The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

BagværkKageKogebog

Pixi bager grønne kager // Chokobedekage

af Ditte Ingemann 11. december 2017

Tidligere i år udkom bogen PIXI BAGER GRØNNE KAGER, som er skrevet af kageentusiast Christel Pixi og Aarstidernes’s Søren Ejlersen. Jeg var så heldig at få lov til at style og fotografere (og smage) alle de smukke kager i bogen, og det var intet mindre end en fantastisk og yderst velsmagende opgave. 

Bogen, Pixi bager grønne kager, indeholder 45 kageopskrifter på evigtgode, saftige skærekager, smukke tærter og hjemlige pies og galetter, chewy cookies, så kagedåsen altid er fyldt op til lækkersult. Små kager, som brownies og muffins, der er hurtigt bagt og hurtigt spist, og frugt- og grøntpumpede kage-kager, der kan gøre det ud for desserter. Og sidst men ikke mindst de moderne “open-side”-lagkager, som ikke skjules bag pynt og glasurer, men viser de gode bunde og mousse, de er bygget af. Christel og Søren byder på et helt univers af kager, hvor nødder, frugt, bær, chokolade og andre gode råvarer er omdrejningspunktet. Det er ikke helsekager – bare kager bagt af gode, naturlige råvarer. Når du bager af det, du har i køleskabet, på køkkenhylderne og i haven, er det ikke kun nemmere, sundere og sjovere, men også mere økonomisk. Og så kan både børn og voksne være med.

Jeg vil gerne dele en af opskrifterne med jer, og det har været så svært at vælge, for bogen er spækket med lækre opskrifter. Men mit valg er truffet, så lad mig præsentere; CHOKOBEDEKAGE. Rødbeder og chokolade er ikke kun flotte sammen, kombinationen smager også fantastisk, så bliv ikke bange for “rodfrugtkagen”. Rødbederne forstærker den intense, mørke chokoladesmag. Kagen er smuk i sig selv og behøver hverken pynt eller creme på toppen.

{ CHOKOBEDEKAGE } fra bogen PIXI BAGER GRØNNE KAGER
ca. 10 personer 

250 g rødbeder
200 g mørk chokolade
50 ml espresso eller stærk kaffe
200 g smør, blødt
140 g hvedemel
3 spsk kakaopulver
1 1/4 tsk bagepulver
5 æggeblommer
5 æggehvider
200 g sukker

Smør en springform godt med smør, og spænd et stykke bagepapir ud i bunden. Vask rødbederne, og kog dem hele med skræl, til de er møre, i ca. 45 minutter. Hæld kogevandet fra, og skyl dem med koldt vand. Når rødbederne er til at røre ved, smutter du skrællen af med hænderne. Skær dem groft, og blend dem, til du har en skøn pink puré. Sæt til side.

Forvarm ovnen til 180 grader. Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad. Når chokoladen er smeltet, slukker du for blusset. Pisk nu espressoen i chokoladen. Kom det bløde smør ned i chokolade-espressonblandingen, og lad det stå, indtil smørret er smeltet.

Sigt hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen i en stor skål. Sæt til side. Pisk æggeblommerne sammen i en skål. Tag skålen med smeltet chokolade og smør, og rør, indtil massen er ensartet. Rør nu de piskede blommer i chokolademassen. Når det er godt blandet, vender du din rødbede-puré i chokolade/æggemassen. Sæt til side.

Pisk æggehviderne stive i en stor skål. Så folder du sukkeret i lidt ad gangen, Når det er blandet, vender du forsigtigt æggehviderne i chokolademassen. Og når det har en ensartet konsistens, vender du mel og kakaoblandingen i. Hæld dejen i formen, og bag kagen i 40 minutter. Når siderne er faste og midten stadig er lidt våd, er kagen færdig. Lad den køle helt af, inden de serveres.

 

Pixi bager grønne kager // Chokobedekage was last modified: december 11th, 2017 by Ditte Ingemann
0 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Julegavetilbud på Salatsnedker
næste
Grønt juletilbehør

Mere af det samme

Tæt på udgivelse!

15. marts 2013

Pæretærtetid

30. oktober 2011

Udgivelse af Mit Grønne Køkken

8. september 2015

En lille kage med havtorn

11. oktober 2012

Sukkerfrie kager

28. marts 2015

Choko-Cupcakes

16. november 2011

Pæretærte med karamel og pistacie

11. februar 2012

Baking Bread

10. april 2012

I dag udkommer Moderne Mormormad

17. marts 2016

Bogudsalg!

11. november 2016

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen