The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadSalat

Mine 10 bedste vintersalater

af Ditte Ingemann 10. januar 2016

salat-8

Rigtig mange danskere tilrettelægger deres måltider omkring kødet, mens grøntsagerne bliver sekundære og for nogen en sur pligt. Og det er ærgerligt, synes jeg. Jeg elsker grøntsager og bliver mere glad over et bundt smukke radiser end et par nye sko. Grøntsager er fantastiske at bruge i madlavningen, og mulighederne er uendelige. Samtidig er grøntsager supersunde, proppet med næring, kostfibre og vitaminer, der holder dig stærk, slank og vital. Og så smager grøntsager fantastisk, hvis de bliver tilberedt rigtigt.

Jeg har fundet ti af mine mere fyldige vintersalater frem, som kan bruges til enhver anledning og salaterne kan sagtens serveres som tilbehør til kød eller fisk.

salat-7

salat-9

{ Ristede pastinakker med sød tahindressing }
Tilbehør til 4 personer – Opskrift fra MIT GRØNNE KØKKEN

Til denne ret kan du også bruge persillerødder, søde kartofler eller gulerødder – du kan også mixe forskellige typer af rodfrugter. De ristede pastinakker passer rigtig godt til lamme- eller oksekød.

6 pastinakker
2 spsk smør
salt

Dressing:
2 spsk tahin
1 spsk ahornsirup
ca. 3-4 spsk vand
1 tsk stødt spidskommen
salt

Topping:
Kernerne fra 1 granatæble
4 stilke mynte

Skræl pastinakkerne og skær dem ud i små stave. Varm smør op i en pande og steg pastinakkerne i ca. 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne og stadig har en smule bid.

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Hvis dressingen er for tyk, så tilsæt en smule mere vand.

Fordel de ristede pastinakker på et fad og fordel dressingen henover. Drys med granatæblekerner og finthakkede mynteblade.

salat-2

{ Farverig salat to-go }
1 person

Salaten kan enten laves i et syltetøjsglas eller i en madkasse, hvis den skal bruges til madpakke og ellers serveres den som en almindelig salat i en skål.

1 håndfuld babyspinat
50 g kogte, sorte bønner
35 g gedefeta
1 gulerod
6 semi-dried tomater

Dressing:
1 spsk olivenolie
ca. 1 tsk stødt chili eller chilisauce
ca. 5 g fintrevet ingefær
havsalt og limesaft

Skyl spinaten grundigt og dyp den tør. Læg spinaten i bunden og fordel bønnerne henover. Smuld feta henover. Skær gulerod og semi-dried tomater i små tern, og kom det over salaten.
Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og smag den til med salt og limesaft – justér med mere chili, hvis du ønsker en stærkere dressing. Inden servering hældes dressingen over salaten.

salat-12

{ Salat med rosenkål, quinoa og vaniljedressing }
Tilbehør til 4 personer – Opskrift fra Politiken

2 dl hvid quinoa
350 g rosenkål
75 g valnødder
2 håndfulde bredbladet persille
1 granatæble

Dressing:
4 spsk olivenolie
saft fra ½ citron
korn fra 1 vaniljestang
salt og peber

Kog quinoaen efter anvisning på pakken og lad den derefter køle af. Rengør rosenkålene – fjern de yderste blade og snit kålen rigtig fint – brug evt. en foodprocessor. Bland quinoa og rosenkål sammen i en skål.
Hak valnødder og persille groft, og kom dem i salaten sammen med kernerne fra granatæblet.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Vend dressingen godt rundt i salaten. Vil du lave salaten i god tid, så vent med at tilsætte valnødderne, da de ellers bliver bløde.

TIP: For at undgå at få den røde saft fra granatæblet på tøjet eller i hele køkkenet, så halver granatæblet, og kom det i en stor skål med vand. Vrid kernerne fri under vandet og sigt derefter kerner.

salat-10

{ Kål-cæsarsalat }
Tilbehør til 4 personer – opskrift fra MIT GRØNNE KØKKEN

Cæsarsalat er en klassisker på salatkortet. Her i en grovere, sundere udgave. Ønsker du en fyldigere, mere mættende salat, så tilsæt kylling.

Ingredienser:
4-5 stilke grønkål
4-5 stilke palmekål
2 avocadoer
25 g parmesan

Brødcroutoner:
2-3 skiver surdejsbrød
olivenolie til stegning

Dressing:
2 æggeblommer
1 tsk grov sennep
4-5 spsk olivenolie
saft fra ½ citron
skal fra 1 økologisk citron
1 fed hvidløg, revet
2 spsk parmesan, revet
salt og peber

Rengør kålbladene, fjern stokkene, og hak kålen i små stykker. Skær avocadoerne ud i skiver eller små tern, og bland det med kål, og parmesan i flager.

Skær brødet ud i små tern og steg dem på en varm pande i olie indtil de bliver sprøde og gyldne. Tag brødcroutonerne af panden og drys med salt.

Pisk ingredienserne til dressingen godt sammen, og smag den til. Vend dressingen i salaten, og top med de sprøde brødcroutoner til sidst.

salat-11

{ Grønkålssalat med jordskokker og ristet boghvede }
Tilbehør til 4 personer – opskrift fra Politiken

Boghvede har intet med hvede at gøre, men er faktisk et lille frø, og har en god nøddeagtig smag. Hel boghvede kan købes i større supermarkeder eller i helsekostbutikker. Kan du ikke skaffe boghvede, så kan du nøjes med at bruge hasselnødder til salaten.

100 g grønkål
200 g jordskokker
2 mandariner/clementiner
3 spsk hasselnødder
2 spsk hel boghvede

Dressing:
saft fra 1 mandarin/clementin
3 spsk olivenolie
salt og peber

Rens grønkålen grundigt og fjern de grove stokke. Hak kålen i meget små stykker. Skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Skræl mandarinerne og skær dem ud i små tern.
Rist hasselnødderne på en tør, varm pande indtil nødderne bliver gyldne og skallen løsner sig. Lad nødderne køle en smule af inden skallen “nuldres” af – hak nødderne groft. Rist boghvede på en tør, varm pande indtil de små frø får en smule farve.

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Vend dressingen godt rundt i salaten og drys med ristet boghvede og nødder inden servering.

salat-3

{ Kål med sesamdressing }
Tilbehør til 4 personer

2 dl perlespelt
350 g kål, fx spidskål, hvidkål el. rødkål
6 radiser, fintsnittede

Dressing:
30 g skyr
25 g mayonnaise
2 spsk mørk sesamolie
1-2 spsk æblecidereddike
2 tsk sesamfrø
salt og peber

Kog perlespelten efter anvisning på pakken og lad den køle af. Skær kål i rigtig tynde strimler og bland det med spelt og radiser.

Rør ingredienser til dressingen godt sammen, smag til og vend dressingen godt rundt i salaten.

Tip: Hvis du har en rest tilbage er salaten også rigtig god til madpakken dagen efter.

salat-5

{ Kikærtesalat med bagte tomater}
Tilbehør til 4 personer

2 dl tørrede kikærter
250 g cherrytomater
1 spsk olivenolie
1 bdt kruspersille
1 rødløg
100 g feta
12-24 sorte oliven
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
salt og peber

Stil kikærterne i blød i ca. 8-10 timer. Skyl dem, og kog dem i letsaltet vand i ca. 45 minutter, eller indtil de er møre. Dræn vandet fra, skyl dem, og lad dem køle af i en sigte.

Kom hele cherrytomater i et ildfast fad sammen med olie, bag dem ved 150 grader i ca. 1 time, og lad dem køle af.

Hak persille og rødløg fint, og bland det sammen med de afkølede kikærter. Smuldr feta over, og pynt med oliven og bagte tomater. Hæld til sidst olivenolie og citronsaft over salaten, vend det hele rundt, og smag til.

salat-4

{ Nudelsalat med asiatisk pesto }
Tilbehør til 4 personer

Nudelsalaten passer godt til et stykke grillet eller stegt fisk, men kan også sagtens bruges som en selvstændig frokostret. Thai basilikum kan købes i asiastiske supermarkeder eller hos velassorterede grønthandlere. Ønsker du en lettere og mere grøn salat, så kan du skifte nudlerne ud med “nudler” lavet af squash, som er lavet på en spiralizer.

Pesto:
1 bdt koriander
1 bdt thai basilikum
2 spsk saltede cashewnødder
2-3 spsk olie

180 g boghvedenudler
½ savojkål
3 gulerødder

Kom alle ingredienserne til pestoen i en blender, og blend, indtil den har en ensartet konsistens. Smag pestoen til med salt.

Kog nudlerne i letsaltet vand i ca. 5 minutter, dræn dem i en sigte, og lad dem køle en smule af. Skær imens savoykålen i tynde strimler. Skræl og skær gulerødderne i tynde stave.

Bland nudlerne med pestoen, og vend kål og gulerødder i. Salaten kan sagtens spises med det samme eller stå på køl nogle timer inden servering.

salat-1

{ Broccolisalat med sesamdressing }
Tilbehør til 4 personer

1 stort broccoli
2 små æbler
1 rødløg
2 spsk sesamfrø, ristede

Dressing:
6 spsk skyr
4 spsk mayonnaise
1-2 tsk mørk sesamolie
havsalt

Skær broccoli ud i små buketter og blanchér dem i letsaltet i ca. 2 minutter – broccoli’en skal være sprød og knasende, så giv det endelig ikke for meget. Skyl broccoli i kold vand og dræn det. Skær æblerne ud i små tern og hak rødløget fint – vend det sammen med broccoli og ristede sesamfrø.

Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og smag til. Vend dressingen godt rundt i salaten og server den evt. med et stykke svinekød.

salat-6

{ Sellerisalat med mandler }
Tilbehør til 4 personer

1 knoldselleri
4 spsk mandler
2 tsk tørret ramsløg, brug evt. hvidløg i stedet
4-6 stængler frisk citrontimian
saft fra ½ citron
4 spsk olivenolie
salt og peber

Skræl og riv knoldsellerien groft på en foodprocessor med rivejern – pas på ikke at rive sellerien for fint, for så vil det blot falde sammen i ovnen og ikke have bid. Kom det i en bradepande sammen med mandler, ramsløg og timian. Vend det hele godt rundt sammen med citronsaft, olie, salt og peber. Bag det ved 200 grader i ca. 20 minutter, eller indtil det bliver lysebrunt. Rør gerne i det undervejs. Salaten kan både serveres lun eller kold.

*****************
Pssst: Vil du gerne spise flere grøntsager? Så er min kogebog “MIT GRØNNE KØKKEN“ måske noget for dig. I bogen finder du 80 velsmagende, vegetariske retter med det grønne som omdrejningspunkt. Glæd dig til klassiske salater, lune salater, skønne supper, varme retter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om grøn morgenmad. Fokus er grøntsager, velsmag og sundhed, og der er noget for enhver smag i bogen, og deruover er opskrifterne nemme at gå til. Bogen er også fyldt med gode tips til, hvordan du på en overskuelig måde kan få spist mere grønt i hverdagen – der er en guide til hvilke type kød og fisk retterne passer godt til og en sæsonguide, så du nemt kan se, hvornår hvilke grøntsager er i sæson.

Mine 10 bedste vintersalater was last modified: maj 25th, 2017 by Ditte Ingemann
11 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Et nyt år
næste
Vind bogen Uden smør og fløde

Mere af det samme

Royale romanesco

10. juli 2011

Fredagsfisk

3. juli 2011

5 farverige salater

5. maj 2016

Quinoa-deller

15. juni 2014

Rød “risotto”

16. oktober 2012

TACO-FEST

25. februar 2014

Grøn Mandag / Auberginesalat med figner

12. september 2016

Ærtesuppe med broccoli

30. oktober 2014

Mine 10 bedste salater

27. april 2014

Grillede aubergineruller

2. juli 2017

11 kommentarer

Line 11. januar 2016 at 09:41

Det er altid en fornøjelse at læse din blog. Smukke billede :-)

Svar
Ditte Ingemann 11. januar 2016 at 10:19

Tusind tak, Line :-)

Svar
Karin 12. januar 2016 at 15:33

Jeg har netop fået fingrene i “Det Grønne Køkken”. Hold da op, jeg er imponeret – og mest af alt – inspireret til at få flere grøntsager i hverdagen. Kæmpe ros herfra :-)

Svar
Ditte Ingemann 12. januar 2016 at 16:36

Tusind tak for de fine ord – det gør mig så glad at høre :-)

Svar
Torsten Fleischer | Personal Trainer Berlin 15. januar 2016 at 07:09

This place is heaven on earth . Great colors. Great photos. You have a great eye for the package ! Thank you for that and for your creativity!
Greetings from Berlin. Torsten

Svar
Kristina 30. januar 2016 at 21:47

Tusind tak for inspiration til næste uges madplan, mums! Ud over maden er helt vild med skålen med kål-ceasarsalaten! Kan du afsløre hvem der har lavet den?

Svar
Ditte Ingemann 30. januar 2016 at 22:09

Det kan du tro – jeg har købt skålen her hos Kathrin, som laver rigtig flotte keramikskåle m.v.: http://kathrinskeramik.com

Svar
Kristina 1. februar 2016 at 20:20

Tusind tak! Jeg skal vist en tur til Sønderborg næste gang jeg er i Sønderjylland. Skønt med noget, som ikke alle har!

Svar
Signe 6. november 2016 at 21:14

TAK fordi jeg altid kan finde en opskrift når jeg modtager min ugentlige kasse med årstidens grøntsager og mangler inspiration. Har lavet ‘sellerisalat med mandler’ flere gange og den er SÅ lækker:)

Svar
Ditte Ingemann 9. november 2016 at 14:19

Dejligt at høre :-)

Svar
line 28. oktober 2019 at 07:47

Skøn skøn grønkål salat med mandariner/cementliner.

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen