The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadVegetar

Grøn gryderet / Chili sin Carne

af Ditte Ingemann 16. juli 2017

Kære allesammen,
Selvom det er juli måned, så får jeg stadig lyst til supper og gryderetter ind imellem, især på en lidt trist og kold søndag som idag. Ofte forbinder vi simre-køkkenet med store kødudskæringer, som skal tilberedes i mange timer, for at afgive smag og blive mørt og lækkert. Men faktisk kan man sagtens lave vegetariske gryderetter med saft, kraft og masser af smag. Der er blot nogle få ting, som du skal have i tankerne inden du gå i gang. 

Det allervigtigste at have fokus på er smag; en gryderet skal have masser af smag og den skal tilfredsestille vores smagsløg. Smagen får vi næsten forærende når vi arbejder med kød, men det kræver en smule mere arbejde og tålmodighed når der er tale om grøntsager. Jeg sørger altid for at mine vegetariske retter har dybde – vi kan godt kalde det umami, en af de 5 grundsmage, som betyder velsmag og bliver også kaldt for kødsmagen – det er altså en rig smag med mundfylde, som tilfredstiller os når vi spiser det. Heldigvis kan vi godt opnå denne velsmag uden kød, og i stedet bruge produkter som; miso, chipotle, harissa og saltede citroner, som alle kan købes i helsekostbutikker eller etniske supermarkeder. Det kan være godt at investere i et par af produkterne, da de er drøje i brug og kan bruges til at pifte alverdens retter op med.

Det gode ved gryderetter er, at det er meget nemt at lave store portioner – enten portioner til fryseren eller bare lave mad til flere dage – gryderetter udvikler masser af smag natten over, og smager næsten bedre dagen efter.

Hvis du gerne vil have en eller flere kødfrie dage om ugen, så kan jeg bestemt anbefale at prøve denne chili sin carne – jeg vil næsten garantere, at du (eller din familie) ikke opdager at den er uden kød. Opskriften har jeg udviklet til Politiken – du kan se mange flere af mine opskrifter lige her. 

{ Chili sin carne med øl, chokolade & kanel }
4 personer

Denne chili sin carne får sin dybde fra chipotle chili, som er røget, tørret chili – kan du ikke skaffe chipotle, så brug en kombination af stødt chili og røget paprika. Juster selv med chili alt efter hvor stærkt du kan lide det.

2 spsk olie
2 rødløg
4 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 squash
1 spsk tomatpure
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk oregano
1-2 tsk chipotle chili
1 tsk stødt kanel
15 g chokolade, 100% (eller 1 spsk mørk kakao)
2 ds hakkede tomater
2 spsk syltede jalapenos
1 dl mørk øl
1 tsk brun farin eller kokossukker
250 g kogte kidneybønner
250 g sorte bønner
150 g frosne majskerner
salt og peber

Topping:
frisk rød chili
1 avocado, i tern
8 spsk crème fraiche
1 bdt koriander

Hak rødløg og hvidløg fint. Skær peberfrugt og squash ud i små tern, og svits det hele i olie i en gryde sammen med tomatpure. Tilsæt spidskommen, oregano, chipotle og kanel, og svits yderligere 2 minutter. Tilsæt chokolade, hakkede tomater, jalapenos og øl, og lad det hele simre ved middelvarme i ca. 1 ½ time – blend det hele til en ensartet sauce og smag til med salt, sukker og evt. mere chili. Kom bønner og majs i, og lad retten simre yderligere 30 minutter, og smag til med salt og peber og evt. mere chili.

Anret gryderetten i skåle, og top med frisk, rød chili, tern af avocado, crème fraiche og masser af koriander.

Du kan sagtens servere ris eller fx. tortilla chips til din chili sin carne.

Grøn gryderet / Chili sin Carne was last modified: juli 16th, 2017 by Ditte Ingemann
8 kommentarer
2
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Fermenteret vandmelon forklædt som kimchi
næste
Ny kogebog på vej / Salatsnedker

Mere af det samme

Mexi-burger med sorte bønner og chili mayo

30. oktober 2017

Mit moderne madbrød

1. november 2011

Påskepizza

3. april 2012

gedegalettes med rødbede & ramsløg

12. august 2012

Majs -fodbold- fritter

17. juni 2012

Quinoasalat serveret i bagt hokkaidogræskar

25. oktober 2017

Wok á la søndag

27. marts 2011

Vegetariske tacos

21. maj 2016

Ærtesuppe & Hverdagsmad fra River Cottage

8. september 2012

Laksesliders med ramsløgsmayo

5. maj 2013

8 kommentarer

Nadia WH 10. september 2017 at 13:37

Det lyder som en lækker varmende ret :-)
Skal de sorte bønner også være kogte eller skal de være rå?

Svar
Rasmus 10. november 2017 at 16:22

https://www.nemlig.com/opskrifter/chili-sin-carne-med-oel-chokolade-og-kanel-98001878 Økologisk Landsforening har stjålet din opskrift. ;)

Svar
Ditte Ingemann 18. november 2017 at 20:08

Jeg har udviklet den til dem :-)

Svar
Randi Noesgaard 9. april 2018 at 18:54

En virkelig god chili. Selv min søn, som elsker kød, var vild med denne ret, og det er jo dejligt, når datteren er vegetar – så kan jeg nøjes med én ret til alle.

Svar
Ditte Ingemann 9. april 2018 at 19:18

Dejligt at høre – herhjemme er den også et hit :-)

Svar
Frida 6. december 2018 at 17:48

Er der mulighed for, at bruge stødt kanel i stedet for kanel stænger?!

Svar
Ditte Ingemann 7. december 2018 at 08:18

Helt sikkert :-)

Svar
Hanne 9. oktober 2019 at 13:14

Tak for en fantastisk opskrift! :-D. Det er den bedste chili, jeg har smagt!

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen