I december var jeg så heldig at få serveret en slags “ostekage” lavet på cashewnødder to gange – det var min søster, som havde været i køkkenet og eksperimentere med denne skønne dessert. Jeg har naturligvis også prøvet kræfter med opskriften, og tilpasset den en smule, så her får I min version.
RAW cheesecake med orange & granatæble, ca. 6 pers.:
Fyld:
3,5 dl usaltede cashewnødder – udblødte (lægges i blød i vand i ca. 12 timer)
2 spsk rå honning
100 g kokosolie, smeltet
ca. 3/4 dl vand
revet skal fra 1 øko appelsin
Bund:
150 g nødder, fx hasselnødder
3 spsk dadelsirup
2 spsk kokosolie, smeltet
et nip salt
Skyl de udblødte cashewnødder i rent vand. Kom dem i en foodprocessor sammen med honning, kokosolie, en smule vand og appelsinskal. Kør det hele godt sammen i ca. 5-8 minutter. Hvis massen er for tyk og tør, så tilsæt mere vand. Smag til og juster evt. med mere honning og appelsin. (jeg tilsatte en smule saft fra granatæblet for at give fyldet et lyserødt strejf)
Kom nødderne til bunden i en foodprocessor og blend indtil de er grofthakkede. Tilsæt dadelsirup, kokosolie og salt, og blend igen indtil massen er samlet og klistret. Fordel massen i en springform (18 cm), beklædt med film, og tryk det godt sammen i formen. Hæld fyldet over bunden og stil kagen på køl, gerne til næste dag. Inden servering pyntes kagen med granatæblekerner og grofthakkede pistacienødder.
20 kommentarer
mmmmh det ser lækkert ud!! :) Det må prøves en dag! Haps haps
Tak og god weekend.
This cheesecake looks so amazing. So gorgeous. I love everything about it.
Pinned!
Weeeeeee – Thank you :-)
Rigtig god weekend!
Hvor ser den kage dog indbydende lækker ud:-)
Jeg elsker cashewnødder, honning osv.
Vil prøve din/søsters opskrift:-)
De bedste hilsner fra Tina Hoffbeck
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Tusind tak – god weekend til dig :-)
Uhm, den ser virkelig lækker ud og er generelt stor fan af dine opskrifter! Men kan det virkelig passe, at der slet ikke skal noget “cheese” i?
Det er jo cashewnødderne, som bliver “ostedelen” :-)
Ahaa :) Lækkert!!
Rigtig lækkert – det kan varmt anbefales :-)
Hvor ser det lækkert ud!
Hvor er tallerkener fra?
Fra Casalinga :-)
Jeg fik Luisa og Davids (GreenKitchenStories) “Cashewgurt” til morgenmad denne uge og har ikke kunne glemme den fantastiske smag siden. Tænk at man kan få så lækker og cremet smag uden mælkeprodukter! Den her kage må være den naturlige forlængelse af den uforglemmelige morgenmad! Den ser så indbydende og smuk ud!!
Jeg har også prøvet at lave “yoghurten” med cashewnødder og det er jo ret fantastisk at cashewnødder kan bruges til den slags :-)
Nej, hvor ser det spændende og lækkert ud! Jeg har fået opfordring til at lave tema om sunde cheesecakes på min blog – må lige skrive mig det med cashewnødderne bag øret. Jeg fik også associationer til Green Kitchen Stories’ “cashewghurt”, som jeg længe har tænkt, at jeg skulle prøve. Vildt, hvad man kan med nødder!
Den er bare rigtig lækker – jeg blev også overrasket, da min søster serverede desserten for mig første gang, og hun fortalte den udelukkende var lavet på cashewnødder – LÆKKERT!
WAUW..
Smukt ser det ud :)
Godt du har en klog, inspirende og kreativ søster :O)
Jeg må jo bare prøve begge opskrifter..
He he.. og lave en blindtest..
Go ide.. Mumme jeg glæder mig til det eksperiment :O)))
Ja, du må igang – det smager bare så godt :-) Ha’ en dejlig weekend!
Den ser bare for lækker ud! Hvilken slags kokosolie bruger du? :-)
Mvh Mathilde
Det er lidt forskelligt – ofte en øko udgave fra Irma, Urtekram eller fra Biona :-)