The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadBlandede bolcher

Spis dig sund

af Ditte Ingemann 22. juni 2014

Grønt

Så har Anette og jeg skudt vores sundhed- og skønhedsuge i gang. Tidligere i dag bloggede Anette om hvorfor sukker er skadeligt for vores hud og for vores sundhed. Derfor håber jeg I er med på at kvitte sukkeret i den kommende uge… og forhåbentlig fortsætte når ugen er omme. Hvis du ikke kan overskue en hel uge, så håber jeg du vil udfordre dig selv med enkelt dag, og måske får du mod på at snuppe en ekstra dag. Men fortvivl ikke, senere på ugen vil jeg dele opskrifter på lækkerier, som kan nydes når sukkertrangen melder sig.

Jeg har skrevet en smule om mine tanker og mit forhold til sukker lige her. Jeg håber I kan finde inspiration i mine opskrifter – jeg vil hver dag dele sunde, sukkerfrie opskrifter, som helt sikkert vil holde dig mæt og glad hele dagen. Hvis du gerne vil nedsætte dit sukkerindtag eller helt kvitte det hvide stads, så undgå sodavand/juice/saftevand og andre søde drikke, undgå alle forme for sødemidler/sødestoffer også dem som ikke indeholder kalorier, og undgå fødevarer med tilsat sukker – husk at tjekke ingredienslisten, for tilsat sukkker sniger sig ind rigtig mange steder.

Husk at tagge dine sukkerfrie måltider på Instagram med #thefoodbeautyweek – du finder Anette og mig lige her @ditsen & @beautyspace.

morgenmad

Morgenmad – Køleskabsgrød med friske bær, 4 pers:

3 dl havregryn
1 tsk chiafrø
4 dl mælk – brug din favorit mælk
2 små æbler, revet
4 spsk skyr
4 spsk mandler
ca. 12 friske jordbær
ca. 18 friske hindbær

Kom havregryn, chiafrø og mælk i et glas eller en anden lukket beholder og stil det på køl til næste morgen. Rør rundt i grøden inden servering, tilsæt skyr og revet æble. Top grøden med hakkede mandler og friske bær eller anden frugt.

frokost

Frokost – Asiatisk salat med oksekød og masser af farver, 4 pers.:

100 g sukkerærter
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 agurk
4 stængler forårsløg
50 g ærtespirer
1 rød chili
1 bdt koriander
75 g ristede cashewnødder
500 g oksefilet/mørbrad eller flankesteak
1 spsk olie
salt og peber

Dressing:
4 tsk mørk sesamolie
2 tsk fiskesauce
saft fra 1 lime
20 g frisk ingefær, revet

Blanchér sukkerærterne et kort øjeblik og snit alle grøntsagerne meget fint. Hak chili, koriander og cashewnødder groft, og bland det med de øvrige grøntsager. Steg oksekødet i olie på en varm pande indtil det er medium, lad det hvile nogle minutter inden det skæres ud i tynde skiver. Anret salaten på et stort fad og fordel kødet ovenpå. Rør alle ingredienser til dressingen godt sammen og smag den til. Hæld dressingen over salaten og servér med det samme.

aftensmad

Aftensmad – Spicy peanutsuppe, 4 pers.:

1 spsk jordnøddeolie
1 rødløg, finthakket
2 fed hvidløg, revet
ca. 4 cm ingefær, revet
1 spsk tomatpure
6 spsk peanutbutter (uden sukker)
1 dåse kokosmælk
4 limeblade, tørrede eller friske
0,75 l bouillon
saft fra 1 lime
fiskesauce
chilisauce efter smag
4 gulerødder, i tern
1/2 blomkål, i små buketter
3/4 dl peanuts, grofthakkede
salt

Varm olie op i en gryde og svits løg, hvidløg og ingefær i 1-2 minutter. Tilsæt tomatpure og lad det svitse med i yderligere 1-2 minutter. Kom peanutbutter, kokosmælk, limeblade og bouillon i gryden og lad suppen simre i ca. 20-25 minutter  – sørg for at peanutbutter bliver opløst. Smag suppen til med limesaft, fiskesauce og rigeligt med chilisauce. Tilsæt til sidst gulerødder og blomkål, og lad det simre med i ca. 15-20 minutter – det må stadig gerne have bid. Slut af med at vende grofthakkede peanuts i suppen og smag til med salt.

Servér suppen med masser af friske koriander, limebåde, og en smule kogte ris eller blomkålsris. Du kan også tilsætte kogt kylling til suppen, hvis du ønsker en smule mere fylde.

Hvis du ligesom mig elsker Rudolph Care produkter, så hop over til Beautyspace og deltag i hendes lækre konkurrence. 

Spis dig sund was last modified: juni 22nd, 2014 by Ditte Ingemann
28 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
The Food Beauty Week
næste
Spis dig sund #2

Mere af det samme

Mine bedste falafler

12. april 2014

Madblog hos Alt for damerne

17. august 2013

Grillet surdejsbrød med ricotta & grillet agurk

28. maj 2017

Glædelig 2015

1. januar 2015

Grillmad på gas

19. maj 2016

Spicy gulerodssuppe med sprøde kikærter

13. september 2017

Frokostpizza med køleskabsrester

11. december 2012

Tømmermændspizza

23. april 2013

Sommersvin

23. april 2014

Grøn pizza & fladbrød

2. juli 2015

28 kommentarer

Freja Norman 22. juni 2014 at 20:41

Det ser godt nok lækkert ud :D Især suppen lyder spændende.. Glæder mig til at prøve!

Svar
Ditte 22. juni 2014 at 20:45

Suppen er rigtig god, både med og uden kylling :-)

Svar
Pia Randlev Poulsen 22. juni 2014 at 21:27

Glæder mig så meget til inspiration…. :-)

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 08:58

Dejligt du læser med :-)

Svar
Nanna 22. juni 2014 at 21:33

Hej,
Jeg vil bare sige jeg spiser rigtig mange af dine salater fra din bogen og jeg er kæmpe fan. Hold op, hvor er de gode og lækre. Salater kan godt være en lidt kedelig ting, men jeg er så vild med mange i din bog. Godt arbejde. Har hørt du også har lavet en “sød” bog. Jeg håber, du vil lave mange flere bøger i fremtiden.
Glæder mig til jeres uge.
hilsen Nanna

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 08:59

Ej, sikke nogle søde ord – hvor er jeg glad for at du kan lide min bog. Jeg har udgivet en ny bog “Sunde Søde Sager” med kage/dessert opskrifter uden tilsat sukker og hvedemel.

Svar
Christin 22. juni 2014 at 22:11

Virkelig spændende emne!! Glæder mig til en masse inspiration :-)
Kh. Christina

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:00

Skønt – dejligt du kigger med :-)

Svar
Rikke Birk 22. juni 2014 at 23:04

Dét skal prøves!

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:00

Juhuuuuu :-)

Svar
Helle Lina Andersen 23. juni 2014 at 07:01

Jeg er med, jeg lægger sørme sukkeret på hylden . Men da jeg jo længe har haft gode morgen/formiddagsmadvaner, ser mine første 2 måltider sådan her ud. Morgenmad revede gulerødder med et drys af ristede solsikke kerner og 2 lækre spejlæg. Formiddagsmad 1 æble skåret i tern og blandet med 4 spsk. græsk yoghurt, toppet med min hjemmelavede drys bestående af ristede mandler i tern, ristede solsikke kerner og hvedeklid. Til min morgenmad drikker jeg et stort glas vand med saften af en halv citron og kaffen gemmer jeg til formiddagskaffen.

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:01

Det lyder sørme rigtig godt – æg er også en god ting til morgenmad :-) Dejligt du vil være med!

Svar
Katja Madsen 23. juni 2014 at 07:04

Kvittede sukker D.2/1 da jeg valgte at følge Anne Bech’s Fit 100 – det er det bedste jeg nogensinde har gjort, har aldrig haft det bedre. Jeg synes det er et skønt tiltag og retterne ser fantastiske ud – er altid på udkig efter ny inspiration .. Glæder mig til at prøve suppen :-)

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:01

Hvor sejt og fedt du kan mærke forskel… Det er nemlig ret vildt, hvor fantastisk man får det!

Svar
Rikkeprikke 23. juni 2014 at 09:19

Jeg bakker altid gerne op, om projekter der sætter fokus på sukker. Jeg skriver selv meget om det på min blog. Jeg bliver altid glad, når jeg støder på folk i blogland, som er enige med mig, for skal jeg være ærlig, så er det de færreste i min virkelige verden, der mener, at sukker for alvor er et problem. Så hep hep til projektet :)

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:25

Juhuuuu, Rikke – dejligt du læser med og skønt du også sætter fokus på sukker :-)

Svar
Sonja {Dagmar's Kitchen} 23. juni 2014 at 09:47

SÅ fantastiskt härliga bilder och recept Ditte! Och ett sånt bra initiativ! Jag håller helt med och tycker det är mycket viktigt för oss alla att bli mer medvetna om det ‘farliga’ sockret och de snabba kolhydraterna. Stort lycka till med veckan! //Sonja

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 09:53

Hvor er du sød, Sonja – tak fordi du læser med :-)

Svar
Christina 23. juni 2014 at 12:36

Har indtaget rå mængder af sukker under mit bachelorprojekt, og hævnen er uren hud, og en tyk mavedelle (SUK!!!) Så perfekt boost til mit uturn til et sundere liv :) OG du burde overveje at skrive en bog om tips og tricks til smukke billeder!!!

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 12:54

Åh, tak – det vil jeg bestemt overveje :-) Og dejligt du vil være med til at kvitte sukkeret!

Svar
Louise T. 23. juni 2014 at 14:17

Hvor fantastisk!
Det passer jo perfekt med min opstart af at være sukkerfri efter min 6-dages faste <3

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 22:32

Super – dejligt du vil være med :-)

Svar
Fru Kofoeds Køkken 23. juni 2014 at 14:52

Jeg er også bare så meget med på det med at kvitte sukker. Har også skåret det helt ud af min daglige kost gennem det sidste halve år og savner det ikke det fjerneste! Føler mig ikke engang fanatisk eller noget. En lille is (af ordentlig kvalitet) kan det godt blive til engang imellem eller en dessert, når vi er ude – men til daglig gider jeg simpelthen ikke det stads i min krop! Det skønne ved at vænne smagsløgene fra raffineret sukker er også, at frugt begynder at smage meget bedre og mere slik-agtigt! Jeg kan gå helt i selvsving over en skive melon eller et æble :)

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 22:32

Jeg har det præcis på samme måde – det siger mig intet længere. Hvis jeg spiser noget er det ofte i sociale sammenhænge, og ikke så meget af lyst, men mere for at være med :-) Jeg oplever også at frugt er utrolig sødt, så det kan sagtens dække mit behov, hvis jeg skulle få lyst til lidt lækkert engang imellem…. Men mon ikke der ryger et par is ned i løbet af sommeren :-)

Svar
Anja Svendsen 23. juni 2014 at 17:30

Skal huske at hente inspiration her til næste uges madplan, det er, (som altid) nogle lækre retter du finder frem.
Ikke 100 procent sukkerfri, men tæt på: Netto har en 85 %chokolade i denne uge der er rigtig god og jeg har hjemmelavet bownty fuld klar i fryseren.

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 22:30

Mange tak, Anja – og tak for tippet med chokolade i Netto!

Svar
Vinnie 23. juni 2014 at 22:51

Hej Ditte.
Hvor er det super godt at blive inspireret med fantastiske opskrifter. Især suppen lyder som noget jeg må prøve. :-)

Svar
Ditte 23. juni 2014 at 23:00

Dejligt – suppen er rigtig god!

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen