Påskepizza

Påskepizza er måske en misvisende titel, men det klinger da meget godt og så ér der faktisk kylling på pizzaen, så måske er navnet ikke helt galt alligevel – det er påske og jeg bager pizza = påskepizza!

Jeg spiser meget ofte pizza og det er som regel på menuen hver søndag og meget gerne med den samme slags fyld hver gang. Kedeligt, men også trygt på en søndag, hvor der helst ikke må ske de store forandringer. Dog blev sidste søndag anderledes, for parma-pizzaen blev skiftet ud til fordel for pesto-pizzaen, hvilket ikke var nogen dårlig udskiftning.

Mine pizzaregler er: tynd bund, enkelt fyld, meget meget varm ovn og gode råvarer. Opskriften på pizzadejen er denne gang en grov variant og den rækker til to pizzaer. Fyldet bestod af hjemmelavet tomatsauce, frisk mozzarella, stegt og krydret kylling og grov basilikum-valnødde-pesto, som kom på pizzaen efter tilberedning. Opskriften på tomatsauce kan ses her!

Rigtig god påske.

Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Brød, Krydderier. Bogmærk permalinket.

29 Kommentarer til Påskepizza

  1. Rikke skriver:

    Lææækert. Bruger du pizzasten når du bager bunden?

  2. Natalie skriver:

    den der pizzabund der ser killergod ud!
    http://agoodiebag.blogspot.com/

  3. Hvor ser den lækker ud! Sjovt med pizza om søndagen – det sker også ofte hos os :-)
    God påske!

  4. Rasmus skriver:

    Lader du dejen hæve og hvor længe? Har prøvet Meyers opskrift nogle gange nu, og den kan også anbefales. Du skal helt sikkert have fat i en bagesten, den gør underværker for al bagværk. :)

    • Ditte skriver:

      Tak for din kommentar Rasmus. Jeg lader ikke dejen hæve, men ruller den ud med det samme. Må vist snart anskaffe en bagesten – synes efterhånden de fleste anbefaler det :-)

  5. Benedikte Capion skriver:

    Smukke billeder! :)

  6. FreestyleFood skriver:

    Hvor ser din pizza dejlig tynd og sprød ud!
    Jeg skal bage pizza i aften, hvis jeg har grovmel prøver jeg din opskrift af.

    God påske :)

  7. Heidi Lind Andersen skriver:

    Med fare for overfyldte køkkenskuffer eller skabe etc. kan jeg af egen erfaring oplyse at 2 ovnplader oven på hinanden, har samme effekt som en bagesten. God påske

  8. Emma Tatiana skriver:

    Godmorgen :-)

    Hvor ser det bare lækkert ud, super flotte billeder!

  9. Line skriver:

    mmmh, vil bruge den til aftensmad i aften, vi skal nemlig have pizza:-)
    Hvor meget stiller du ovnen på og hvor længe giver du den ca. ?

    • Ditte skriver:

      Min ovn bliver varmet rigtig godt op, dvs. 250 grader og pizzaen skal bage i ca. 10-12 minutter :-)

  10. Grethe Thuesen skriver:

    Hej Ditte…
    Fint nu kan jeg lige kende bordpladen du tager billeder på …..og jeg synes du er rigtig god til at få maden og tilbehøret præsenteret fint.

    • Ditte skriver:

      Hej Grethe, hyggeligt med en kommentar fra dig. Jeg er rigtig glad for mit “nye” bord og det er nemlig super til mine mad-billeder :-)

  11. Chris Tonnesen skriver:

    Det var da nogle rigtig dejlige bileder du tager dig – og lækker med også! Du har ramt Katie’s stil ret rent!

  12. Pernille skriver:

    Altså, hvor er det lækker blog. Den der pesto dér, kan man finde opskriften på den? Synes de kan være så forskellige, og den der ser altså god ud!:)

    • Ditte skriver:

      Tusind tak Pernille. Der er ingen opskrift på pesto, men den er meget simpel. Jeg hakkede frisk basilikum sammen med valnødder, parmesan og salt og tilsætte olivenolie tilsidst. Jeg kan godt lide en grov, tyk pesto, men man kan jo lave den så tyk man har lyst. Du har ret i, at der kan være stor forskel på pesto og jeg kan godt lide at variere med forskellige krydderurter, ost og nødder :-)

  13. Pernille skriver:

    Super – hvad er forholdet imellem nødder, ost og basilikum og olie? Nogen gange synes jeg min er lidt hvid i det, som om der er for meget ost og nødder i?:)

    • Ditte skriver:

      Jeg lavede et lille glas pesto, hvor jeg brugte en hel plante basilikum, 6 valnødder, 1 spsk. revet parmesan, ca. 0,5 dl. olivenolie og en anelse hvidløg. Jeg hakkede det hele i hånden, så det blev en grov pesto. Jeg kan godt lide af min pesto smager meget af ost, så det er en god ide at smage den til undervejs :-)

  14. Danny skriver:

    Kan se at mange nabefalder en bagesten.
    Jeg har set en test på tv, hvor de testede bagesten.
    Det var sjovt nok ikke rigtig nogen forskel om de brugte en bageblade eller en bagesten.
    Jeg har selv en lille pizzaovn fra obh, de kan godt anbefale.

    • Ditte skriver:

      Jeg har også hørt, at en bageplade kan erstatte en bagesten. Jeg må dog tilstå, at mit brød bliver væsentligt bedre med en bagesten – jeg har en i støbejern og den er super :-)

  15. Danny skriver:

    Ups det skulle stå bageplade :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>