{ 6. juli 2014 }

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Så er Roskilde Festival ved at lakke mod enden – jeg har tilbragt de sidste tre dage på festivalen og hørt masser af dejlig musik, men jeg har i den grad også spist fantastisk mad, og nydt den gastronomiske scene på Roskilde. Festivalen har stor fokus på økologi, bæredygtighed og madspild. I år har de indgået et samarbejde med Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad om at mindske madspild ved at donere omkring 30 tons overskudsmad til herberger og væresteder, som tager sig af hjemløse og socialt udsatte. Festivalen sørger for, at der er noget for enhver smag, pengepung og diæt-overbevisning – i Food Court kan man i år smage på moskusburger hos Foreningen Grønlandske Børn, hos Gorm’s er det de bornholmske egnsretter der er i fokus, og så kan man også finde både klassiske rejemadder og japanske specialiteter så som suppe og dybstegt kylling. Derudover kan man i Food Court slukke tørsten i Roskilde Festivals helt egen, økologiske øl, brygget af Jacobsen.

Jeg startede torsdagen hos FoodJam, som er et samarbejde mellem Roskilde Festival og Madkulturen, der for tredje år i træk byder velkommen i det aktive folkekøkken. Her kan nysgerrige og sultne festivalgæster komme i køkkenet med lokale og økologiske råvarer og sammen med kulinariske vejledere selv sammensætte og tilberede et friskt, varieret og velsmagende måltid.

Mit team, bestående af Cecilia, Mette, Sofie og Emily, lavede en lækker 2-retters menu med dampede muslinger, chili-mayo, krydrede kartofler, kålsalat og pandekager med flødeskum og bær til dessert. En rigtig sjov og velsmagende aktivitet, som bestemt kan anbefales. Det koster 50 kr. pr. person at deltage i en ’jam-session’ – dvs. at tilberede og spise en ret af de råvarer, FoodJam stiller til rådighed.

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

For fjerde år i træk byder Roskilde Festival på et madprogram spækket med anderledes og udfordrende madoplevelser. Det er et program, der byder på pop up-restauranter, overraskende samarbejder, urbane haver, smørrebrød, juice presset af overskudsvarer fra supermarkederne og sågar et socialt måltidsmøbel. Jeg nåede kun at købe adgang til to events, for der er nemlig rift om billetterne til de populære events – salg af billetter og mere info kan findes lige her.

Det første event jeg deltog i var “Palate Palette” –  et fint chokolade-fyldt event, hvor vi oplevede smagene surt, salt, bittert og sødt i samspillet mellem palettens vifte af farver og palaten, der er ganens hvælving og her smagsindtrykkene samles. Kokken Jakob Mielcke servererede hjemmelavede chokolader med overraskende tilbehør, og de smukke chokolader var anrettet på epoxyindfarvede træbrætter, designet af tekstildesigner Margrethe Odgaard.

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Jeg havde også fornøjelsen af at deltage i “Det Lokale” – et eminent godt event, hvor elever fra Hotel- og restaurantskolen i samarbejde med elever fra Københavns Erhvervsakademi bød indenfor til en vitaminboostende, økologisk og bæredygtig 4-retters middag i smukke omgivelser. Råvarerne, som blev brugt til middagen var fra lokale landmænd, og sprudlede af dansk sommer.

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Spis dig igennem Roskilde Festival

Udover alle disse spændende events med smuk og lækker mad, blev det også til en del af den gode mad på selve festivalpladsen. Jeg nåede at få den obligatoriske kanelsnurre og kaffe fra Meyers, dejlig grød fra GRØD, den bedste burger fra Dixieburger, ny og forfriskende Roskilde-øl fra Jacobsen og fiskedeller fra Boutique Fisk. Jeg har allerede en lang liste til næste år, og jeg kan på det varmeste anbefale at alle musik- og madelskere køber en billet til denne skønne og velsmagende festival!

Spis dig igennem Roskilde Festival

 

4 tanker om "Spis dig igennem Roskilde Festival"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *