicu: Her spiste vi turens sidste måltid og det var super lækkert, igen sydamerikansk inspireret mad. Rigtig fed og afslappet stemning med venligt personale. Jeg startede med en ceviche på hvid fisk, og til hovedret fik jeg grillet tun med forskellige grøntsager. Jeg delte en lyserød cocktail med min mand, men burde nok have bestilt en for mig selv, for de er virkelig gode. Hvis vejret er godt har de en stor træ-terrasse, som ligger ud til en kanal – næste gang vil jeg sidde i solen og nyde en lyserød cocktail.

Viktors Kaffe: Jeg er altid på udkig efter god kaffe og det kan man finde på Viktors kaffe. Det er et lille, hyggeligt sted med god kaffe, kage og sandwich.

Kale’i Kaffe: Hyggelig kaffebar, som er udnævnt til årets kaffebar i White Guide 2016. Man kan spise frokost her, men det prøvede jeg desværre ikke, men kiggede langt efter de lækre salater og avocadomadder, som blev serveret rundt om i caféen.

da Matteo: Dette kaffested findes flere steder i Göteborg, og de laver rigtig god kaffe, og har også masser af lækkert brød (kanelbullar med surdej), kager og lette frokostretter. Det perfekte sted at pit-stoppe når kaffetørsten melder sig. Hvis du besøger kaffebaren på Vallgatan, så vil du også finde masser af fede butikker og foodtrucks inde i en hyggelig gård, hvor du også kan nyde din kaffe.

Alkemisten Kaffebar: Super hyggelig kaffebar, som ligger en smule udenfor byen. De laver rigtig god kaffe og har også lækkert morgenbrød. Kan anbefales, hvis man kommer på disse kanter.

Guide til Göteborg was last modified: maj 25th, 2017 by Ditte Ingemann
2 kommentarer
4
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Jeg elsker ost!
næste
Sommersalater fra Go’morgen DK

Mere af det samme

Postkort fra Grækenland

7. september 2014

Mit Malmø

22. december 2011

Guide til København ♡

13. marts 2014

Guide til Mexico / 2.0 (Isla Holbox...

30. oktober 2016

Magiske Marrakech

12. februar 2017

Stegte madbananer

11. marts 2016

Pragtfulde Prag

13. juni 2011

Guide til Marrakech

14. oktober 2017

Buenos dias

15. juni 2013

Tour de Thy med Opel Crossland X

25. september 2017

2 kommentarer

Birgit Mathiesen 17. juli 2016 at 19:18

Hvis man ikke har været i Gøteborg..
Ja så SkAl man da til Gøteborg.. efter at have set og læst din smukke guide :)
Wow tænker jeg bare :o)
Rigtig god sommer..
Og igen 1000 tak for vidunderlige billeder og skønne input :))

Svar
Pernille Myers 30. april 2019 at 12:13

Tak for en god guide, glæder mig max til alle de skønne spiseoplevelser, der venter i Göteborg til juni :-)

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen