The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

MorgenmadSundhed

4 mættende morgenmadsopskrifter

af Ditte Ingemann 12. januar 2015

Bagt avocado

Endnu engang vil jeg snakke lidt om morgenmad, men inden jeg gør det, så vil jeg bare sige TUSIND TAK for alle de FLOTTE ord, som min bog får med på vejen rundt omkring – både på andre blogs, Instagram, men også de private mails jeg modtager med rosende ord – TAK. Hvis du har lyst til at læse anmeldelser af min bog, så kan du gøre det hos Danske Webchicks, Stinna, A Tasty Love Story, Rav Food, Brændstof, Fru Kofoeds Køkken eller denne meget fine anmeldelse.

Min bog kan købes hos Saxo med rabat, og indeholder både inspiration til morgenmaden, snacks, frokost, aftensmad og lækre desserter. 

Ved at starte morgenen med en god fedt, fibre protein får du en rigtig god og lang mæthedsfornemmelse, som påvirker dit energi- og koncentrationsniveau resten af dagen. Hvis du er i gang med et vægttab eller gerne vil tabe dig, så lad endelig være med at springe morgenmaden over, da du bedre kan skippe fristelserne senere på dagen, hvis du kommer godt fra start med en sund og mættende morgenmad.

Her kommer fire opskrifter, som ofte står på morgenbordet hos mig.

kokosgrod-med-kanel

Kokosgrød med kanel og banan, 1 portion – 21 g kulhydrat pr. person

Denne opskrift kan sagtens konkurrere med den klassiske havregrød. Grøden kan enten toppes med friske bær eller spises uden noget.

2 spsk hørfrømel
2 spsk alm. revet kokosmel
½ banan, moset
1 tsk stødt kanel
et nip salt
ca. 1,5 dl kokosmælk

Topping:
½ dl friske bær
1 spsk mandelflager

Alle ingredienserne kommes i en lille gryde og varmes langsomt op under omrøring. Når grøden er tyknet og blevet varm hældes det i en skål og toppes med fx. mandelflager og friske bær.

Æg og avocado

Bagte avocado med æg, 4 pers. 9 g kulhydrat pr. person

Bagt, varm avocado lyder nok en anelse mærkeligt, men det smager virkelig dejligt – det får en mild smag og cremet konsistens, og holder dig mæt længe.

2 moden avocado’er
4 æg str. S/M
salt og peber
karse

Halvér avocado’erne, tag stenen ud og evt. lidt ekstra kød, så der er plads til æg. Stil de halve avocado’er i et ildfast fad – kom evt. en smule staniol omkring avocado’erne, hvis de har problemer med at stå lige. Slå et æg ud i hver avocado, og bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter. Serveres lune med masser af frisk karse, og evt. bacon :-)

coffee

Vågn-op-kaffe, 1 pers. 0,1 g kulhydrat pr. person

Denne type kaffe går også under navnet Bulletproff kaffe, og er de seneste år blevet meget populær i paleo-kosten. Kaffen kan ind imellem bruges som morgenmad, da den erstatter et måltid, og holder dig mæt hele formiddagen. Jeg vil anbefale kun at drikke det ind imellem, og sørge for at spise rigtig mad de fleste dage.

1 kop stærk kaffe, ca. 2,5 dl
1 spsk usaltet smør
1 spsk kokosolie

Blend alle ingredienser sammen i ca. 20-30 sekunder – drik kaffen med det samme.

Grønt med æg

Fry-up med æg og grønt, 4 pers. 4,5 g kulhydrat pr. person

Det gode ved denne ret er, at du kan bruge de grøntsager du bedst kan lide og som du har i køleskabet. Jeg laver den i weekenderne, når jeg skal have brugt mine grøntsagsrester fra ugens løb.

400-500 g grøntsager, fx. spinat, squash, peberfrugt, asparges, løg, broccoli, grønkål
4 tsk kokosolie
salt og peber
evt. krydderurter, fx dild eller basilikum
4 spejlæg

Rens og skær grøntsagerne ud i mundrette stykker. Varm olie op i en stor pande og svits de forskellige grøntsager i 4-5 minutter, krydr med salt og peber – evt. krydderurter, og steg videre et par minutter. Serveres med 4 spejlæg.

4 mættende morgenmadsopskrifter was last modified: januar 12th, 2015 by Ditte Ingemann
18 kommentarer
1
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Hotcakes – Pandekager
næste
Blomkålskage

Mere af det samme

Chiagrød med kokosmælk

11. juli 2014

Yndlingsgrød

19. februar 2012

Fermenteret grøntsagsjuice

9. januar 2017

Suveræne surdejsboller

25. april 2013

Tips til at spise mere grønt

1. august 2016

Mit Morgenmadsbrød

31. marts 2013

Rig på rester med øllebrød

6. november 2012

Morgenmad med æg!

11. marts 2013

Kraut med æble, ingefær og fennikel

23. oktober 2015

Gratis kogebog – Morgenmadsmissionen

4. januar 2015

18 kommentarer

Linda 12. januar 2015 at 15:46

Alle anmeldelserne er fuldt ud berettigede. Kogebogen lå og ventede på mig, da jeg kom hjem fra juleferie, og jeg slugte den med stor fornøjelse og har tilberedt flere af de fantastiske opskrifter. TAK for inspiration og super appetitlige billeder.

Svar
Ditte Ingemann 12. januar 2015 at 15:51

Dejligt at høre, Linda – det er jeg så glad for :-)

Svar
Louise 12. januar 2015 at 21:40

Ser alt sammen lækkert ud. Hvis man gerne vil tabe sig, hvilken skal man så vælge?

Svar
Ditte Ingemann 12. januar 2015 at 22:09

Det kommer jo meget an på, hvordan du ellers spiser – hvis du lever efter low carb principperne, så kan du fx. gå efter grøntsager med æg + en smule kød til morgenmad – det vil helt klart holde dig mæt længe og holde dit blodsukker stabilt i mange timer. Mit bedste råd er i hvert fald at droppe sukkerholdige produkter til morgenmad, og fokusere på at spise et mættende måltid bestående af mange proteiner og fedt :-)

Svar
Louise 13. januar 2015 at 13:03

Tusind tak for dit hurtige svar. Lever neget sundt. Spiser ikke brød, ris og andre lign produkter. Og sukker rører jeg aldrig. Kun æg, grøntsager, fisk og kylling og faktisk rigtig meget af det sunde fedt. Vil bare gerne tabe mig et par kilo. Der sker bare ikke noget.
Et hurtigt spørgsmål mere. Hvor mange æg må man spise om dagen? Bruger 1 helt æg + 2 æggehvider ekstra til omelet. Nogle gange 2 hele æg. Er det for meget?

Svar
Ditte Ingemann 13. januar 2015 at 13:10

Det er virkelig svært at svare på – jeg spiser ofte 2-3 æg om dagen, og jeg ved, at mange som spiser enten low carb eller paleo, spiser langt flere æg pr. dag. Måske din krop ikke ønsker at tabe sig mere, og derfor har du så svært ved de sidste kilo. Mit råd kunne være at se på, hvilke grøntsager du spiser og om nogle af dem har et højt indhold af kulhydrat – måske prøve at spise meget low carb i en periode og se om det kan give resultat :-)

Svar
Kristina espesen 14. januar 2015 at 10:59

Fantastisk kogebog:-)
Jeg ved, at jeg har det godt på low carb, men i mine første forsøg blev maden tit lidt voldsom og ubalanceret rent smags- og konsistensmæssigt.
Med din bog synes jeg, man kan lave low carb mad på et mere raffineret kulinarisk niveau, så det bliver mad man til enhver tid har lyst til, og ikke bare som element i en midlertidig kur:-) Fantastisk:-)
Kh Kristina

Svar
Ditte Ingemann 14. januar 2015 at 14:16

Tusind TAK, Kristina. Sikke nogle dejlige ord – det er jeg virkelig glad for at høre :-)

Svar
Ditte 14. januar 2015 at 11:08

Hej Ditte

Hørfrømel til kokosgrøden – kan man købe det, eller fintmaler du bare almindelige hørfrø, aå det bliver til mel?

Bedste hilsner
Ditte

Svar
Ditte Ingemann 14. januar 2015 at 14:15

Hej Ditte, Du kan bruge begge dele – det er super nemt selv at male hørfrø til mel, men det kan også købes i helsekostbutikker.

Svar
Mia 18. januar 2015 at 17:40

Hej Ditte.

Det ser virkelig lækkert ud. Til kokosgrøden står der er man skal bruge hørfrø-mel….kan man bruge andet mel, såsom rismel, kokosmel (fintmalet) eller boghvede mel? Eller skal det være hørfrømel?

Bedste hilsner Mia

Svar
Ditte Ingemann 18. januar 2015 at 17:58

Du kan fx. bruge kokosfibermel, så du stadig får lidt fibre – har ikke prøvet med de andre typer!

Svar
Gitte 3. februar 2015 at 11:53

Hej Ditte. Hvis man skal male hørfrø til mel hvilken maskine/tool kan man så anvende ? Kan man f.eks. bruge en elektrisk kaffekværn ? Mange venlige hilsner Gitte

Svar
Ditte Ingemann 4. februar 2015 at 20:52

Ja, du kan sagtesn bruge en elektrisk kaffekværn :-)

Svar
Ida 24. april 2015 at 11:09

Super god kogebog!
Jeg er rigtig glad for low-carb kogebogen, som inspirerer mig til at lave sund, og stadig yderst velsmagende mad.
Tak!
Kh Ida

Svar
Ditte Ingemann 24. april 2015 at 11:47

Tusind tak, Ida – det er dejligt at høre

Svar
Dortw 24. juli 2016 at 13:23

I ‘grød’-opskriften, anbefaler du så at man bruger light kokosmælk eller den fuldfede af slagsen?
Kh, en madglad læser

Svar
Ditte Ingemann 24. juli 2016 at 19:24

Helt sikkert den fuldfede :-)

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram


Fatal error: Cannot use object of type WP_Error as array in /var/www/thefoodclub.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-slider-widget/instaram_slider.php on line 971