The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

SalatVegetar

Grønt juletilbehør

af Ditte Ingemann 14. december 2017

Julen handler om mange ting, og én af de ting er mad – masser af mad. Vi danskere er utrolig glade for julemaden, og der må helst ikke pilles for meget ved den. Lige på det punkt er vi meget traditionelle, og går meget op i hvad der står på bordet d. 24. december. Jeg er selv stor fan af den traditionelle julemad, men jeg sørger altid for, at der også er masser af grønne muligheder mellem flæskestegen og de brunede kartofler.

Når man tænker over de smage som indgår i julemaden er det ikke et særligt harmonisk måltid – det består nemlig mest af fedt, salt og sukker – og kan til tider godt mangle friskhed, syrlighed og farver. Når jeg sammensætter en salat eller tilbehør tænker jeg altid i balance, smage og konsistenser. Der skal være forskellige elementer, såsom sprødhed, friskhed, syrlighed, sødme, salt, fedme og noget knasende.

Sidste år ved denne tid udviklede jeg på modigste vis fire julesalater til Politiken, som alle passer rigtig godt til julemaden, uanset om du skal have flæskesteg, andesteg eller noget helt tredje. Går du den vegetariske vej, så kan du lave alle fire opskrifter og på den måde få et komplet julemåltid, som både mætter og ser flot og farvestrålende ud. Glædelig jul fra mig til jer.

{ Bagte jordskokker med grønkål- og valnøddepesto }
tilbehør til 4 personer

Grønkål er lækkert at bruge til pesto – hvis du synes grønkål er en smule bittert, så mix det med fx. persille eller basilikum.

600 g jordskokker
2 spsk olivenolie
salt

Pesto:
35 g grønkål
25 g valnødder
25 g parmesan
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
skal fra ½ økologisk citron
salt og peber

Skrub jordskokkerne grundigt og skær dem i mindre stykker, hvis de er store. Vend jordskokkerne med olie og salt, og fordel dem i et ildfast fad.
Bag jordskokkerne møre i ovnen ved 200 grader varmluft, ca. 45 minutter – tjek undervejs.

Rengør grønkål grundigt og kom det i en blender eller foodprocessor med de øvrige ingredienser og blend det hele godt sammen – smag pestoen til.
Inden servering fordeles pesto’en over de lune jordskokker.

{ Ristede pastinakker med sød clementin-dressing }
tilbehør til 4 personer

Hvis du ikke kan skaffe pastinakker, så kan du bruge persillerøder i stedet eller et mix af de to rodfrugter.

500 g pastinakker
3 spsk smør
salt
skal fra 1 økologisk clementin

Dressing:
1 spsk tahin
saft fra 1 clementin
1 tsk stødt spidskommen
salt

Topping:
Kernerne fra 1 granatæble
4 stilke mynte

Skræl pastinakkerne og skær dem ud i små stave. Varm smør op i en pande og steg pastinakkerne i ca. 12-15 minutter, eller indtil de er gyldne og stadig har en smule bid. Krydr dem med salt, peber og skal fra 1 clementin.

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Hvis dressingen er for tyk, så tilsæt en smule mere vand. Fordel de ristede pastinakker på et fad og fordel dressingen henover. Drys med granatæblekerner og finthakkede mynteblade.

Tip! Det kan være svært at få kernerne ud af et granatæble. Halvér granatæblet og kom det i en stor skål med vand. Bræk alle kernerne ud under vandet, og sigt dem bagefter – det er nemt og på den måde undgår at det sviner hele køkkenet til.

{ Lun rødbedesalat med vanilje & ingefær }
tilbehør til 4 personer

Vanilje og rødkål er for mig indbegrebet af jul og de to ting passer rigtig godt sammen. Jeg bruger ofte vaniljekorn i mine dressinger, men til denne lune salat er rødbederne blevet parret sammen med vaniljekorn og bagt i ovnen.
Hvis du serverer denne salat juleaften og har rester af både salat og julesteg, så kan du bruge begge dele til en fyldig måltidssalat dagen efter.

Du kan bruge almindelige rødbeder, bolsje-beder eller gule beder til denne salat.

500 g rødbeder
2 spsk olivenolie
Salt og peber
Korn fra ½ vaniljestang eller 1 tsk ren vaniljekorn

¼ rødkål
2 æbler

Dressing:
3 spsk olivenolie
saft fra 1 citron
10 g revet ingefær
salt

Skræl bederne og skær dem i mundrette tern. Vend dem med olie, salt, peber og vaniljekorn, og spred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag bederne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter, til de er møre, men stadig har en smule bid.

Snit rødkål meget fint – brug gerne et mandolinjern, og gør det samme ved æblerne. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til – den må gerne være syrlig og have kant fra ingefæren. Vend dressingen godt rundt i kål og æbler. Inden serveringen fordeles de bagte beder over salaten og serveres med det samme.

{ Hel bagt blomkål med julekrydderier }
tilbehør til 4 personer

Blomkål er en fantastisk grøntsag, der kan tilberedes på et utal af måder. Her kommer den i en bagt udgave, som er dekorativ på julebordet. Blomkålet er en smule spicy og passer godt til fx and eller flæskesteg. Five Spice er et af de mest populære og klassiske krydderiblandinger i det asiatiske køkken og indeholder de fem smage i det kinesiske køkken: sød, syrlig, bitter, pikant og salt.

Ingredienser:
1 blomkål
35 g blødt smør
4 tsk five spice
25 g hasselnødder, grofthakkede
salt og peber

Rengør blomkålet, og stil det i et ovnfast fad. Rør smør sammen med five spice og hakkede hasselnødder og fordel det over kålet – gnid det godt indt. Stil blomkålet ind i en varm ovn ved 200 grader, varmluft og bag det 15 minutter. Tag blomkålet ud og dæk det til med et stykke stanniol – stil det tilbage i ovnen og bag det yderligere 20-30 minutter eller indtil kålet er mørt. Serveres med det samme.

Grønt juletilbehør was last modified: december 14th, 2017 by Ditte Ingemann
0 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Pixi bager grønne kager // Chokobedekage
næste
Vegansk ost // Kimcheese

Mere af det samme

Majs-maniac

21. juni 2013

Mos af tre slags bønner

29. november 2011

Grøn gryderet / Chili sin Carne

16. juli 2017

Majs -fodbold- fritter

17. juni 2012

Spis kål!

1. marts 2012

Kål-cæsarsalat

13. december 2016

Kikærte-curry med kærlighed

5. januar 2012

Inspiration til kødfri januar + lun broccolisalat

11. januar 2018

tosset med tærte

20. marts 2012

Ærtesuppe & Hverdagsmad fra River Cottage

8. september 2012

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen