The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Rejser

Guide til Mallorca

af Ditte Ingemann 14. juni 2015

m-0

Det føles allerede som uendelig lang tid siden jeg kom hjem fra Mallorca og jeg kunne sagtens tage en omgang mere på den smukke ø. Jeg har været på Mallorca én gang før og jeg er så heldig at have en mand, som kender øen ret godt, så jeg har min helt egen personlige guide. Hvis man har en idé om at Mallorca er lig med grisefest, fadøl og fulde turister, ja, så tager man helt fejl – for Mallorca er en fuldstændig fantastisk ø med smuk natur, flotte strande, lækker mad og et skønt klima. Jeg er helt forelsket i øen, og derfor har jeg samlet nogle af mine anbefalinger i bunden af indlægget, og skulle nogen af jer have nogle tips/steder/oplevelser at tilføje, så skriv dem endelig i kommentarfeltet. Vi tilbragte 14 dage på øen og boede ca. 20 minutter udenfor Palma og havde en bil alle dagene, hvilket jeg bestemt kan anbefale, da det ellers kan være besværligt at komme rundt. Vi lejede en bil igennem dette selskab, og det var både nemt, billigt og uden de sædvanlige “skjulte” udgifter. 

m-22

m-3

m-5

unnamed-3

m-14

_P5120662

m-12

m-1

IS

m-21

m-11

mallorca

m-7

m-9

m-17

m-10

m-13

unnamed-2

m-20

m-19

m-6

m-24

m-16

m-8

m-23

m-15

m-18

mallorca-1

Fibonacci: Bageri/kaffebar i Palma med et stort udvalg af kager, brød og sandwich. Butikken findes flere steder i Palma og er et fint pit-stop til kaffe eller frokost.

Canatoneta: Dette sted var feriens højdepunkt på madfronten. Canatoneta ligger lidt nord for Inca og jeg vil anbefale at have en bil for at komme dertil. Restauranten ligger i en lille, bitte by et sted hvor man ikke forventer at finde en restaurant. Stedet ejes af to søstre, og maden er lavet af lokale, økologiske råvarer, som dyrkes i familiens haver og de har skøn naturvin, som også produceres på øen. Der skal bookes bord på forhånd og man skal være opmærksom på, at de kun har en 6-retters menu, som alle får.

Duke: Lille restaurant i Palma med god, frisk mad (asiatisk inspireret) og en skøn stemning – jeg fik feriens bedste måltid her;  en RAW salat med sprød and og peanuts. Det kan være en god idé at booke bord.

Wasabi: Måske er det ikke sushi, som man spiser allermest af på Mallorca, men skulle lysten melde sig, kan jeg bestemt anbefale dette sted.

OMBU: Stedet er måske en smule turistet (ligger tæt ved katedralen), men vi fik stadig nogle rigtig gode tapas her og rigtig god betjening. Prøv deres sprøde skinke :-)

La Molienda: Skøn kaffebar i Palma med øens bedste kaffe :-) De serverer også morgenmad, frokost  og kager.

Ziva: RAW cafe med juice, kaffe, kager, salater, snacks og andre sunde lækkerier. Du kan både tage maden med, eller spise den i den lille café.

Patron Lunares: Hipt sted med gode drinks og mexi-inspireret mad – restauranten er placeret i et rigtig hyggeligt område, hvor der er masser af barer, små butikker og restauranter.

Tast: Travl tapasbar i Palma – det kan være en god idé at reservere plads, og ellers har de pladser i baren, som hurtigt bliver udskiftet. De har både en tag-selv-system, men også mulighed for at bestille tapas fra deres traditionelle menukort.

Bar Flexas: Jeg nåede aldrig at spise tapas på Bar Flexas, men jeg har fået stedet anbefalet – jeg gik forbi baren og det så utrolig hyggeligt ud, så det er på listen til næste gang.

Loveeat: Hvis du er til helsekostbutikker, som mig, så kan du finde masser af gode sager i denne lille butik – friske råvarer, energibarer, kokosolie, mandelmælk og meget andet.

Flor de Sal d’Estrenc: Hvis du kommer på disse kanter (sydøst), så slå et smut forbi denne saltfabrik, som også har en skøn, lille butik, hvor man kan købe olie, salt, krydderier m.m – man kan også nyde en god kop kaffe og en kage i deres hyggelige gårdhave.

Som jeg tidligere skrev, så kan jeg virkelig anbefale at leje en bil på Mallorca for faktisk er øen rig på både smukke laguner og bjerge, som er relevativt nemme at komme til. Hele vestkysten er bjergrig og her findes nogle smukke, små byer som fx. Deia, Sóller og Valldemossa, samt en masse smukke udsigtspunkter. Fra Port de Sóller kan man tage en sejltur op ad vestkysten mod Sa Calobra/Torrent de Pareis, som er et smukt område i bunden af øens største kløft. Det kan i øvrigt anbefales at køre til Sa Calobra, da vejen dertil ned ad bjerget er en af Europas flotteste strækninger. Længere mod nord byder turen til Cap Formentor på nogle fantastiske udsigter.

Hvis du bor i nærheden af Palma kan det anbefales at køre en tur forbi Roxy beachbar i Portals Nous, hvor man kan nyde en drink eller frokost i den lille bar lige ud til vandet. Længere sydpå finder du en smuk strand ved Portals Vells – en lille strand i en idyllisk lagune.

Nogle af de smukkeste strande på øen findes på østkysten, specielt er jeg vild med Caló des Moro. Herfra ligger de smukke strande på en snor op ad kysten.

Guide til Mallorca was last modified: august 25th, 2015 by Ditte Ingemann
43 kommentarer
5
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Farverigt festmåltid
næste
1. th

Mere af det samme

Guide til Island

12. maj 2014

Guide til Kreta

22. september 2014

Guide til Mexico / 3.0 (TULUM)

1. januar 2017

Min Berliner-guide

4. januar 2014

Guide til Malmø

3. november 2015

Guide til New York

7. december 2016

Guide til Rom

12. marts 2013

Guide til København ♡

13. marts 2014

Tour de Thy med Opel Crossland X

25. september 2017

Mini-guide til Edinburgh

31. maj 2014

43 kommentarer

Ronja 14. juni 2015 at 11:35

Unfortunately I was there 2 weeks ago :-) But your travel guides are always pretty cool and helpful :-) If you want to, you could check out my Mallorca video :-) https://www.youtube.com/watch?v=VW_nvT-YYF0

Have a nice day!
Ronja

Svar
Ditte Ingemann 14. juni 2015 at 12:07

Really cool video – thanks for sharing!

Svar
Lotte Kjær Damsgaard 14. juni 2015 at 11:39

Virkelig LÆKKER guide! Må jeg spørge, hvor og hvordan I boede?
/Lotte

Svar
Ditte Ingemann 14. juni 2015 at 12:08

Vi boede i en lille by tæt ved Palma, Santa Ponsa og havde booket et hotel (ikke et sted jeg vil anbefale) – næste gang vil jeg nok gå efter et lille hotel i Palma eller leje et hus et sted i bjergene :-)

Svar
Stine 14. juni 2015 at 12:35

Tak for smukke smukke billeder! Må jeg spørge hvordan I rejste? Altså med hvem? Mvh Stine

Svar
Ditte Ingemann 14. juni 2015 at 12:37

Vi bookede hotel gennem Hotels.com og bestilte fly gennem SAS :-)

Svar
Sena Bakiral 14. juni 2015 at 13:04

Tak for de virkelig smukke billeder :-) Jeg blev lige sendt tilbage til den dejlige ø, som jeg besøgte for første gang sidste år. Du har så meget ret – Mallorca er meget andet end grisefest og jeg blev faktisk selv overrasket over hvor lækkert og flot øen er :-) Jeg skal helt sikkert derhen igen, og skal måske prøve at bo tættere på Palma næste gang :-)

Svar
Ditte Ingemann 14. juni 2015 at 19:29

Ja, Mallorca er virkelig bare et skønt sted :-)

Svar
Tanja Maria Laursen 14. juni 2015 at 19:27

Du er så sej, Ditte! Det er så fedt at se, at I kommer meget ud at rejse!
Jeg er vild med dine rejseguides med tips til lækkerier!

Keep up the good work!

Kh,
Tanja

Svar
Ditte Ingemann 14. juni 2015 at 19:31

Dejligt du kan lide mine rejseguides og tak fordi du læser med :-)

Svar
Ditte Blog 16. juni 2015 at 11:32

Tusind tak for den fine guide. Den fik mig til at bestille flybilletter til Mallorca med det samme. Min kæreste og jeg har ellers været meget i tvivl om hvor sommerferien skulle gå hen i år.
Nu mangler vi bare et hotel. Vi vil helst bo så tæt på en god badestrand som muligt, også selvom det betyder vi får længere til Palma centrum, har du et godt tip til hvilket område vi så skal vælge? :-)

Svar
Ditte Ingemann 16. juni 2015 at 19:58

Hvor skønt – I kan godt glæde jer. Jeg synes det er rigtig svært at vælge hotel og område – vi boede i en lille ferieby, Santa Ponsa, ca. 20 minutter udenfor Palma. Der er fine strande, men selve byen er kedelig. Det kommer også an på om I har børn, eller er til fest og farver… eller ro og fred :-)

Svar
Diana 16. juni 2015 at 18:43

Tak for et godt indlæg. Kan du anbefale autos cano, som jeg kan se i brugte? Jeg skal selv til Mallorca og vil gerne leje bil, så håber på lidt gode råd :-) MVH Diana

Svar
Ditte Ingemann 16. juni 2015 at 19:04

Ja, helt sikkert :-) God tur til dig.

Svar
Annemette 17. juni 2015 at 15:53

Smukke smukke billeder! Man får helt lyst til en ferie på Mallorca ;-)

Svar
Ditte Ingemann 17. juni 2015 at 18:33

God idé – kan bestemt anbefales.

Svar
Rasmus 17. juni 2015 at 18:16

Skal man til Mallorca, skal man også spise Mallorcinsk – Celler Sa Premsa og Meson Ca’n Pedro kan varmt anbefales!

Svar
Ditte Ingemann 17. juni 2015 at 18:33

Jep, kender godt Celler Sa Premsa… :-)

Svar
Thea 21. juni 2015 at 19:25

Hej :) hvad hedder den fine restaurant der ligger ude på den lille “ø” ? Kan ikke se hvad der står på skiltet, men det ser alt for hyggeligt ud

Svar
Ditte Ingemann 22. juni 2015 at 21:45

Jeg ved ikke hvad den hedder, for jeg gik kun forbi og tog et billede :-)

Svar
Anne Lise 28. juni 2015 at 20:34

Sidder netop på denne fuldstændig fantastiske ø. Ankom tirsdag morgen og turen går retur på onsdag. Har været her et utal af gange. Kan anbefale en tur til Pollenca og en tur op ad de 365 trappetrin, eller medbring din frokost og kør en tur op på toppen af bjerget ved Randa. Her finder man fuldstændig fred og ro. En udsigt 360 grader rundt der er sindssygt smukt. Der er så mange fantastiske steder, man bliver aldrig færdig med denne ø❤️

Svar
Pia 28. juni 2015 at 21:52

Hej Ditte,

Hvor er det nogle fantastisk smukke billeder – glæder mig nu om muligt endnu mere til at skulle derned til sommer.
Mht. Canatoneta, kan du så fortælle hvilken prisklasse det ligger i?

Svar
Ditte Ingemann 29. juni 2015 at 12:08

Vi betalte 35 euro for en 6-retters menu og vin koster mellem 20-30 euro pr. flaske :-)

Svar
Camilla 30. juni 2015 at 15:15

Det er en skøn guide du har lavet..skal selv afsted til sommer og kan slet ikke vente efter at have set dine mange farverige billeder! …Mange tak for en kanon god guide :)

Svar
Ditte Ingemann 30. juni 2015 at 15:56

Dejligt du kan bruge min guide!

Svar
Helle N. Knudsen 10. juli 2015 at 12:21

Ditte du er simpelthen så sød….:) Tænk at du gad svare tilbage til mig som skrev til dig ud af det BLÅ, fordi jeg gerne lige ville vide lidt om det bil udlejnings firma som du nævner i din guide! Dette firma kan man med garanti godt benytte, vi brugte det for 14 dage siden med stor succes…:)
Tak til dig endnu engang…<3
Knus fra
HELLE

Svar
Ditte Ingemann 11. juli 2015 at 12:01

Dejligt at høre, Helle – jeg er glad for at jeg kunne hjælpe og I havde en god oplevelse :-) Rigtig god sommer til dig.

Svar
Allan Christensen 3. august 2015 at 17:39

SUPER billeder, de virker meget professionelle!

Jeg har også været på Mallorca, og er selvsagt meget glad for øen. Naturen er fantastisk, og jeg kan godt lide at besøge lidt afsidesliggende strande. I år var jeg på Platja de Sa Font Celada oppe nordpå, og sidste år på Calo des Marmols nede på sydøstkysten. Disse kræver dog begge en gåtur på en times tid.

Har man ikke mod på det, så kan jeg helt klart anbefale Es Caragol, som ligger på sydkysten. Kør til fyrtårnet i Ses Salines og parker bilen der. Jeg gik rask til, også tog det ca. 25 minutter. Stranden er ubeskrivelig smuk.

Så er de tips givet videre :-)

Svar
Lene Bertelsen 19. januar 2016 at 13:45

Hej

Tak for en fantastisk blog – som inspirerer på mange måder….
Jeg skal til Mallorca i vinterferien og skal bo i Soller – vi planlægger en tur nordpå og tilbage via Inca om søndagen. Efter at have læst din blog vil jeg gerne overraske min kæreste og booke en middag/sen frokost Canatoneta…. Ikke fordi det betyder så meget, men jeg vil gerne vide hvilket prisleje det ligger i?

Kh. Lene

Svar
Ditte Ingemann 19. januar 2016 at 13:58

Åh, det lyder skønt… Og Canatoneta er klart et besøg værd. Vi betalte 35 euro for en 6-retters menu, og vin koster mellem 20-30 euro pr. flaske :-) God tur!

Svar
Karoline Svinth Juul-Olsen 24. april 2016 at 15:35

Hej Ditte, hvor ligger det sted, hvor du er fotograferet ved en pool? Og ligeledes det andet billede der er taget af en pool? Næste gang, hvis du, som du skriver har lyst til at bo i Palma, så skal du booke hotel Tres. Så lille og fint :-)

Svar
Ditte Ingemann 24. april 2016 at 17:04

Tak for tippet. Vi boede på et hotel i Santa Ponsa, og det var faktisk ikke et specielt godt sted (og jeg kan ikke huske navnet) – byen er en lille ferieby, hvor der ikke sker så meget :-) Håber I finder et godt sted at bo.

Svar
Berit J 9. juli 2016 at 20:19

Hej Ditte, har lige anbefalet din guide til en veninde, der tar til Mallorca her i sommeren,
Kom til at tænke på en skøn restaurant i en lille by, Selva, hvor vi spiste godt, rigtig godt, for tre år siden. Den snakker vi tit om. Så her kommer et link:
http://www.miceli.es

Svar
Regine Skotte 22. august 2016 at 12:57

Hej Ditte!
Jeg skal til Mallorca her i efterårsferie omkring Soller. Derfor så jeg lige din guide. Jeg skal snart investere i et nyt kamera til når jeg rejser. Jeg ville egentligt derfor høre om du kan fortælle mig hvilket kamera du bruger/hvilken linse mm. Det er nogle absurd flotte billeder du tager. På forhånd tak :-)

Svar
Ditte Ingemann 22. august 2016 at 13:00

Tusind tak og rigtig god tur til dig. Jeg bruger et DSLR-kamera, Canon 6D, og skyder primært med 50mm/1.4 objektiv.

Svar
Karoline Svinth 7. september 2016 at 13:13

Kære Ditte, kan du anbefale et meget lækkert morgenmadssted, hvor man kan få lækker, lækker kaffe og andet end kager og croissanter til morgenmad? :-) Det er fantastiske billeder, hvilket kamera er de taget med? Kh Karoline

Svar
Ditte Ingemann 7. september 2016 at 15:14

Jeg kan anbefale Ziva eller La Molienda – begge i Palma :-) Til mine rejsebilleder bruger jeg mest iPhone eller mit Canon 6D! Kh Ditte

Svar
Mikala McCormick 8. juni 2017 at 17:41

Kæren Ditte, Sikke en fantastisk rejse guide – vi skal til Mallorca til August og jeg vil følge alle dine anbefalinger TAK! Glæder mig specielt til Canatoneta. Vi leder efter gode steder at bo – kan du anbefale nogle hoteller – B&B – Airbnb ?? Tak igen. Kærlig hilsen Mikala

Svar
Ditte Ingemann 8. juni 2017 at 21:47

Ahhhh, glæd dig – gid det var mig :-) Vi har altid boet på hoteller, men faktisk ikke nogle, som jeg vil anbefale :-) Men god idé måske at prøve med Airbnb.

Svar
Girl Interrupted 3. august 2017 at 07:10

Mange tak for alle dine fine tips til øen, der virkelig er meget mere end grisefester og dansker koloni. Hvem skulle tro det?! Jeg vil gerne fremhæve Naan, som ligger i Santa Catalina, Palma De Mallorca. Ude fra ligner Naan en træt indisk fast food restaurant, men maden smager himmelsk og formår at kæde alverdens gadekøkkener sammen på smukkeste vis. Bestemt et besøg værd. Der er flere dugfriske anbefalinger at hente her: http://girlinterrupted.dk/guide-til-mallorca/. Måske en eller to af dem vil falde i din smag:-).

Svar
Amanda 11. august 2017 at 19:53

Sikke nogle gode tips! Glæder mig til at udforske øen selv. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om bådturen – hvordan fandt I det? Jeg har googlet og googlet, men det er åbenbart svært

Svar
Simone 4. september 2017 at 12:49

Hej Ditte

Super dejlig guide – jeg har lige to spørgsmål. Du nævner at de har lokal naturvin hos Canatoneta – ved du hvor den er fra? Har prøvet at søge mig frem til naturvin fra Mallorca men kan umiddelbart ikke finde noget :)

Og billedet fra restauranten med flagene i loftet og det skakternet gulv – hvor er det fra?

Bedste hilsner,
Simone

Svar
Maria 20. februar 2018 at 21:10

Hej Ditte,
Hvor er det her billede taget? :-)
Dbh Maria

https://www.thefoodclub.dk/wp-content/uploads/2015/06/m-20.jpg

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012
  • TACO-FEST

    25. februar 2014

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

  • This is my dream breakfast setup  unfortunately my kitchen
  • Best organic citrus fruits from aarstiderne
  • Back in 2017 I worked on a very big book
  • Marrakech memories Hope to visit again this year!
  • 2018 turned out to be the worst year of my
  • Lunch isnt my favorite meal and even though I work
  • I drink quite a few cups of coffee every day
  • One of my go to meals and its also perfect
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen