Omvendt blommekage

Efter flere opfordringer på min facebook-side, kommer her opskriften på blommekage, som jeg bagte sidste weekend. Man kan sagtens lave tærten med andre typer af frugt, f.eks. æble, nektarin, fersken, kirsebær, abrikos eller måske en blanding. Jeg valgte modne, søde blommer og det blev rigtig lækkert. Kagen er bedst samme dag eller dagen efter – jeg serverede den både med skyr og vanilleis til og jeg må indrømme at vanilleisen vinder – det er klart at foretrække!

Blommekage:

Topping:
4 modne blommer
150 g brun farin
80 g smør
1 spsk honning

Dej:
100 g hvedemel
80 g fuldkornsmel
80 g smør
100 g sukker
2 æg
2 spsk mandler
1,5 dl mælk
1 tsk ren vanillepulver
2 tsk bagepulver
Salt

Smelt brun farin, smør og honning i en gryde og rør det sammen til en ensartet masse. Hæld det i en springform beklædt med bagepapir. Skær blommerne i tynde både og kom dem ovenpå sukker/smør-blandingen.

Pisk smør, sukker og vanille sammen og tilsæt æg og mælk. Hak mandlerne groft og kom dem i dejen sammen med mel, salt og bagepulver. Når det hele er rørt sammen, hældes dejen over blommerne og bages ved 175 grader i ca. 50-60 minutter. Lad kagen køle af inden den tages ud af formen og vendes rundt.

Dette indlæg blev udgivet i Kager. Bogmærk permalinket.

20 Kommentarer til Omvendt blommekage

  1. Monsterscircus skriver:

    Ej, hvor ser den lækker ud! Det passer jo fantastisk! Jeg har fået en masse dejlig blommer af min veninde, super skønt med den dejlige opskrift! Ha en rigtig dejlig dag

  2. Michelle skriver:

    Er det allerede blommesæson nu? Jeg troede det først var lidt senere som i september?

  3. Michelle skriver:

    og kagen ser lækker ud i øvrigt :)

  4. Inger skriver:

    Det ser simpelthen så lækkert og indbydende ud – og super flotte billeder, som altid :O) I morgen vil jeg bage denne blommekage, da jeg får besøg af min kusine. Og jeg har en rigtig god vanilleis i fryseren, heldigt! Tak for opskriften Ditte og rigtig god weekend.

  5. Joan skriver:

    Hej Ditte. Hvor mange personer er kagen beregnet til?

    • Ditte skriver:

      Hej Joan, den passer enten til 8 kagesultne eller 10 knap så kagesultne :-)

  6. Jenny skriver:

    Hej Didde :)

    Jeg skal til at bage din blommetærte imorgen, men jeg tænkte på hvilken creme du ville foreslå til den?

    Mvh. Jenny

    • Ditte skriver:

      Ved ikke om det går under betegnelsen creme, men jeg spiste skyr og is til.

  7. Sarah Krogh skriver:

    Tak for endnu en fantastisk opskrift, bagte kagen igår – og den var simpelthen SÅ god! MUMS :)
    Smukke billeder og lækre opskrifter, hvad mere kan man ønske sig :)

  8. Ninna Sejrup skriver:

    hejsa
    den ser super lækker ud, vil jeg bestemt prøve at lave ;-)
    hvor længe kan den holde sig når den er bagt?? kan den evt fryses ned??

    • Ditte skriver:

      Jeg har ikke prøvet at fryse den og jeg synes nogle gange, at man mister en del af kvaliteten ved at fryse kager ned. Jeg synes helt klart, at blommekagen var bedst samme dag, som den blev bagt og gerne lun.. Den bliver en smule tør de efterfølgende dage :-)

  9. Malin skriver:

    Den ser superlækker ud! Har lavet denne type op-ned kage med æbler og rabarber, men aldrig prøvet med blommer! Det skal jeg ihvertfald nu :)

  10. Mette skriver:

    Kan man erstatte fuldkornsmelet med almindeligt hvedemel? Hvis man nu står og skal lave kagen til en flok fuldkorns-forskrækkede væsener? :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>