The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Søde sager

LakridsKys

af Ditte Ingemann 9. marts 2012

Disse kager er yndigheden selv – jeg er og har altid været vild med kyskager. Da jeg var en meget lille pige, sendte mine forældre mig ned til en ældre dame, ved navn Fru Laursen, som lærte min søster og jeg at bage kyskager. Hun kunne bage de mest perfekte kys, som havde den dejligste konsistens og det er den konsistens jeg stadig stræber efter. Jeg tror hendes hemmelighed var lang bagetid ved lav varme og det er også sådan jeg bager mine kys.

Da jeg blev en smule ældre og måtte bage alene, kastede jeg mig igen over kyskagerne, men i stedet for almindelig eddike, kom jeg til at putte min mors hjemmelavede dildeddike i… Det blev nogle meget specielle kyskager, som måske rent faktisk ville blive et hit i dag, i det nordiske køkken! Men jeg foretrækker nu stadig mine kys med lakrids, chokolade eller hindbær.

Sukker og æggehvider piskes stive og skinnende. Der skal altså piskes en del før marengsmassen har den rette konsistens og udseende – min marengsmasse blev pisket på min Kitchen Aid i cirka 6 minutter. Herefter fyldes massen i en sprøjtepose med en tyl i enden og lakridssirup hældes tilfældigt ned i massen og der laves små marengskys på en bageplade. Nogle af mine blev toppet med en smule finthakkede pistacienødder.

Kyssene skal bage i ca. 1,5 time ved 100 grader og skulle gerne ende med at have en dejlig tyggegummi-agtig masse indeni og total sprødt ydre. I stedet for lakridssirup kan der tilsættes chokolade og mandler, hvilket også er en vidunderlig kombination.

Jeg brugte de fleste af mine lakridskys til at knuse over en skål med god vanilleis – det smager så skønt og er en meget nem og hurtig dessert.

LakridsKys was last modified: juli 13th, 2013 by Ditte Ingemann
33 kommentarer
2
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Sprøde scones med lakrids & karamel
næste
Jordbærsaft

Mere af det samme

Chokoladebrownie med frosting

16. marts 2014

Mmmmm, myslibar!

14. februar 2014

Lakridskonfekt

14. november 2011

Dadelkuglekonfekt

4. september 2011

Mousse á la mums!

20. januar 2011

Karamelknas?

27. august 2011

Hvide cookies

4. februar 2012

Iskaffe til sommerdage…

1. juli 2013

Kokosmakroner med lakrids

4. december 2013

Homemade peanut cookies

27. februar 2012

33 kommentarer

Mette Marie 9. marts 2012 at 17:41

Sikke skønne de ser ud, de der små kys! Jeg har købt en lakridssirup til weekenden og tror jeg vil kaste mig ud i en vaniljeis med lakrids. Det er en skøn og smuk blog du har, meget inspirerende at følge:-)
Hilsen Mette

Svar
Ditte 9. marts 2012 at 20:16

Tak for din kommentar :-) vanilleis og lakrids er et super match!

Svar
Camilla 9. marts 2012 at 19:07

Din opskrift kommer rigtig belejlig da jeg har planer om at bage kys i morgen.

Svar
Ditte 9. marts 2012 at 20:17

God fornøjelse med bagning ;-)

Svar
Benedikte Capion 10. marts 2012 at 07:56

Smukt :)

Svar
Ditte 10. marts 2012 at 08:55

Tak!

Svar
Mette 10. marts 2012 at 09:38

Skønne minder.

Jeg besøgte også en gammel dame, da jeg var lille, Moster Anna (min mors moster) og hun bagte de lækreste kys.

Hurra for de gamle dyder!!!

Svar
Ditte 10. marts 2012 at 10:12

Ja, hurra for gamle minder, dyder og godt bagværk!

Svar
Birgit Mathiesen 10. marts 2012 at 18:47

Mums… Godt jeg har lakridssirup på lager :)
Mangler bare at købe is ;)
Knus og go søndag.

Svar
Ditte 11. marts 2012 at 08:23

Ja, det er altid rart at have det på lager – det er så godt til mange ting :-) God søndag

Svar
Walkinrunout 11. marts 2012 at 06:51

De ser rigtig lækre ud…. jeg må da hellere få købt noget lakridssirup ;)

Svar
Ditte 11. marts 2012 at 08:25

Jeg er blevet helt vild med lakridssirup og det kan bruges til meget andet end kyskager!

Svar
Cecilie Ingemann 12. marts 2012 at 21:06

Jeg bager mine med lakridspulver som jeg pisker ind i dejen. Det virker også rigtig fint

Svar
Ditte 12. marts 2012 at 21:13

Ja, lakridspulver er også super godt til kys – du kan se min version her: http://www.thefoodclub.dk/kys/

Svar
Camilla Christensen 12. marts 2012 at 21:33

Lavede dem i weekenden, og de blev rigtig gode. Serverede dem da vi havde gæster og fadet blev bare rydet.

Svar
Ditte 13. marts 2012 at 06:23

Sejt at de blev gode og dine gæster kunne lide dem :-)

Svar
Maria 13. marts 2012 at 19:31

Lækker opskrift, som helt sikkert skal prøves :)
Hvor køber du salt lakridssirup henne eller laver du det selv??

Svar
Ditte 14. marts 2012 at 07:26

Jeg laver det ikke selv, men det kan efterhånden købes mange steder. Siruppen er fra Johan Bülow og kan købes over nettet, i magasin og i mange kaffe/the/chokolade – butikker. Håber du kan finde det et sted :-)

Svar
Maria 13. maj 2012 at 20:21

Hold nu kæft, hvor var de lækre.. i hvert fald ikke sidste gang jeg har lavet dem.
Har linket til opskriften på min blog, håber det er okay.

Svar
Ditte 13. maj 2012 at 20:50

Det er helt okay – dejligt du kunne lide dem

Svar
Maria 13. maj 2012 at 20:39

tillægssprøgsmål:
hvordan opbevarer du dem, så de ikke bliver fugtige??
De få som er tilbage, er blevet lidt bløde igen og tror det er fordi de fik lov til at stå på pladen for længe..

Svar
Ditte 13. maj 2012 at 20:52

Jeg opbevarer mine kys i en tæt, lukket beholder, så der ikke kan trænge fugt ind til dem. Synes mine forbliver sprøde nogle dage :-)

Svar
Trine 12. december 2012 at 13:41

Hej :)
jeg har tænkt mig at bage disse imorgen, men putter du pistacienødderne på før eller efter ovnen??

Svar
Ditte 12. december 2012 at 13:57

Hej Trine, jeg kommer nødderne på inden ovnen :-) God bagelyst!

Svar
Eva 31. januar 2013 at 11:46

Hej :)
skal de bages ved over-undervarme eller varmluft?
skal oven være kold eller varm?

Svar
Ditte 31. januar 2013 at 14:03

De bages ved almindelig varme – altså ikke varmluft og i en varm ovn :-)

Svar
Jeanet 4. maj 2013 at 20:57

Hej.
Dem må jeg prøve at lave. Vil prøve at komme kaffe i, det tror jeg morfar vil synes om :-)
Hvor længe kan de holde sig i en tæt lukket bøtte så de stadig er dejlig sprøde??

Svar
Ditte 4. maj 2013 at 21:05

God idé – hos mig kan de holde op til en uge, men så er de også spist :-)

Svar
Christina 13. august 2013 at 07:23

De er bare så lækre. Da jeg bagte dem første gang, ja så gik der ikke mange dage inden, at de var væk. Super opskrift;)

Svar
Ditte 13. august 2013 at 09:03

Dejligt du kunne lide dem :-)

Svar
Mia Vibsig Nielsen 23. november 2013 at 12:42

Super skønne kys! Har efterhånden lavet dem et par gange, og de er et lige stort hit, HVER gang! Tak for en fantastisk opskrift, og masser af inspiration. Super fed blog!

Svar
Ditte 24. november 2013 at 13:38

Tusind tak, Mia – dejligt du læser med.

Svar
Heidi Karina 26. april 2016 at 12:06

Du nævner eddike hvornår og hvor meget kommer du i af det. Tænker det er med til at give sprødhed og en lidt sej masse der holder formen. Skal helt klart prøve at lave en portion.

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram


Fatal error: Cannot use object of type WP_Error as array in /var/www/thefoodclub.dk/public_html/wp-content/plugins/instagram-slider-widget/instaram_slider.php on line 971