{ 8. september 2012 }

Ærtesuppe & Hverdagsmad fra River Cottage

Der er vist ingen tvivl om, at jeg elsker kogebøger og jeg ejer ikke ret mange bøger, som ikke omhandler mad. Forleden fik jeg en ny bog til samlingen, nemlig Hverdagsmad fra River Cottage af Hugh Fearnley-Whittingstall – en ny kogebog med retter til hverdagsbordet. 

Bogen er en lækker, tyk sag, som er dejlig overskuelige, dog er nogle af opskrifterne ret tidskrævende. Der er en god indledning til hver afsnit og det er tydeligt, at Hugh ved hvad han taler om og at han laver mad med holdning. Jeg har fulgt Hugh i programmerne på DR2, og jeg er vild med hans entusiasme og tankegang omkring gode, lokale råvarer, som bestemt også skinner igennem i bogen. Jeg er især vild med afsnittet om morgenmad, og jeg deler hans holdning omkring vigtigheden af morgenmåltidet og hvordan vi skal fokusere på råvarer, sæson og velsmag fremfor billige, forarbejdede fødevarer. Udover morgenmadsopskrifter, er der alt lige fra salater, fisk, madpakker, frugt til billige kødudskæringer.

Jeg har valgt at teste en af bogens opskrifter af, og mit valg faldt på en enkel, smuk ærtesuppe.

Ærtesuppe, 4 personer:

1 klat usaltet smør
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 stængel bladselleri, hakket
500 g friske eller frosne ærter
7,5 dl bouillon
Salt & peber

Smelt smørret i en gryde og steg løg, hvidløg og bladselleri i et par minutter, indtil det er blødt. Tilsæt ærter og bouillon og bring det i kog. Skru ned for varmen og lad det simre i ca. 4-5 minutter.

Purer suppen med en stavblender – tilsæt mere vand, hvis suppen er for tyk. Varm suppen igennem inden servering og krydr med salt og peber.

Jeg serverede min ærtesuppe med ristet bacon og nybagt fuldkornsbrød til.

11 tanker om "Ærtesuppe & Hverdagsmad fra River Cottage"

  1. Amalie

    Mums for en lækkersag!

    Tænkte på, om du muligvis kunne smide et par links ind på nogle af de madblogs DU bliver inspireret af.. Synes det er som at finde en nål i en halmballe, når man leder efter gode madblogs.. Din blog er absolut en af “nålene” ;-)

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Amalie, tak for din kommentar. Jeg læser faktisk ikke specielt mange madblogs, men bruger rigtig meget Pinterest og Foodgawker til at finde inspiration, både til billeder og opskrifter. Nogle af mine favoritblogs er: What Katie Ate, Herriott Grace og Simply Breakfast :-)

  2. Losarinas mor

    Jamen, hvor er den smuk !
    Jeg beundrer den mand ! Ser allle hans udsendelser og bliver altid inspireret. Og elsker at han har holdninger, nysgerrighed og en enorm empati og omsorg for dyr og mennesker.
    Og så laver han meget lækker mad :)

    Svar
  3. Nina

    Hej Ditte.
    Årh det ser godt ud, har altid ønsket at lave ærtesuppe…
    Men bladselleri, det er bare min hade grønsag nr et, kan den skiftes ud med
    noget andet, eller kan den bare helt slettes fra opskriften…
    Dejlige billeder som altid (:

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Nina, Du kan sagtens undlade din hade-grøntsag :-) Jeg plejer faktisk heller ikke at komme det i min ærtesuppe og den smager skønt uden, så bare drop den ;-) Du kan f.eks. tilsætte mynte til suppen – ikke at det har noget med bladselleri at gøre, men det smager dejligt.. :-)

  4. Stine

    Hej
    Tak for en super smuk og brugbar blog. Har fulgt med længe, men plejer bare at scrolle og nyde billeder, tekst og stemning og ikke kommentere så meget..
    Jeg er selv stor fan af kogebøger og især dem skrevet af englændere.. Min yndlingsforfatter er uden tvivl Sophie Dahl. Hun formår, på samme måde som dig, at indkapsle en helt speciel stemning.. Hvis du ikke kender til hende så kan man låne hendes bøger på biblioteket…

    Svar
    1. Ditte Forfatter

      Hej Stine, tak for din søde kommentar – sikke nogle dejlige ord og en ære at blive sammenlignet med Sophie Dahl. Jeg kender godt hendes bøger og de er skønne :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *