The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadSalat

Salater med et strejf af sommer

af Ditte Ingemann 23. oktober 2012

Selvom sommeren officelt er slut og vi nu har taget hul på efteråret, behøver det jo ikke at betyde, at det er slut med sommermaden. Jeg har lavet to salater, som udover at være flotte og mættende, også har et sommerligt touch, men passer perfekt til den kommende årstid.

Selvom jeg længes efter sol og sommer, må jeg indrømme at efteråret er utrolig smukt, og på en kold solskinsdag, er jeg straks ude i lokalområdet med mit kamera og fange små efterårsminder og solstråler.

Emmersalat med mizuna & blåbær, tilbehør til 2 pers.:

2 dl emmer
2 spsk mandler
2 spsk valnødder
2 håndfulde mizuna salat
1 håndfuld friske blåbær

Dressing:
1 spsk rapsolie
1 tsk flydende honning
saft fra 1/4 citron
salt og peber

Skyl emmerkernerne grundigt og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter – de må gerne have en smule bid. Rist mandler og valnødder på en tør, varm pande indtil de tager en smule farve. Tag dem af varmen og hak dem groft.

Hæld den færdigkogte emmer i en sigte og lad den køle og dryppe af. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen rundt i den afkølede emmer sammen med nødder, blåbær og mizuna.

Jeg kan godt lide at bruge blomkål som en slags couscous – når blomkål rives fint, minder konsistensen en smule om couscous. Derfor har jeg sammensat en blomkålssalat med mango, men du kan også vælge at blande en smule cosucous i, hvis salaten skal være mere fyldig.

“Couscous” med mango og pistacie, tilbehør til 2 pers.:

1/4 blomkål
1 spsk pinjekerner
1 spsk usaltede pistacienødder
1 spsk mandler
1 moden mango
1 hjertesalat

Dressing:
1 spsk rapsolie
saft fra 1/2 citron
salt og peber
4 stængler mynte

Riv blomkål på den grove side af rivejernet. Rist nødderne på en tør, varm pande indtil de bliver en anelse gyldne. Hak nødderne groft og bland dem med blomkål. Skræl og skær små tern af mango’en – hak hjertesalaten fint og vend begge dele i salaten. Bland ingredienserne til dressingen sammen og vend i salaten – hak tilsidst en smule mynte og drys over salaten, hvorefter den straks serveres.

Salater med et strejf af sommer was last modified: oktober 23rd, 2012 by Ditte Ingemann
18 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Min ven, Hr. Græskar
næste
Mine første macarons

Mere af det samme

Salat med grillet broccoli & ingefærdressing

19. august 2017

Søndagssalat / Kål med blåbær & avocado

24. september 2017

Pulled pork burgere med coleslaw

7. august 2013

Julet kålsalat med and & vaniljedressing

20. december 2018

Spis dig sund

22. juni 2014

Wok With Me

16. maj 2011

Nemme hverdagsretter

2. december 2014

Livret = Pulled Pork

11. september 2012

Perlespelt – halloumi – ramsløg

13. april 2012

Sommersalat med melon

26. juni 2016

18 kommentarer

Kristine 24. oktober 2012 at 07:14

Åhhh sommer…. Sikke et smukt blogindlæg <3

Svar
Ditte 24. oktober 2012 at 07:16

Tusind tak Kristine!

Svar
camilla 24. oktober 2012 at 09:18

TAK for virkelig lækre opskrifter til at gøre menuen lidt grønnere. Og et rigtig godt tip med at rive blomkålen. Jeg vil klart gerne afprøve begge salater.
Elsker din blog :-)

Svar
Ditte 24. oktober 2012 at 13:23

Dejligt :-) tak for din kommentar!

Svar
Inger 24. oktober 2012 at 14:03

Dejligt med sommerlige og ikke mindst mættende salater på denne tid af året, hvor efteråret “banker på”. Super flotte og meget inspirerende billeder. Jeg skal helt sikker prøve din salat med revne blomkål, men den med blåbær frister også – så tror jeg vil prøve dem begge, for det er svært at vælge :O)

Svar
Ditte 24. oktober 2012 at 14:19

Det er så skønt, at du har lyst til at afprøve mine opskrifter – jeg er helt vild med revet blomkål, så håber den falder i din smag!

Svar
foodMAD 24. oktober 2012 at 14:17

Ser skønt ud, og dejlige, stemningsfulde billeder som altid :-)

Svar
Ditte 24. oktober 2012 at 14:19

Tusind tak ;-)

Svar
Birgit Mathiesen 24. oktober 2012 at 17:35

Sommer og efterår i en skøn og smuk “genforening” :))
Ser bare super lækkert ud.. og heldigvis.. for salat skulle jo være sååå sundt ;oP
Emmer kender jeg slet ikke… er det ligesom speltkerner/hvedekerner ???
Jeg vil gerne prøve “emmer salaten” :)

Svar
Ditte 24. oktober 2012 at 19:07

Hej Birgit, emmer er en hvedeart, og faktisk én af de ældste kornsorter, som smager skønt og er meget mættende. Jeg er vild med det i salater, så du skal bare hoppe ud i det :-)

Svar
Inger 25. oktober 2012 at 09:42

Hej Ditte. Jeg har lige læst den fine omtale om dig i Femina – flot og MEGET VELFORTJENT :O)
I aftes brugte jeg din opskrift på blomkålssalat, rigtig lækker – den faldt i min smag.
Ha en rigtig go dag.

Svar
Ditte 25. oktober 2012 at 10:30

Kære Inger, ja, sikke en fin omtale i Femina… Dejligt du fik afprøvet salaten! God dag til dig..

Svar
Josephine Malene 25. oktober 2012 at 16:36

Sikke nogle skønne salater. Det er altid vidunderligt at få inspiration til denne side, da man aldrig kan få nok af salater! Og tillykke med al den flotte omtale du får i bladene for tiden, godt gået!

Svar
Ditte 25. oktober 2012 at 16:57

Tusind tak, Josephine – du har ret i, at man aldrig får for meget af salater!

Svar
Simone 27. januar 2013 at 17:58

Uhm, blomkål og mango er en herlig kombination. Den salat er vidst allerede blevet en klassiker i vores køkken :)

Svar
Ditte 27. januar 2013 at 18:08

Hvor er jeg glad for, at du også kan lide denne kombi – jeg er nemlig helt vild med den :-)

Svar
Elsebeth Aller 21. juni 2013 at 19:11

Kan den laves dagen før? Det ser rigtig lækkert ud!

Svar
Ditte 22. juni 2013 at 12:41

Det kan du sagtens, men vent med at tilsætte nødderne indtil salaten skal serveres :-)

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram


Fatal error: Cannot use object of type WP_Error as array in /var/www/thefoodclub.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-slider-widget/instaram_slider.php on line 971