turtle bars

Kender I det med, at man helt ubevist kommer til at bage de samme kager igen og igen? Sådan er det i hvert tilfælde for mig. Men det skal være slut nu! Derfor søgte jeg forleden efter ny inspiration og fandt frem til en lækkerbisken ved navn Turtle Bar. For mig en ukendt kage, men tydeligvis meget udbredt i USA.

Jeg faldt nok mest for kagens navn, dog har jeg ikke helt fundet frem til hvor navnet stammer fra. Tænker at den har fået navnet fra pekannødderne, som med lidt anstrengelse, godt kan ligne et skildpaddeskjold. Jeg valgte dog at bruge valnødder i stedet for de kostbare pekannødder, så måske skal mine kager omdøbes fra Turtle Bars til Brain Bars.

Jeg endte med at finde rigtig mange forskellige opskrifter, og har taget lidt hist og pist og fundet frem til min egen variant.

Start med at lave bunden ved at blande hvedemel, brun farin og en smule salt, hvorefter smørret smuldres i og blandes med fingrene indtil dejen har konsistens som brødkrummer (tilsæt evt. mere mel, hvis dejen bliver for klisteret). Dejen kommes i en lille form (max. 20 x 20 cm.) med bagepapir og presses godt sammen. Bunden bages i ca. 20 minutter ved 175 grader, eller indtil den er gylden. Mens bunden er i ovnen laves karamel-topping. Piskefløde, brun farin, en smule salt og smør kommes i en gryde og bringes til kogepunktet, og simrer herefter i ca. 5 minutter og tages af varmen.

Valnødderne lægges ovenpå den bagte bund og karamel-topping hældes henover. Kagen sættes endnu en gang i ovnen i ca. 15 minutter ved 175 grader, eller indtil karamellen er blevet mørk. Kagen tages ud og mens den er varm kan der drysses hakkede chokoladestykker henover, som smelter og danner en lækker chokoladetop (jeg brugte ca. 70 g. mørk chokolade til denne opskrift). Kagen sættes på køl i ca. 30 minutter, hvorefter den kan skæres ud i små stykker og opbevares i en lukket dåse langt væk fra langfingrede personer.

Denne kage er sprød, sød og sej og fungerer fint som en hapser til kaffe. Hvis jeg skal lave Turtle Bars igen, vil jeg prøve at tilsætte havregryn i bunden og måske blande val- og hasselnødder.

Dette indlæg blev udgivet i Kager, Søde sager. Bogmærk permalinket.

18 Kommentarer til turtle bars

  1. Vibeke Lentz skriver:

    Hold kæft hvor er dine billeder endnu engang s…. flotte!

  2. anne-sofie skriver:

    muhuhuhuhumss

  3. Spisekammeret skriver:

    Jeg har det præcis ligesådan, at der er nogle enkelte favoritter som jeg altid ender med at lave. Jeg tror det skyldes at jeg har lavet dem så meget, at de kan laves helt på rutinen. Og at jeg ved de bliver gode. Jeg elsker at prøve nye ting, og dine turtle bars lyder ret fantastiske. Dem vil jeg helt sikkert kaste mig ud i at forsøge med, næste gang jeg har et frirum til at bage.
    Du tager simpelthen så flotte billeder. Man kan ikke undgå andet end at blive inspireret når man ser dem. Tusind tak for det.
    m.v.h.
    Ulrik
    http://spisekammer.blogspot.com/

    • Ditte skriver:

      Tusind tak for din kommentar. Du kan trygt kaste dig ud i disse godbidder, som kun indeholder gode sager!

  4. Tina skriver:

    Mmm… de lyder virkelig lækre, dem skal jeg vist selv afprøve en dag! Og som det også siges i den øverste kommentar: det er virkelig nogle lækre billeder du tager!!! Man får nærmest lyst til at sætte tænderne i computerskærmen indimellem :)

  5. Losarinas mor skriver:

    der er altså frygtelig mange opskrifter, der skal afprøves, efter jeg har fundet din blog :-) !

  6. Dine billeder får godt nok tænderne til at løbe i vand.

    De turtle bar skal jeg da prøve at lave, tror jeg vil afprøve dit forslag med havregryn i bunden

    • Ditte skriver:

      Tak for det.. Tror havregryn vil give dem lidt ekstra bid, hvilket kun kan være godt.

  7. Amalie Risom Nyrup skriver:

    ÅH hvor ser de skønne ud!
    Jeg kan slet ikke vente til det bliver i morgen(lørdag), så jeg har fri og kan bage dem.
    Mmmh mmmh mmmmmh ;-)

    God dag.

  8. Mette skriver:

    Det er en fryd for øje og gane at følge din inspirerende blog. Fortsæt endelig!

  9. Pernille skriver:

    Jeg elsker din blog og bliver så glad når du finder en anderledes opskrift. Det er så fedt engang i mellem at lave noget andet end cookies og chokoladekage (selvom det er de gode klassiske ;o)).
    Tak for det!

    • Ditte skriver:

      Tak for din kommentar – jeg holder også meget af de klassiske kager og desserter, men man skal også huske at lave noget nyt sommetider, også selvom det mislykkedes :-)Disse kager kan du dog roligt kaste dig ud i!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>