The Food Club
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop
  • Forside
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Bagværk
    • Dessert
    • Fermentering
    • Kage
    • Morgenmad
    • Salat
    • Søde sager
    • Vegetar
  • Rejseguides
  • Kogebøger
  • Om mig
  • Keramik
  • Shop

The Food Club

If it's your first night at Food Club, you have to cook!

AftensmadVegetar

Tacos med BBQ-blomkål

af Ditte Ingemann 26. december 2016

tacos

Håber I allesammen har haft en dejlig jul og så småt er ved at være klar til nytår. I dag skal det dog handle om noget andet end julemad her på bloggen – jeg vil nemlig dele en super lækker opskrift med jer, som passende kan laves mellem jul og nytår, eller bruges som en forret til nytår. Jeg har tidligere skrevet om BBQ-blomkål og det er stadig et kæmpe hit hjemme hos mig. Hvis du ikke har prøvet at lave dem, så vil jeg virkelig anbefale at tjekke opskriften ud – det er den perfekte måde at snige blomkål ind på hos både mænd og børn :-) 

Udover BBQ-blomkål har jeg også et svagt punkt for det mexikanske køkken, og jeg er vild med farverne og smagene. Det er sjovt at lave sine egne tacos og du kan variere fyldet alt efter sæson og smag.  Jeg laver disse majstortillas ved hjælp af en tortilla-presser, men de kan med lidt god vilje rulles ultra tyndt ud med en kagerulle.

Jeg har fundet frem til to slags vegetarisk taco-fyld, som begge smager helt fantastisk; bbq-blomkål med coleslaw og valnøddefyld med salsa og sprøde kikærter. Opskriften på valnøddefyld med salsa kan findes lige her.

taco

{ Tortillas }
16-20 stk

4 dl majsmel (masa harina)
3,5 dl kogende vand

Rør majsmel og kogende vand sammen, og så snart du kan røre ved dejen, æltes den sammen til en kugle – dejen skal være en smule fugtig. Stil dejen til side og lad den hvile i ca. 30 minutter.

Form dejen til små boller, ca. 16 stk, alt efter hvor store/små du ønsker dine tacos. Læg et stykke plastic (evt. en plasticpose) invendigt på både under- og oversiden af presseren, læg en bolle ind og pres til. Kom hver taco på en meget varm pande og steg dem indtil de tager en smule farve.

{ BBQ-blomkål med coleslaw }

600 g blomkål
1 ¼ dl vand
1 dl mælk (eller vand)
125 g fuldkornsrismel
salt og peber
1 tsk stødt chili
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk hvidløgspulver

BBQ-sauce:
1 ½ dl ketchup
2 tsk løgpulver
½ tsk havsalt
1 tsk røget paprika
1-2 spsk stærk chilisauce
3 spsk kokosolie
1 spsk æblecidereddike

Slaw:
200 g spidskål
3 gulerødder
3-4 spsk yoghurt
2 spsk mayo
1 spsk tahin
1 spsk lys miso
saft og skal fra ½ citron
salt
4 spsk mandler

Rens blomkålshovedet og skær det ud i små buketter. Pisk vand, mælk og rismel sammen i en skål og tilsæt derefter salt, peber, chili, spidskommen og hvidløgspulver. Vend blomkålsbuketterne i dejen og bank overskydende dej af på kanten af skålen. Fordel buketterne på 2 bageplader med bagepapir og bag dem ved 200 grader, varmluft i 20 minutter.

Imens laves saucen; kom alle ingredienserne til bbq-saucen i en gryde og varm det op ved svag varme indtil det hele er smeltet sammen – smag evt. til med mere chili. Tag buketterne ud af ovnen og vend dem rundt i saucen – sørg for at alle buketterne er godt dækket af saucen. Læg dem tilbage på bagepladerne og bag dem igen ved 200 grader, varmluft i ca. 20-25 minutter– vend dem halvvejs. Blomkålsbuketterne skal helst være sprøde og mørkebrune i kanterne, så hold øje undervejs.

Snit hvidkål og gulerødderne fint og kom det hele i en skål. Rør yoghurt sammen med mayonnaise, tahin, miso og citronskal- og saft. Smag dressingen til med salt. Vend dressingen godt rundt i salaten og tilsæt hele mandler inden servering. Fordel de varme blomkålsbuketterne på de lune tacos og top med coleslaw og evt. frisk koriander.

*****************
Hvis du gerne vil spise flere grøntsager og have en vegetarisk dag ind imellem, så er min nye bog, VEGETAR måske noget for dig? Den indeholder 140 opskrifter, så det er lidt af en moppedreng og der er lidt for enhver smag og til enhver lejlighed. Der er alt fra kimchi og surdej til burger og “kødboller”. Anvend bogen til at lægge kødet helt på hylden. Eller, hvis du allerede er vegetar, til ny inspiration. Det kan også være, du bare har brug for gode ideer til kødfrie dage – du behøver ikke at være fuldtidsvegetar for at få glæde af bogen. Hvis du vil have en signeret udgave af bogen, så skynd dig at bestille den nu. Læs mere lige her.

Tacos med BBQ-blomkål was last modified: maj 25th, 2017 by Ditte Ingemann
5 kommentarer
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
tidligere
Risalamande med 3 slags saucer
næste
Guide til Mexico / 3.0 (TULUM)

Mere af det samme

Tilbage til fortiden!

27. januar 2014

Eventyrlig couscous

3. februar 2014

Fredagsfisk

3. juli 2011

Grøn Mandag / Fyldte søde kartofler

29. august 2016

Brød á la Barca

22. maj 2012

Pizza med rødbede ★

27. november 2013

Salat med grillet broccoli & ingefærdressing

19. august 2017

Min ven, Hr. Græskar

18. oktober 2012

Min mageløse Mulligatawny

26. oktober 2011

Rød “risotto”

16. oktober 2012

5 kommentarer

Tori//Gringalicious.com 27. december 2016 at 14:39

These look wonderful! I simply must try them!

Svar
HeLene 15. februar 2017 at 19:42

Hej, må jeg godt spørge hvor du købt din tortilla presse? De er lidt svære at finde og ganske dyre, så jeg tænkte du måske havde et tip?
Er mægtig træt af at rulle dem ud med kagerullen, nemlig, LOL
Mange tak for en fantastisk blog! Følger dig också på Insta :-)

Svar
Ditte Ingemann 16. februar 2017 at 16:00

Hvis du ikke vil tage et smut til Mexico og købe en presser til ca. 20 kr, så kan du købe en lige her: http://www.chilihouse.dk/shop/tortilla-presse-494p.html – jeg har købt min her igennem :-) Kh Ditte

Svar
HeLene 15. februar 2017 at 19:42

Hej, må jeg godt spørge hvor du købt din tortilla presse? De er lidt svære at finde og ganske dyre, så jeg tænkte du måske havde et tip?
Er mægtig træt af at rulle dem ud med kagerullen, nemlig, LOL
Mange tak for en fantastisk blog! Følger dig också på Insta :-)

Svar
Ditte Ingemann 16. februar 2017 at 16:00

Hvis du ikke vil tage et smut til Mexico og købe en presser til ca. 20 kr, så kan du købe en lige her: http://www.chilihouse.dk/shop/tortilla-presse-494p.html – jeg har købt min her igennem :-) Kh Ditte

Svar

Kommentér Fortryd besked

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Nyhedsbrev

Indtast din email og abonnér på nyt fra The Food Club:

Kategorier

  • Aftensmad
  • Bagværk
  • Blandede bolcher
  • Dessert
  • Fermentering
  • Go'Morgen Danmark
  • Grøn mandag
  • Kage
  • Kogebog
  • Konkurrence
  • Morgenmad
  • Rejser
  • Salat
  • Sundhed
  • Søde sager
  • Vegetar
  • Workshop

Populære indlæg

  • guf guf guf

    30. juni 2011
  • Mine 10 bedste salater

    27. april 2014
  • Lækre linsebøffer

    14. august 2013
  • TACO-FEST

    25. februar 2014
  • Suveræne selleribøffer!

    27. december 2012

Følg mig

Facebook Instagram Pinterest Youtube

Om Ditte Ingemann

Om Ditte Ingemann

Hej, jeg står bag madbloggen The Food Club og en hel bunke kogebøger – mere om bloggen, mine bøger og mig her →.

Min seneste kogebog

Min seneste kogebog

Køb min seneste kogebog KRYDRET lige her →

Seneste 3

  • Julet kålsalat med and & vaniljedressing

    20. december 2018
  • Konkurrence: KRYDRET & CABBAGE KARMA

    16. december 2018
  • Økologisk tahinkonfekt – smager så englene synger

    13. december 2018

Instagram

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Youtube
Footer Logo

@2018 - The Food Club


Til toppen