The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

FermenteringMorgenmad

Lav spiselige julegaver

af Ditte Ingemann 25. november 2018

Hvis du stadig mangler et par julegaver og er til gør-det-selv-gaver, så læs med her. Hvis du derimod er overskudstypen, og allerede har helt styr på alle dine julegaver, kan det være at du kan bruge mine idéer som en mandel- eller værtindegave.
Jeg er stor tilhænger af hjemmelavede gaver, især hvis de er spiselige. Det er både sjovt, personligt og dekorativt at give sig i kast med at lave sine egne julegaver, så jeg håber du kan finde inspiration i mine opskrifter, hvor der er lidt for enhver smag i både den søde, den krydrede, den salte og den aromatiske udgave.

God fornøjelse og glædelig jul.

Opskrifterne er udviklet til Politiken.

{ Sprød og julet granola med rosenblade & kardemomme }

Det er ultra nemt at lave sin egen granola – og ved at lave den selv ved du præcis hvad der er i. Jeg må indrømme, at det gør lidt ondt på mig når jeg kigger på supermarkedernes morgenmadshylder, og ser alle de produkter, som er fyldt med sukker og ikke burde kategoriseres som morgenmad. Men det gode er, at det kun tager fem minutter at lave sin egen sprøde, lækre granola og så er den perfekte at give som en lille, hyggelig julegave, hvor du kan tilpasse smagene alt efter hvem du skal forkæle.

3 spsk kokosolie
4 spsk ahornsirup eller flydende honning (kan undlades)
2 tsk kanel
1 tsk stødt kardemomme 2½ dl kokosflager
1½ dl hel boghvede
1½ dl solsikkekerner
1½ dl hørfrø
2 dl mandler eller valnødder, hakkede
4 spsk gojibær (eller andre typer tørret frugt)
2 spsk tørret rosenblade (kan undlades)

Tænd ovnen på 225 grader. Smelt kokosolie i en lille gryde og rør ahornsirup, kanel og kardemomme i. Bland alle de tørre ingredienserne sammen, pånær gojibær og rosenblade, i en skål og hæld kokosolie-blandingen over og bland det godt sammen. Fordel det hele på en bageplade med bagepapir og bag det i den varme ovn i ca. 14-16 minutter, eller til det er gyldent og sprødt – sørg for at røre i det undervejs. Lad granolaen køle helt af, inden den blandes med gojibær og rosenblade og kommes i et rent glas.

{ Fermenteret mangochutney med lime & chili, 1 l }

Udover at det er sejt at lave sin egen fermenteret chutney, så smager denne variant virkelig fantastisk og kan pifte langt de fleste retter op; brug den som tilbehør til din aftensmad, især er den god til ris- og karryretter. Den kan også bruges i sandwich eller vendes i salater.

600 g mango – 2 mangoer
100 g rødløg
1 fed hvidløg
10 g frisk ingefær
1 lime
1 rød chili
1 spsk stødt karry
12 g groft havsalt til 4 dl vand
1 ydre kålblad (fx hvidkål eller spidskål)

Start med at skære skrællen af mangoen, udsten den, og skær kødet i små tern. Kom mangoternene i skål. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
Skræl ingefær, og riv den. Riv skallen af limefrugten, og pres så saften fra den. Hak den røde chili helt fint – juster selv med mere eller mindre chili, alt efter hvilken styrke du ønsker.

Bland mango, løg, hvidløg, ingefær, chili, limeskal og limesaft sammen med karry, og vend det hele rundt med hænderne, til karryen er godt fordelt. Kom blandingen i patentglasset (1l), og mas godt ned i glasset med rene hænder, så det hele kan være der, og glasset er fyldt.

Bland en lage ved at tilsætte 12 g salt til 1 dl kogende vand. Rør det godt sammen, så saltet opløser sig, og tilsæt så de resterende 3 dl koldt vand, så lagen får stuetemperatur. Hæld lagen over mangochutneyen, så den dækkes helt.

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over mangochutneyen, og pres det ned under lagen, så kålbladet ligger som et beskyttende låg. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det, og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted. Lad chutneyen fermentere i ca. 7-9 dage.

Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxid-tryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 dage, hvor fermenteringen går stærkt. Når det ikke bobler så intenst mere, kan du nøjes med at åbne glasset med ere dages mellemrum og snart derefter udlade det helt. Smag på mangochutneyen efter 6 dage eller før, afhængigt af temperaturen. Den skal smage syrligt, salt og sødligt. Hvis den ikke er syrlig nok, så lad den fortsætte med at fermentere. Stil din mangochutney på køl. Den er nu spiseklar.

{ Vaniljeekstrakt, 5 dl }

Jeg har altid en flaske hjemmelavet vaniljeekstrakt stående i mit køkkenskab, som jeg bruger til kager, dessert, is og andre lækkerier. Det er simpelthen så nemt selv at lave og jeg er ret sikker på at de fleste ville blive glad for en flaske af denne himmelske ekstrakt.

5 dl vodka
6-8 vaniljestænger

Flæk vaniljestængerne og kom dem i en lille flaske eller rent syltetøjsglas. Hæld vodka’en over og skru låget på. Lad flasken eller glasset stå et køligt og mørkt sted, fx køkkenskabet. Lad den trække i ca. 2 måneder, gerne længere – ekstakten bliver mørkere og mørkere jo længere tid der går og får en skøn aromsatisk smag.

{ Solskinsmarmelade med abrikoser, ca. 5 dl }

Dette er en lyn-marmelade, som kan bruges hvis du står og mangler en nem og hurtig jule- eller værtindegave. Jeg har fået opskriften fra min mor, som har den fra en tidligere kollega og den er altid gået under navnet solskinsmarmelade i vores familie. Den har nemlig en utrolig smuk, gul farve, som kan lysne op på ethvert morgenmad i denne kolde og mørke tid.

200 g tørrede abrikoser
saft fra 1 appelsin
saft fra 1 citron
250 g sukker

Kom abrikoserne i en skål og dæk med vand – lad dem stå natten over. Næste dag drænes abrikoserne og vandet kasseres. Kom abrikoserne i en blender eller foodprocessor sammen med citrussaft og sukker og blend det hele godt sammen – smag marmeladen til og tilsæt mere citrus, hvis den er for sød. Hæld marmeladen i et rent og skoldet glas. Sæt marmeladen på køl og spis den gerne i løbet af et par uger.

TIP: Du kan sagtens smage din marmelade til med fx. smagsgivere, fx. frisk ingefær, kanel eller hvad du synes passer til de søde abrikoser.

 

Lav spiselige julegaver was last modified: november 25th, 2018 by Ditte Ingemann
3 kommentarer
1
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Køb mit keramik
næste
Økologiske luksuscookies med chokolade & kanel

Mere af det samme

De arme riddere slår igen

30. juli 2012

Hjemmelavet yoghurt

29. maj 2014

Ingefær & Ananas-smoothie

3. marts 2012

Spinatsmoothie, sommer, sol & søndag

20. maj 2012

Hip hirsegrød

26. januar 2012

Havregrød & Lakrids

19. januar 2012

Guide til kimchi

18. august 2016

Vegansk ost // Kimcheese

19. december 2017

Den bedste morgenmad

13. oktober 2014

Blend dig sund

16. januar 2018

3 kommentarer

Christian 13. marts 2019 at 10:58

Trist jeg først ser dette opslag nu, det er ellers nogle fede ideer og gaver man kan give. Så må jeg selv hygge med de sjove opskrifter. Håber ikke det er en regel at det skal være jul eller det skal gives som en gave ;)

Svar
trie 28. marts 2019 at 10:21

Super fede ideer :-)

Svar
trie 28. marts 2019 at 10:21

Super fantastiske ideer :-)

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen