Rødbedecupcakes med pastinak & valnødder

Sidste weekend stod den på oprydning i mit køleskab og eftersom jeg havde en del salat- og rodfrugterester, besluttede jeg mig for at lave cupcakes med rodfrugter. Min mand virkede enormt skeptisk, da jeg præsenterede idéen, men måtte senere indrømme, at det var den bedste kage, han har smagt! Hvis jeg selv skal sige det, så blev de virkelige gode og dem skal jeg helt sikkert bage igen. 

Cupcakes med rødebede og pastinak, 10 små stk.:

3 dl. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
120 g. blødt smør
2 dl. sukker
2 æg
1 dl. mælk
1 tsk. vanille eller vanillekorn
30 g valnødder
100 g rødebede, revet
40 g pastinak, revet

Frosting:

100 g blødt smør
75 g flødeost, naturel
6 dl flormelis
Evt. et par dråber rødbedefarve

Pisk sukker, vanille og smør sammen med en håndmixer til det bliver luftigt. Tilsæt æggene og pisk igen, hvorefter mel, bagepulver og mælk tilsættes og piskes sammen til en ensartet dej. Til sidst røres grofthakkede valnødder, rødbede og pastinak i og dejen kommes i muffinsforme og fyldes ca. 2/3 op.

Kagerne bages ved 180 grader i ca. 20-25 minutter, hvorefter de køles helt af inden de dekoreres med frosting.

Alle ingredienserne til frosting, kommes i en skål og piskes godt, enten med håndmixer eller i en røremaskine. Frostingen skal være tyk og glat, og hvis den bliver for tynd, så tilsæt ekstra flormelis. Frostingen kommes i en sprøjtepose eller man kan dekorere med en spatel eller kniv. Jeg bruger tyl og sprøjtepose, men det kan gøres det på mange måder. Jeg valgte at komme en smule rødebedesaft i min frosting, men det kan undlades eller der kan bruges frugtfarve.

Dette indlæg blev udgivet i Dessert, Kager. Bogmærk permalinket.

14 Kommentarer til Rødbedecupcakes med pastinak & valnødder

  1. Tine skriver:

    Super flotte, hvilken tyl bruger du til at pynte dem så smukt?

    • Ditte skriver:

      Tak Tine – på min tyl står der 852 og er for nyligt købt i Søstrene Grene :-)

  2. Birgit Mathiesen skriver:

    Skønt at kombinere kager med grønt, tak for det :)
    Dine rødbede-cupcakes ser super lækre ud og meget elegante med det lyserøde strejf af rødebedefarve :)
    Så ja.. her skal opskriften bare prøves og derefter skal kagerne nydes :)

    • Ditte skriver:

      De blev super gode, så du må klart teste dem :-) Jeg har netop lavet dej med pastinak til morgenbollerne, så mit køleskab er snart ryddet op ;-)

  3. Inger skriver:

    Lyder spændende med kombinationen kager med grønt. Når jeg ser dine smukke billeder, ja – så kan jeg faktisk ikke lade være med at prøve. Tak for inspirationen :O)

  4. Prinsesse Suh skriver:

    Hvor er det dog klogt at bruge sine grøntsager til noget sødt i stedet for at smide dem i en suppe, som jeg plejer når jeg rydder op i køleskabet!

  5. Elin skriver:

    Fantastisk bilder og herlig oppskrift :-) Meget inspirerende!

  6. Karen Glerup skriver:

    SMUKT… Havde en rødbede og gulerodssalat rest fra igår.. Sjovt nok ville ingen af drengene (inkl. Jesper) rigtige spise af den, men nu får jeg min hævn :-) .. kagerne er smidt i ovnen – har tilføjet rå blomkål (som de også nægtede at spise igår) så nu må vi se hvordan det bliver…

    • Ditte skriver:

      Sikke en god ide, Karen. Så længe det er forklædt i kage, skal det jo nok ryge ned… Børn og mænd er nemme ;-)

  7. Karen Glerup skriver:

    Ja du har ret børn og mænd er sørme nemme.. De spiste dem og da oskar spurgte om det var jordbær der var i. Sagde Jesper, nej det er hindbær.. Ha ha. Sukker og smør er geniale til forklædning af grøntsager, meeeen den går nok ikke i længden..

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>