The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

Bagværk

Min surdej lever!

af Ditte Ingemann 2. oktober 2012

Selvom det er længe siden, jeg sidst har skrevet om mit surdejseventyr, så betyder det ikke, at det er gået i stå. Næ nej, min lille surdej lever i bedste velgående og jeg har faktisk formået at holde liv i den siden påske, hvilket jeg er ret stolt af taget i betragning, at jeg slog min første surdej, Keld, ihjel ret hurtigt.

Jeg bager for det meste kun i weekenderne og rører bare lidt rundt i surdejen et par gange i løbet af ugen. Det er så nemt, når det først fungerer. Jeg bagte for nogle weekender siden en omgang boller med pastinak, som blev utrolig lækre og derfor kommer opskriften her.

Surdejsboller med pastinak, ca. 8-9 stk.:

5 g gær
1 dl surdej
4 dl koldt vand
40 g pastinak, revet
2 spsk solsikkekerner
2 tsk salt
150 g fuldkornsmel
250-300 g hvedemel

Rør gær, vand og surdej sammen – tilsæt salt, mel, solsikkekerner og revet pastinak og rør dejen sammen på en røremaskine. Start ud med lav hastighed og sæt mere turbo på efterhånden. Når dejen begynder at slippe skålens kanter og begynder at være smidig og danne tråde, kan der laves en glutenprøve, som i al sin enkelhed går ud på at tage et stykke dej og strække det ud, uden at det går i stykker. Hvis man ikke kan det, skal dejen æltes i længere tid. Jeg bruger en KitchenAid røremaskine og rører i ca. 10-14 minutter.

Når dejen er æltet godt, kommes den i en lukket beholder med en smule olie i bunden, og sættes på køl natten over eller omkring 10-20 timer. Tag dejen ud af køleskabet og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 1 time eller mere, hvis du har tålmodighed, hvorefter dejen vendes ud på et meldrysset bord. Dejen formes nu til brød eller boller – jeg fik 8 boller ud af denne portion.

Det er vigtigt, at ovnen er super varm; dvs. ca. 250 grader før bollerne sættes ind. Bollerne bages i ca. 15-20 minutter og må gerne have en mørk og sprød overflade – jeg bruger en bagesten lavet af støbejern.

Min surdej lever! was last modified: juli 10th, 2013 by Ditte Ingemann
25 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Pop, pop, popcorn!
næste
Æblekage med marcipan & mandler

Mere af det samme

Mit yndlings-bagværk…

8. marts 2013

Fredagsfranskbrød

2. juli 2011

Nøddeboller med kanel & appelsin

7. marts 2016

Guide til surdej

4. marts 2017

The Food Club – nu med surdej

9. februar 2012

Så blev det endelig fastelavn

5. februar 2013

Frisk-fra-ovnen scones

5. juli 2011

Sprøde scones med lakrids & karamel

7. marts 2012

Hindbærsnitter med hjemmelavet hindbærmarmelade

7. april 2017

De nemmeste morgenboller

27. juli 2015

25 kommentarer

Camilla 2. oktober 2012 at 11:21

Hvordan opbevare du din surdej?

Jeg havde på et tidspunkt gang i en, først lod jeg den bare stå på køkkenbordet, og det var heller ikke et problem, da jeg brugte den tit. Da der begyndte at bliver længere tid imellem jeg brugte den, kom jeg den i køleskabet og så endte det med at den gik til. Synes heller ikke den virkede særlig godt efter jeg kom den i køleskabet, men problemet med køkknetbordet, er jeg blev nødt til at røre i den hver dag, ellers blev den dårlig.

Svar
Ditte 2. oktober 2012 at 11:38

Min første surdej opbevarede jeg på køkkenbordet og den holdt ikke så længe. Min nye står på køl og det fungerer for mig :-)

Svar
Stine 2. oktober 2012 at 11:52

Kan man bruge håndmixer?

Svar
Ditte 2. oktober 2012 at 11:59

Jeg har aldrig prøvet det, og er ikke sikker på om den er stærk nok!

Svar
Camilla / køkkenkalas 2. oktober 2012 at 14:15

Det ligner en af de morgener man burde have mange flere af – bollerne ser drøngode ud!
Jeg bager næsten også altid med min surdej – lidt af en følgesvend herhjemme :-)
God tirsdag!
//C

Svar
Ditte 2. oktober 2012 at 14:57

Mange tak Camilla. Jeg elsker at have god tid om morgen og jeg elsker nybagt brød, så jeg prøver at få bagt hver weekend med min surdej :-)

Svar
Birgit Mathiesen 2. oktober 2012 at 16:31

Super lækre boller du har lavet, Ditte :O)
Jeg kan desværre ikke lige finde din opskrift på surdej…
Ja, for nu får jeg altså også bare lyst til at prøve med surdej, igen, igen..
Har set Myers opskrift, men jeg forstår ikke lige det der med at man skal fylde op med tilsvarende vand og mel som det surdej man har taget… Men hvordan er forholdet der ??
Knus og fortsat god lyst i det lille køkken :)))

Svar
Ditte 2. oktober 2012 at 18:16

Jeg har ikke en opskrift på surdej. Jeg har nemlig været så heldig at få en sjat af min kollega, men hun har brugt Meyers opskrift. Synes du skal spørge mor Gerda, om du ikke må få en del af hendes surdej. Så er den startet op og klar til brug :-)

Svar
Michelle 2. oktober 2012 at 17:01

Birgit – jeg er ikke 100% sikker, men jeg tror min surdej (Hermann) er lidt ala Meyers surdej. Vi har den til at stå i et glas i køleskabet, hvor der er ca. 4-5 dl. surdej. Når jeg så bager, rugbrød foreksempel, hvor jeg bruger 1,5 dl af surdejen, så fylder jeg min surdej op igen, ved at blande 1 dl hvedemel, 1 dl. rugmel og 2 dl. vand ned i surdejen (altså direkte ned i det glas den “bor” i) og så rører jeg rundt. og så er surdejen klar til næste gang den skal bruges. Den må gerne stå minimum et døgn inden den skal bruges igen. Hvis jeg har bagt dobbelt portion af mit rugbrød, og jeg bruger 3 dl. surdej, så tilfører jeg samme mængde mel og vand, som hvis jeg havde brugt 1, 5 dl. Det kan den sagtens holde til. Håber det gav mening?

Svar
Birgit Mathiesen 2. oktober 2012 at 17:19

Hej Michelle :)
Mange tak for svar, det lyder lidt indviklet… men jeg må hellere bare prøve..
For jeg har bare fået både mod og lyst til at prøve surdej igen..
For det er jo super lækkert ” hjemmebag med surdej” :O)

Svar
Ditte 2. oktober 2012 at 19:09

Ja, du må bare igang :-) Jeg synes mit brød er blevet meget bedre efter, at jeg er begyndt med surdej!

Svar
Signe 3. oktober 2012 at 18:59

Hejsa :-)

Må jeg spørge, hvilken side du har brugt til at oprette din blog?

Vh Signe

Svar
Ditte 3. oktober 2012 at 19:40

Hej Signe, jeg benytter WordPress :-)

Svar
Susanne 3. oktober 2012 at 19:21

Hej Ditte :)
Meget inspireret af dine surdejs-skriverier lavede jeg mig for nogle uger siden min egen surdej efter Claus Meyer’s opskrift. Min bor også i køleskabet :)
Ville egentlig bare spørge om du har nogle gode tips til i hvilket forhold man kunne tilsætte syrdejen til eksisterende brød- og bolleopskrifter…og hvor meget man så i givet fald skal skrue ned for mængden af gær og vædske? Tak for en fantastisk blog :)))

Svar
Ditte 4. oktober 2012 at 13:44

Hej Susanne, Tak for din kommentar – sejt du også har kastet dig ud i en surdej. Jeg har tidligere bagt brød, boller, pizzabund m.m. med omkring 10 g gær til 5 dl væske. Jeg tilsætter stadig en smule gær, omkring 4-5 g og 1 dl surdej. I stedet for 5 dl væske tilsætter jeg så kun 4 dl. Giver det mening?

Svar
Vinnie 3. oktober 2012 at 19:50

Hey Ditte. Super godt indlæg :)

Jeg har aldrig selv formået at holde liv i Keld, men tror måske det er på tide at prøve igen :)

Svar
Ditte 3. oktober 2012 at 20:02

Hvis der er håb for mig, så er der også for dig! Op på hesten igen :-)

Svar
Anja Vind 4. oktober 2012 at 17:48

Mums! Har netop hevet ovenstående boller ud af ovnen -og resultatet er så godt! Dog har jeg brugt gulerødder istedet for pastinak og æble-surdej alla Meyer. Det kan også lade sig gøre ved jeg nu:-)

Svar
Ditte 4. oktober 2012 at 20:20

Fantastisk – lækkert med gulerødder :-)

Svar
Bodil 8. oktober 2012 at 08:24

En surdej er faktisk nem at holde, hvis den bare står i køleskab og man bruger af den indimellem. Jeg har både rug- og hvedesurdej på køl – de kan holde sig længe, helt op til 2-3 uger uden at blive brugt. Det optimale er selvfølgelig at bage regelmæssigt, men skulle man glemme surdejen, skal man bare kassere den øverste halvdel og komme lunkent vand og mel i igen – så er den klar til brug.

Svar
Ditte 8. oktober 2012 at 19:03

Mange tak for dit gode råd, Bodil :-)

Svar
Malene Jacobsen 4. november 2012 at 21:30

Sikke en inspirerende blog, både læsning og billeder, det er ikke sidste gang jeg kommer forbi. Efter gennemlæsningen af denne side i går aftes, har jeg nu kastet mig ud i Meyers surdej i dag. Mit største problem er, at vente tålmodigt på, at den forhåbentlig snart er klar:-)

Svar
Ditte 4. november 2012 at 21:46

Ihh, hvor spændende – håber din surdej bliver god. Jeg har haft min siden påske og den virker stadig, selvom jeg kun bager i weekenderne :-)

Svar
Jytte P. 14. marts 2013 at 15:00

Hej Ditte!
Super lækker blog du har her! Bliver altid inspireret af dine luksus madopskrifter, og du har inspireret mig til at kaste mig ud i madlavning!
Lavede disse luksus surdej/fantastiske boller igår bare med rødbede i stedet for pastinak. De blev super flotte og smager bedre, end jeg turde at forvente. Jeg brugte min dejligste æble-pære surdej ‘Hanne’, som bare sætter et smil på mine læber, hver gang jeg benytter mig af den.
Da jeg desværre har min elskede røde KitchenAid røremaskine til reparation, måtte jeg benytte mine håndkræfter, som man gjorde i de gode gamle dage :)
Jeg skiftede ligeså dine solsikkekerner ud med de lækreste økologiske græskarkerne fra irma, som gav en cremet olieret smagsnuance til disse nu lyserøde boller :)
Jeg glæder mig til at prøve alle dine andre super lækre opskrifter!
-Jytte P.

Svar
Ditte 15. marts 2013 at 08:10

Kære Jytte, tusind tak for din kommentar. Hvor er det dejligt at du følger med og bliver inspireret – det gør mig så glad at høre. Det lyder som nogle super lækre lyserøde boller – god idé med rødbede :-)
God weekend til dig.

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen