The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

DessertKage

Guide til nem bryllupskage

af Ditte Ingemann 6. august 2017


Jeg har efterhånden lavet en del bryllupskager i mit liv og for nylig lavede jeg bryllupskage til mine søde venners bryllup. Jeg havde egentlig frie hænder, dog et krav om ikke at bruge dadler :-) Men de ville gerne have en rimelig simpel kage, gerne med et touch af noget syrligt. 


Jeg valgte at lave en hvid brownie med lime, mandler og friske hindbær, toppet med hindbærmousse med lime – begge opskrifter fundet hos mine bloggerkollegaer, og justeret en anelse til. Kagen blev pyntet med masser af friske bær, spiselige blomster og lyserøde lakridskugler! Jeg fik utrolig meget ros for kagen, faktisk mente nogle af gæsterne (og heldigvis også brudeparret), at det var den bedste bryllupskage de havde smagt… Jeg er dog sikker på, at Mette Blomsterberg ville mene den manglede finesse og burde stå mere skarp end den gjorde.

Bryllupssæsonen er jo ved at lakke mod enden, men jeg vil alligevel dele opskriften med jer, for kagen kan nemlig også sagtens serveres til andre lejligheder –  den er virkelig lækker og rimelig nem at lave. Jeg lavede seks kager til 65 mennesker, og der var cirka en hel kage til overs, som brudeparret tog med hjem.

{ BRYLLUPSKAGE }
1 kage – ca. 8-10 personer

Hvid brownie – opskriften er fra Anne Au Chocolat

200 g smør
150 g hvid chokolade, hakket
3 æg
175 g sukker
125 g mel
et nip salt
100 g mandler, hakket
100 g hvid chokolade, hakket
1 øko lime, reven skal af
150 g friske hindbær

Smelt smørret i en gryde sammen med 150 g hvid chokolade. Pisk æg, sukker, mel og salt sammen i en skål til en let og luftig konsistens. Vend smeltet smør og chokolade i dejen. Tilsæt mandler, den resterende hvide chokolade og limeskal. Hæld dejen i en spring form, 22 cm, foret med bagepapir og tryk forsigtigt hindbærrene ned i dejen. Bag kagen ved 180 grader varmluft i 35-40 minutter. Husk at blondies helst skal bages dagen før, så de “sætter sig” ordentlig!

Hindbærmousse – opskriften er fra Cute Carb 

2 husblas
200 g frosne hindbær
4 spsk flormelis
korn fra 1 vaniljestang
saft fra 1/2 lime
2 dl fløde
100 g creme fraiche, 18 %

Læg husblas i blød.
Giv hindbær, limesaft, flormelis, vaniljekorn og vaniljestang et hurtigt opkog.
Si hindbærmassen, så du får en hindbærpuré uden hindbærkerner. Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den ved svag varme i et par minutter. Kom husblas i puréen, og bland det godt ind i massen. Tag hindbærpuréen af varmen og lad den køle.
Pisk fløden til skum og vend creme fraichen  fløden. Bland det godt sammen. Vend nu den kolde hindbærpuré i flødemassen. Fordel hindbærmoussen på den kolde browniebund. Stil kagen på køl i mindst fire timer, gerne natten over.

Kagen kan også sagtens fryses og tages op et par timer inden servering.

*****************
HUSK: Du kan købe min kagebog “Sunde Søde Sager” lige her. Bogen er delt op i 7 kapitler og indeholder mere end 75 opskrifter på sundt sødt. Alle bogens opskrifter er uden hvidt, raffineret sukker og hvedemel, og hvis du enten spiser efter LCHF- eller Paleo-principperne, så er en del af opskrifterne forsynet med et ikon, så du trygt kan give dig i kast med dem. Hvis du blot er ude efter at reducere dit sukkerindtag og fx fokusere på at få en smule mere fuldkorn, så er der også noget for dig. Der er både opskrifter til de voksne, et kapitel til de sunde, søde børn og masser af glutenfrie lækkerier.

Guide til nem bryllupskage was last modified: august 2nd, 2018 by Ditte Ingemann
28 kommentarer
10
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Salater med sprød topping
næste
Kanelkage med nøddesmør

Mere af det samme

Hjemmelavede (hippie) træstammer

29. november 2014

3 retters menu (low carb)

1. april 2015

Cupcake kursus

31. maj 2011

Kanelsnurrer med surdej

3. april 2018

Tiramisu med et twist

12. januar 2013

Cookie-sandwich med stempel!

9. december 2012

Bønne-brownies

3. maj 2015

Kys med kakao!

13. april 2013

Vaffelfest

26. marts 2017

ØKOLOGISK KAGEFEST!

3. marts 2014

28 kommentarer

Louise 6. august 2017 at 12:44

Hej Ditte. Tak for inspiration til hvordan jeg kan pynte kagerne til vores bryllup. Hvor har du fundet de lyserøde lakridser? De er en ret fin detalje :)

Svar
Ditte Ingemann 6. august 2017 at 17:54

Hej Louise, Jeg brugte chokolade/hindbær kugler fra Johan Bülow… de kan efterhånden købes rigtig mange steder :-)

Svar
Lone Frosch 13. september 2020 at 21:17

Man kan få lakridskugler i Rema

Svar
Sunflower 6. august 2017 at 13:15

Hej Louise, tipper på at det er disse: https://salling.dk/vin-og-gourmet/chokolade-og-konfekture/lakrids-by-johan-bülow-big-love-raspberry-choc-coated-chili-liquorice-250-g-82647.html

Svar
Marie Lundholm 7. august 2017 at 09:35

Skidt pyt med hvad fru Blomsterberg havde sagt. Den er dødflot og indbydende :D

Svar
Ditte Ingemann 7. august 2017 at 10:02

Tusind tak – hvor er du sød!

Svar
Lisbeth Riis-Søndergaard 8. august 2017 at 18:14

Den der meget lækker ud. jeg skal lave fødselsdagskage til min 60 års fødselsdag den 9.-9. Ved du hvilke spiselige blomster, der findes på dette tidspunkt? jeg vil gerne have mange blomster drysset på. Mange tak.

Svar
Birgit Mathiesen 15. august 2017 at 19:52

Wouw.. en flot bryllupskage :-)
Gad også godt lige smage den.. måske jeg skulle holde en sensommerfest ;o)

Svar
Ditte Ingemann 17. august 2017 at 08:55

TUSIND TAK ❤️

Svar
PIA 20. august 2017 at 15:01

Hej Ditte. Kanon flot kage. Er det hele kagen, altså incl mousse, der kan laves og fryses ned i god tid?

Svar
Ditte Ingemann 23. august 2017 at 17:06

Lige præcis :-)

Svar
Peter 6. september 2017 at 18:01

Hej Ditte,
Lækker opskrift! :) Men hvorfor er kagen mørk og på Anne Au Chocolats billede er den netop hvis som en ‘blondie’?
Er det bare kanten der får mere varme, og dermed karamelliserer?
mvh Peter

Svar
Ditte Ingemann 6. september 2017 at 18:22

Hej Peter, Ja, mine kanter karamelliserede meget – det gav en dejlig smag og sprød kant :-) Men indeni var den lys og fin.

Svar
Pia 26. februar 2018 at 11:52

Hej Ditte
Tak for en fin opskrift. Har netop bagt den og smagen er storartet :-)
Vil formentlig bage den til datterens bryllup til sommer :-)
Du skriver, man skal forer springformen med bagepapir, hvilket jeg gjorde, kagen blev dog “rillet” hele vejen rundt i kanten pga bagepapiret :-( og fik ikke det flotte look som dine kager har. Hvordan bæger du dig ad med en sådan flot finish? Jeg skal bage ca. 12 kager til brylluppet og vil gerne have en flot finish på dem alle.
Og lige et sidste spørgsmål: Hvordan vil du foreslå nedfrysningen ? Hele kager ? eller blot bunde og så tilberede moussen dagen før bryllup og i den forbindelse bruge bagefolie til at samle den med?
På forhånd tusind tak for svar.
De bedste hilsner
Pia

Svar
Ditte Ingemann 26. februar 2018 at 12:35

Kære Pia, Du kan blot nøjes med at komme bagepapir i bunden af springformen og smøre kanten med olie eller smør… På den måde får du en flot og skarp kant hele vejen rundt. Jeg frøs blot bundene ned, ikke med mousse :-)
God fornøjelse med bagningen.
Kh Ditte

Svar
Marie 4. april 2018 at 21:57

Hvis man skal servere bryllupsdagen til receptionen lige efter vielsen, hvordan gør man så med pyntningen… vil det kunne holde far dagen før eller måske bare et par timer på køl eller hvad tænker du?

Svar
Ditte Ingemann 5. april 2018 at 10:57

Jeg pyntede kagerne inden vielsen, og så stod kagerne på køl derefter i ca. 3-4 timer… Hvilket gik super fint!

Svar
Malene 25. april 2018 at 20:52

Jeg vil forsøge mig med at lave 10’af disse kager til min brors bryllup. Ville lige
Høre hvordan du nedfryser dem? Vil du pakke det ned i vitawrap og efterfølgende en pose, eller har du lige et rigtig godt fif?
Hvis man kun nedfryser bundene-tror du så det vil være ok at tø dem op dagen før den store dag, således der er god tid til at pynte? Og i så tilfælde-hvordan vil du opbevare dem på køl?
Undskyld de mange spørgsmål.
Mvh Malene

Svar
Cæcilie Lyndgaard Andersen 1. september 2018 at 16:30

Hej Ditte, tak for en fin og inspirerende blog!
Jeg bagte kagen til et bryllup sidste weekend og erfarede under prøvebagning at mine kanter karameliserede lige rigeligt. Så for at undgå det bagte jeg de endelige kager i vandbad med kogende vand. De endte med at blive så fine, så den metode kan anbefales hvis man som mig har en lidt for vild ovn
Mange hilsner
Cæcilie

Svar
Ditte Ingemann 1. september 2018 at 17:07

Tusind tak for det gode tip! Og god weekend. Kh Ditte

Svar
Camilla Friis 19. september 2018 at 09:26

Jeg er en novice inden for mousse. Når du skriver fordel moussen på kagen, betyder det så med en kagespartel eller mens kagen stadig er i springformen, så den selv flyder ud til kanten?

Svar
Charlotte 26. april 2020 at 22:54

Vil gerne vide om kagerne kan fryses hele, altså med moussen og om du fryser dem ned i springformen?
Springformen skal vel være på for at moussen ikke flyder ud?

Svar
Ajaja Kofoed 5. marts 2019 at 12:01

Tak for din lækre blog.
Jeg vil bage den her til mit eget bryllup. Jeg har lige taget første prøve ud af ovnen. Jeg synes det er svært at vurdere hvornår den er færdig.. min er let brunlig men stadig rimelig bevægelig. Jeg er bange for at brænde den på. Og mine bær var ret store, så de titter lige op. Overvejer om de skal skæres i halve så de dækkes helt af dejen?

Svar
Charlotte 26. april 2020 at 22:55

CHARLOTTE
26. april 2020 at 22:54
Vil gerne vide om kagerne kan fryses hele, altså med moussen og om du fryser dem ned i springformen?
Springformen skal vel være på for at moussen ikke flyder ud?

Svar
Marianne 26. juli 2020 at 18:27

Hej Ditte.
Hvis nu jeg gerne vil bruge jordbær istedet for hindbær, skal der så lige så meget sukker i dejen og flormelis i moussen?
Jeg mener, jordbær er jo en smule mere søde end hindbær

Svar
Lone Frosch 13. september 2020 at 21:26

Hmmm…lige “ prøve bagt “ denne lækre kage her i weekenden …synes som flere har nævnt at det er svært at vurdere hvornår bunden er bagt og synes måske at bunden er lidt vel rigelig tyk, så man måske kan få to bunde ud af 1 x opskrift ….jeg kom så heller ikke friske bær i selve bunden

Svar
Tanja Winther 13. juni 2021 at 13:25

Brudeparret du har brugt. Hvor er det købt? Synes det par er så fint ☺️

Svar
Joan Falk 9. september 2021 at 12:01

Jeg skal bage 4 kager til min datters bryllup. Vil jeg kunne bruge frosne hindbær i brownien. Jeg har så mange i fryseren fra egen have. På forhånd tak for svar.

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen