The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadVegetar

Sprøde squashfritter med avocaodcreme

af Ditte Ingemann 18. september 2018

I vores kogebog, KRYDRET, har vi naturligvis et kapitel med grøntsagsretter, da Anne og jeg har en stor kærlighed til grøntsagerne. Flere og flere mennesker vælger at leve vegetarisk eller at have et par dage om ugen, hvor de kun spiser grøntsager. Sådan ser virkeligheden også ud hjemme hos os.

Vil du gerne have flere grønne retter ind i dit liv, så prøv at starte i grøntafdelingen, når du køber ind. Tjek, hvad der er i sæson, og lad dit måltid spinde omkring det. Fælles for alle grøntsagsretterne i vores nye bog er, at de ikke bare er fulde af velsmag, men også mætter godt. De kan altså fint gøre det ud for et selvstændigt måltid, men du kan også sagtens bruge dem alle sammen som tilbehør til fisk, skaldyr eller kød. De fleste af dem er i øvrigt også velegnede til madpakken. Grøntsager, krydderier og krydderurter går hånd i hånd. Mange grøntsager smager så mildt og dejligt, at de har godt af at få et drys med krydderibøssen. Vi er begge store tilhængere af auberginer, squash, græskar, søde kartofler og kål, og fælles for disse grøntsager og rodfrugter er, at de har rigtig godt af at få en masse, varme, fedtstof,  krydderier, knas og urter. Det er, som om de suger al den gode smag til sig, især fra krydderurter og krydderier.

Jeg vil dele én af mine favorit-opskrifter fra bogen med jer – en skøn, lækker ret, som er inspireret fra en restaurant midt i Marrakech, Nomad, hvor vi efterhånden har spist en del gange. Squashfritterne er perfekte som en lun forret eller frokostret – og du kan sagtens lave en stor portion og varme fritterne op dagen efter i ovnen.

{ Sprøde squashfritter med avocaodcreme }
4 personer

1 squash, ca 300 g
2 æg
½ dl mælk
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
150 g majskerner
½ rød chili (kom mere eller mindre i efter smag og behag)
2 forårsløg
saft fra en lime
flagesalt og friskkværnet peber
smagsneutral olie til stegning

Avocadocreme:
1 dåse hvide bønner
2 modne avocadoer
2 spsk tahin
2 fed hvidløg
2 tsk spidskommen
flagesalt og friskkværnet peber
1 tsk honning
saft fra 1 citron
50 g pinjekerner
granatæblekerner til pynt
frisk mynte til pynt

Riv squashen på et rivejern og pisk æg og mælk sammen i en skål. Tilsæt mel og bagepulver og rør det hele godt sammen. Rens chilien og hak den sammen med forårsløgene. Kom majskerner, chili, forårsløg, limesaft, salt og peber i dejen og rør den godt sammen. Tilsæt evt. lidt krydderurter for ekstra smag. Lad dejen hvile i ca. 25-30 minutter på køl – imens laves avocadocremen.

Dræn bønnerne og kom dem i en blender eller foodprocessor sammen med kødet fra de modne avocadoer. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend det hele godt sammen – smag til med salt, peber, honning og citron. Rist pinjekernerne på en tør, varm pande, til de begynder at få farve. Tag dem af varmen og lad dem køle helt af. Hak mynten fint og drys den over avocadocremen inden servering sammen med granatæblekerner og pinjekerner.

Sæt med en ske små klatter af squashdejen på en varm pande med rigeligt olie og steg dem, til de er sprøde og gyldne. Vend dem forsigtigt og steg dem færdigt på den anden side. Servér dem med avocadocreme.

Sprøde squashfritter med avocaodcreme was last modified: september 21st, 2018 by Ditte Ingemann
12 kommentarer
4
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Fermentering, mikroliv & tarmsystem
næste
Kend dit græskar!

Mere af det samme

Salater på en søndag…

4. november 2012

Low Carb Grønt

8. april 2015

Grøn Mandag / VEGETAR

8. august 2016

Spis dig sund #2

24. juni 2014

Min mageløse Mulligatawny

26. oktober 2011

Sommersalat med grillede æbler & syltede rødløg

18. juni 2017

Grillede aubergineruller med quinoafyld

5. juli 2015

Meatballs Asian Style

16. november 2014

Fredagsfisk

3. juli 2011

Gulerodssmoothie med varme krydderier

3. august 2016

12 kommentarer

Marie L. 18. september 2018 at 10:31

Muligvis er lidt dumt spørgsmål, men jeg er lidt i tvivl om hvad majskerner er? Jeg tænker ikke det er den slags, man laver popcorn af?

Svar
Ditte Ingemann 18. september 2018 at 10:49

Præcis – ikke tørrede majskorn… men majs fra kolbe, dåse eller frost :-)

Svar
Marie L. 19. september 2018 at 20:04

Ok troede ikke det var så enkelt Tak for svar. De må prøves

Svar
Susanne 20. september 2018 at 12:02

Hvor kommer pinjekernerne ind?

Svar
Ditte Ingemann 20. september 2018 at 12:06

UPS! De er nu skrevet ind i ingredienslisten :-)

Svar
Nikolaj 21. september 2018 at 06:37

1 squash – de findes i rigtig mange størrelser. Nogle er flere kg. Kan du hjælpe lidt med mængde?

Svar
Ditte Ingemann 21. september 2018 at 09:47

Ca. 300 g :-)

Svar
Lene 22. september 2018 at 17:42

Damn, den advokadocreme er god

Svar
Ditte Ingemann 22. september 2018 at 20:29

Juhuuuuuuu – fedt at høre :-)

Svar
Pia Brokmann 26. september 2018 at 15:39

Hej Ditte;-)
Først vil jeg lige sige, at din nye bog Krydret er fantastisk…Tak;-)
Jeg har lavet saltede citroner med kanel og peber. Men der bliver ved med, at dannes tryk i glasset. Det kan jeg ikke forstå. Ved du hvorfor?
Mvh Pia

Svar
Ditte Ingemann 26. september 2018 at 18:39

Dejligt at høre – tusind tak. Hvor mange dage har citronerne stået? Det er vigtigt at åbne glasset de første 5-6 dage, da der vil dannes tryk i glasset…

Svar
Pia Brokmann 27. september 2018 at 06:07

De har stået fra den 20 sept. Så det passer jo, med det du siger:-) Troede bare der skulle gå lidt længere, inden man måtte åbne låget;-) Skal jeg blive ved med at åbne låget indimellem?

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen