Fabelagtige fastelavnsboller

fastelavnsboller-top

Som et modtræk til min quinoafiasko, begav jeg mig igang med en sikker vinder; fede festlige fastelavnsboller. Det er jo snart fastelavn, eller det bilder jeg mig i hvert fald selv ind, for egentlig er jeg jo komplet ligeglad med fastelavn, men knap så ligeglad med fastelavnsboller. 

fastelavnsboller-opskrift

Smør smeltes sammen med mælk i en gryde, som derefter hældes over gær og røres ud. Sukker, kardemomme, æg og salt tilsættes og det hele røres godt sammen. Tilsæt mel indtil dejen bliver smidig og kan æltes uden, at den klistrer for meget. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter – imens laves cremen.

Alle ingredienser til vanillecremen kommes i en gryde og varmes langsomt op under omrøring indtil cremen tykner. Når cremen har en god tykkelse, tages den af varmen og køles af, inden den skal i bollerne.

Fastelavnsboller med stjerner

Efter dejen har hævet, rulles den ud, så der bliver 8-10 små firkanter. Der kommes lidt creme på hver firkant, evt. sammen med chokolade, marmelade, marcipan eller andet guf. Jeg kom en smule marcipan i mine boller, og det var forrygende godt.
Alle fire hjørner foldes ind på midten og bollen lukkes godt, så cremen ikke sniger sig ud. Bollerne sættes med lukningen nedad på en bageplade og pensles med mælk, hvorefter de bages i ca. 10-12 minutter ved 200 grader.
Når bollerne er afkølede, pyntes de med tyk glasur eller smeltet chokolade.

God fastelavn til alle og husk at fastelavnsboller snildt kan spises hele året rundt!

fastelavnsboller-fire

Dette indlæg blev udgivet i Kager, Søde sager. Bogmærk permalinket.

33 Kommentarer til Fabelagtige fastelavnsboller

  1. Vibeke Lentz skriver:

    Du har den for vildeste blog, med de fineste, fineste billeder. Min kæreste og jeg venter altid spændt på nyt, og selvom jeg nok er mere på den sunde side, så må fastelavnsbollerne prøves, om ikke andet så til de små. God aften.

    • Ditte skriver:

      @Vibeke; mange tusind tak for de søde ord. Sikke en dejlig besked at gå i seng på :-)

  2. Line skriver:

    Smukke, smukke billeder :) og en dejlig enkel opskrift der er røget i gemmerne.

  3. Marian skriver:

    Send en bolle til Jylland ellers laver jeg ballade!!! Fastelavnsboller – den gammeldagsversion – er min livret og nok absolut yndlingskage…. kæft dine ser toplækre ud!

    • Ditte skriver:

      @Marian; jeg prøver at sende en bolle afsted til dig… Indtil den kommer frem, må du nøjes med opskriften :-)

  4. Marie skriver:

    Hvis det kom an på bagværket, var fastelavn helt klart min yndlingshøjtid – hvis altså den overhovedet kan kaldes en højtid..
    Fin, fin, fin blog, som jeg har læst gennem en måneds tid nu uden at give mig til kende. Mundvandet nærmest står mig ud af ørerne dagligt! Tak for det.

    • Ditte skriver:

      @Marie; Dejligt du kan lide min blog. Hvis du er vild med fastelavnsboller, skal du klart teste denne opskrift :-)

  5. Birgitte skriver:

    Ejj hvor er de flotte – hvor har du købt de fine stjerne? Tak for en fantastisk blog!!

    • Ditte skriver:

      @Birgitte; De fine stjerner er købt i New York :-) Men mon ikke man kan finde nogle tilsvarende herhjemme et sted!

  6. D. skriver:

    I think you’ve answerede my prayers! Hehe. Ej, men jeg har virkelig ledt lige efter sådan en opskrift, som din. Det er jo den perfekte fastelavnsbolle-opskrift! Må straks igang med at lave nogle.
    Hvor har du egentligt købt de dersens små farvede stjerner, som er på toppen af hver kage?
    Jeg kunne godt tænke mig lidt ny krymmel-pynt, men hvor man lige finder noget fint af slagsen har jeg ikke rigtig nogen erfaring med.

    TUSIND TAK for den allerbedste madblog i hele Danmark. Glæder mig ligesom Vibeke til hver eneste gang du laver et nyt indlæg!

    • Ditte skriver:

      @D; Mange tak for din søde kommentar – de flotte farverige stjerner er købt i New York, nærmere i Macy´s i Harlem. Dejligt du kan lide min blog og følger med!

  7. Lene skriver:

    Uh, det ser dejligt ud! Hvor er det en god ide med marcipan – det skal der helt sikkert i, næste gang jeg bager fastelavnsboller.

  8. Nadia skriver:

    Har bagt fastelavnsboller efter netop denne opskrift med 7.klasse i dag og de bragte stor lykke.
    Resterne røg på lærerværelset til kollegaerne og 1-2-3 så var de pist væk :-)
    Så tak for inspirationen :-)

    • Ditte skriver:

      @Nadia; Hvis eleverne i 7. klasse kan lide dem, så må opskriften være god. Det tager jeg som en stor kompliment!
      @Linn; Dejlig besked at få – tak for din søde kommentar. Håber også selv at kunne se mine billeder og opskrifter i en bog en dag, men indtil den drøm går i opfyldelse, må du nøjes med min blog :-)

  9. Linn skriver:

    Jeg er simpelthen så facineret af din blog. Det er den smukkeste madblog jeg NOGENSINDE har set!!! Har du ocercejet at gå videre med kogebøger i samme stil – det ville være så smukt!!!

  10. Kathrine skriver:

    Først og fremmest tusinde tak for en fantastisk madblog, med de skønneste opskrifter og mest lækre billeder – jeg får simpelthen lyst til at lave det hele!!

    I går bagte jeg fede festlige fastelavnsboller og MUMS de var gode og de var et kæmpe hit derhjemme:-)

    • Ditte skriver:

      @Kathrine; Tusind tak for din kommentar. Dejligt du kan lide min lille madblog og fastelavnsbollerne var et hit :-)

  11. Maja Christine skriver:

    Nøj, hvor ser de lækre ud! :) hvordan er mængden af creme i hver bolle?

  12. Ditte skriver:

    @Maja Christine; Der skal ca. 2 små tsk. creme i hver bolle. Opskriften på cremen passede præcis til mine 10 små boller.

  13. Benedikte Capion skriver:

    Det ser virkelig dejligt festligt ud :)

  14. Mette Marke skriver:

    Mums Ditte. Det er da bare de lækreste fabelagtige fastelavnsboller ever! Og tilmed nemme at bage og dejlige at spise! Tak tak tak…

  15. Zenia skriver:

    Jeg vil også lige tilkendegive min mening, efter at have fuldt den i lang tid efterhånden. Din blog er utrolig inspirerende, din opsætning, dine opskrifter og formulering og selvfølgelig alle de dejlige billeder :) Jeg tager en meget stor og flot hat af for dig. Din blog er intet mindre end fantastisk!!!

    • Ditte skriver:

      @Zenia; tusind tak for de flotte ord. Ihhh det gør mig så glad med alle de søde og rosende ord. Mange mange tak – dejligt du kan lide min blog!

  16. MIlle skriver:

    Skøn opskrift. Jeg er lidt i tvivl omkring mængden af mælk i selve dejen – er det 3 til 4 dl. mælk, eller 3/4 dele dl. mælk?

  17. Cille skriver:

    Ser skønt ud! Kan man lave dem dagen før de skal serveres?

    • Ditte skriver:

      @Cille; Ja, de kan sagtens laves dagen før. Men så vent med glasuren og lun dem inden de skal spises :-)

  18. Charlotte skriver:

    Jeg synes dine fastelavnsbolle opskrift er fantastisk. Har lige lavet dem for 2. gang på en uge ;-))
    Lige nu har jeg bagt 40 til fastelavnsfest i børnehaven i morgen.

  19. Tine skriver:

    super god opskrift, vi puttet chokolade i den ene halvdel og syltetøj i den anden sammen med cremen, det blev rigtig godt.
    Rigtig flot og lækker blog :)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>